Centerleder til Hornslet Motionscenter - ref. p15869215

apartmentHornslet Motionscenter placeHornslet calendar_month 
Hornslet Motionscenter søger centerleder til en alsidig stilling med fokus på stabil drift, ledelse og høj brugertilfredshed. Hornslet Motionscenter er en almennyttig forening med en frivillig bestyrelse, et personale bestående af både ansatte og frivillige og ca.

700 medlemmer. Vi tilbyder træning til både motionisten og den meget seriøse træningsudøver inden for både træning i fitnesscenteret med maskiner og håndvægte og holdtræning i vores to træningssale.

Se mere om foreningen her: Hornslet Motionscenter – en sund forening

Som centerleder får du ansvaret for centerets daglige drift, administration og medlemsservice inden for de rammer, bestyrelsen sætter. Du bliver omdrejningspunktet i hverdagen og nøglespiller ifm. nye tiltag og events. Du bliver desuden personaleansvarlig for centrets fastansatte personale, og skal også sørge for, at de frivillige trives med at være en del af holdet.

Stillingen rummer stor grad af selvstændighed, hvor du får betydelig medindflydelse og mulighed for at sætte dit personlige præg på både de nuværende og nye aktiviteter.

Opgaver og ansvar
  • Ansvarlig for daglig drift og vedligeholdelse
  • Budgetansvar for budget aftalt med bestyrelsen
  • Medlemsservice og deltagelse i vagtplan for bemanding af skranke
  • Publicere medlemsinformation på vores kommunikationsplatforme
  • Ledelse og samarbejde (ca. 8 deltidsansatte, 10 frivillige, kontakt til samarbejdspartnere)
  • Rapportering til bestyrelsen og deltagelse i bestyrelsesmøder
  • Administration og kontakt med myndigheder
  • Lave holdplaner i samarbejde med instruktører og arbejdsplaner i samarbejde med ansatte og frivillige
Vi forestiller os, at du
  • Har erfaring med ledelse og samarbejde og trives med at koordinere mennesker og aktiviteter.
  • Er udadvendt og en dygtig kommunikator, også når der skal skrides ind over for ikke-acceptabel adfærd
  • Kan arbejde med sociale medier
  • Er struktureret, administrativ stærk og har økonomisk forståelse
  • Trives med mange forskellige opgaver, er praktisk anlagt og ikke bange for selv at tage en klud, hvis noget trænger.
  • Har erfaring med eller stor interesse for motion, sundhed og fitness, gerne med erfaring fra fitnesscenter.
  • Er indstillet på weekend- og aftenarbejde en gang imellem
  • Måske har erfaring med drift og vedligeholdelse af træningsmaskiner.
Vi tilbyder
  • En alsidig og meningsfuld stilling med stor indflydelse og mulighed for at sætte dit præg
  • Et meningsfuldt job, hvor du kan kombinere ledelse, sundhed og fællesskab i én rolle
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for delvist hjemmearbejde
  • Mulighed for kurser relateret til dit jobindhold

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt berammet til 30 timer/uge.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

En lønpakke bestående af fast løn, pension og fri træning.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hornslet Motionscenters fungerende bestyrelsesformand Dorte Havshøj på tlf. 52147201 eller dhavshoj@gmail.com.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgning sendes til Dorte Havshøj via Ansøg-knappen

Ved indsendelse af ansøgning giver du samtykke til, at Hornslet Motionscenter må bruge dine personoplysninger ifm. behandling af din ansøgning. Efter endt ansættelsesforløb slettes din ansøgning og relateret korrespondance.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentNordisk Erhvervs PartnerplaceLystrup, 10 km fra Hornslet
Rengøringsassistent søges til kunde i Lystrup Nordisk Erhvervs Partner leverer professionel rengøring til virksomheder og offentlige institutioner over hele landet med samme engagement og faglig stolthed, hvad enten opgaven er lille eller stor. Vi...
apartmentBurger King NSPplaceAarhus, 19 km fra Hornslet
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
placeAarhus, 19 km fra Hornslet
Jobopslag Vil du være vores nye tandplejer vikar i Aarhus N? Tandplejer | Vikariat | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 08-10-2025 Vi har en skøn og moderne klinik med fyldte bøger,...