Assistancekoordinator til alarmcentral - dag-, aften- og nattevagter

apartmentSOS International placeAarhus calendar_month 

Et job med mening - vi er klar til at hjælpe, når uheldet er ude

Er du handlekraftig, har stærke kommunikative evner og tør du tage selvstændige beslutninger? Så er det dig, vi søger til stillingen som Assistance Coordinator på vores døgnbemandede team på vores alarmcentral i Aarhus. Her vil du komme til at spille en central rolle, når vi hjælper bilister, der har brug for vejhjælp.

Du bliver en del af et stærkt team og alarmcentral, hvor vi sammen arbejder mod et fælles mål om at hjælpe vores kunder og yde den bedste service til dem.

Jobbet

Du indgår i vores døgnbemandede team på vores alarmcentral, og dine opgaver vil primært bestå i at tale med nødstedte bilister i telefonen og sikre, at de får betryggende hjælp. Du bliver bindeleddet mellem kunden, vores samarbejdspartnere og vores kollegaer på vejene med fokus på at sikre professionel assistance og kundeservice og dermed den rigtige hjælp til kunden.

Du er den første, kunden taler med, når de har et nedbrud. Det er et ansvarsfuldt job, hvor dine beslutninger gør en forskel for kunden. Vi sikrer professionel assistance og den rigtige hjælp til kunden. Det være sig f.eks. vejledning via telefon eller rekvirering af assistancevogn, taxa, lånebil, hotel m.m., så kunden kan komme sikkert videre.

Som assistancekoordinator bliver du hurtigt bekendt med vores bæredygtige tiltag, der på alarmcentralen især kommer til udtryk gennem konceptet Help on Phone. Det betyder, at vi hjælper kunder videre gennem telefonen, uden at rekvirere en assistancevogn.

Det gavner både kunden med en høj servicekvalitet og reducerer CO2-udledningen til gavn for miljøet.

Alarmcentralen har åbent døgnet rundt, hele året. Stillingen er fuldtid og vagterne kan placeres i alle døgnets timer, alle ugens dage - også helligdage og weekender. Vagterne vil således kunne placeres morgen, middag, aften, nat, weekend og helligdage.

Du vil få faste vagter fordelt på et fast 5 ugers rul. I løbet af de 5 uger har du 18 arbejdsdage fordelt på 7 dagvagter, 7 nattevagter og 4 aftenvagter.

Vi giver dig et professionelt onboarding-forløb, hvor du deltager i undervisning, e-learning, træningsvagter på vagtcentralen og bliver tildelt en mentor - alt sammen for at hjælpe dig trygt og godt i gang. Jobbet indebærer selvstændighed og frihed under ansvar med god støtte fra kollegaer og leder.

Vi arbejder selvstændigt men ikke alene.

Kvalifikationer
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Tysk er en fordel, men ikke et krav
  • Du kan arbejde selvstændigt og trives med at træffe beslutninger på egen hånd
  • Du har erfaring fra et tidligere job, hvor god kundeservice var dit vigtigste redskab
  • Du trives med mange telefonopkald i en travl hverdag.
  • Du evner at arbejde struktureret og koncentreret i et arbejdsmiljø med tempo
  • Du kan få mennesker i pressede situationer til at føle sig trygge over telefon
  • Du kommunikerer tydeligt, er løsningsorienteret og kan håndtere svære samtaler
  • Stillingen fordrer fremvisning af ren straffeattest
Vi tilbyder
  • Et godt socialt miljø, der både udfordrer dig fagligt og udvikler dig personligt
  • Job i en af Nordens største assistanceorganisationer, SOS International, hvor SOS Dansk Autohjælp er totalleverandør til forsikringsbranchen og bilimportørerne inden for vejhjælp, m.m.
  • En solid grunduddannelse med fokus på kundeservice, dialogværktøjer og konflikthåndtering
  • Rig lejlighed til at udvikle dine kommunikative og menneskelige kompetencer i praksis
  • Kantine i dagtimerne og personalegoder som sociale events og frugtordning
  • Nye lokaler i Aarhus N med indretning og faciliteter, der afspejler fremtidens arbejdsplads samt let adgang til kollektiv trafik
  • Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedssikring jf. HK-overenskomst

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte People & Culture på 242 16564 eller mail People&CultureAAR@sos.eu.

Send hurtigst muligt din motiverede ansøgning og CV via linket: ”Ansøg”. Vi holder løbende samtaler, og stillingen vil være med opstart i november eller hurtigst muligt derefter.

apartmentSprogcenter MidtplaceHorsens, 40 km fra Aarhus
Vi søger engagerede og samarbejdsorienterede undervisere til at varetage aften- og lørdagsundervisning på Danskuddannelse 1, 2 eller 3 samt eventuel Forberedende voksenundervisning (FVU). Danskundervisningen på Sprogcenter Midt har et stærkt...
apartmentNormal A/SplaceAarhus
Vi har travlt i vores butik og søger derfor en ungarbejder UNDER 18 år, der har lyst til at arbejde i vores butik efter skole og i weekenden.Du skal primært betjene vores kunder ved kassen og hjælpe med at fylde butikkens varer op. Du bliver en del...
apartmentMUSEUMS KOPI SMYKKER ApSplaceAarhus
Er du serviceminded og smilende? Butiksvant? ”Du får en rigtig god mulighed for at være den, der sørger for, at kunderne køber lige præcis det smykke, de kom ind i butikken for at finde. Vi har en overvejende del af Museums Kopi Smykker samt...