Er du vores nye servicemindede piccoline/piccolo?

apartmentDanske Rederier placeKøbenhavn calendar_month 

Danske Rederier søger en ny piccolo eller piccoline til varetagelse af alsidige praktiske opgaver sammen med et dygtigt team af kolleger i vores interne servicefunktioner.

International og spændende branche

Du bliver en del af et engageret team i en arbejdsgiver- og brancheforening i en international branche. Teamet servicerer møder med vores medlemmer, gæster og samarbejdspartnere fra både ind- og udland i vores hus i Amaliegade.

Du vil sammen med dine kolleger typisk være de første, som besøgende i vores hus møder. Derfor er det vigtigt for os, at du kan skabe en behagelig og imødekommende stemning, så alle føler sig velkommen – herunder også de, som ikke måtte tale dansk.

Herudover er det dig og dine kollegaer, som til dagligt sørger for, at husets mange servicefunktioner fungerer samt understøtte huset med diverse sekretariatsopgaver

Vi forestiller os, at du er ved eller har færdiggjort en gymnasial uddannelse eller lignende og at du nu ønsker erhvervserfaring, inden du påbegynder dit videre uddannelsesforløb. Vi vil i din tid hos os arbejde for, at du tilegner dig relevante kompetencer, som du senere i din karriere vil få brug for.

Erfaring fra tidligere eller lignende fritidsjob inden for servicefaget er derfor ikke et krav, men kun en fordel.

Din profil
  • Udadvendt, frisk og imødekommende med et godt humør
  • Serviceminded og med lyst til at samarbejde
  • Mødestabil og god til at overholde aftaler og tidsfrister
  • Initiativrig, god til at prioritere mellem flere opgaver på én gang
  • Præsentabel og har ordenssans
  • Har rimeligt flair for IT og gerne kendskab til Office-pakken
  • Kan begå sig på engelsk i daglig tale

Dine opgaver vil f.eks. være:

  • Mødeservice (opdækning, servering, oprydning m.v.)
  • Telefonpasning og afløsning i vores reception
  • Intern postomdeling, frankering, budopgaver og mindre byærinder
  • Bistå ved events og andet samt lettere opgaver
  • Oprydning i gården
  • Fotokopiering og efterbehandling af kopiopgaver
  • Ad hoc og forefaldne opgaver

Vi glæder os til at høre fra dig

Stillingen, der er tidsbestemt til 1 år dog gerne frem til den 30. juli 2027, er fuldtid med mulighed for betalt ekstraarbejde ved aftenarrangementer samt ekstravagter i receptionen/omstillingen.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte Mødeservicechef Lene Willumsen på tlf. 29 36 88 98.

Upload din ansøgning med relevante bilag, gerne kort CV og evt. referencer på tidligere ansættelser, senest d. 26. maj 2026 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler løbende med henblik på tiltrædelse pr. 10 august 2026.

Da vi afholder samtaler løbende, forbeholder vi os retten til at lukke opslaget før ansøgningsfristens udløb, hvis den rette kandidat findes.

Danske Rederier

Danske Rederier er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for danske rederier. Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv og kernen i Det Blå Danmark, som skaber mere end ca. 100.000 danske arbejdspladser. Vi er et vigtigt erhverv lige fra hovedstad til yderkommuner, herunder også færgefarten, som er en integreret del af den danske infrastruktur.

Dansk skibsfart står for kvalitetsskibsfart, der kombinerer ansvarlighed over for sine omgivelser med stærk konkurrenceevne. Danske rederier står for omkring 18 procent af den samlede danske eksport. Se mere på www.danishshipping.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentFinansiel StabilitetplaceKøbenhavn
Er du interesseret i facility-opgaver, og ønsker du værdifuld erfaring inden for kontorarbejde? Vil du bidrage til den daglige drift og få tingene til at gå op i en spændende virksomhed i hjertet af København? Så er stillingen som piccoline/piccolo...
apartmentAspiri A/SplaceFrederiksberg, 5 km fra København
Vi hyrer hvert år to piccoliner/piccoloer, som er hos os fra medio august til ultimo juni. Din hverdag vil bestå af en lang række forskellige opgaver med bred kontakt til mange forskellige mennesker, herunder særligt studerende ved de videregående...
apartmentDevoteam A/SplaceKøbenhavn
English SearchSearch Back to the list Deltids Piccoline/Office Assistant søges til DevoteamAarhus • Denmark Apply Job DescriptionVi søger en studerende til et job som piccoline...