BAYO.S Skruefundamenter søger rejsemontør til opgaver i Jylland

placeAalborg calendar_month 

Til BAYO.S Skruefundamenter søger WORKFORCE DENMAARK en montør til vores montageteams.

Hos BAYO.S Skruefundamenter arbejdes med innovative fundamentløsninger til fremtidens byggerier, og derfor søges endnu en stjerne til vores team af montører.

Med innovative projekter over hele Danmark er det her din chance for at blive en del af en virksomhed, der skaber ægte forandring. Er du klar til at sætte dit præg på fremtidens byggeri?

BAYO.S producerer og leverer skruefundamenter til såvel Gør-Det-Selv som det professionelle marked.

Dine opgaver vil være montering af skruefundamenter fra vores professionelle sortiment.

Med en specialudviklet borerig vil du montere skruefundamenter for vores kunder. Boreriggen er fyldt med det nyeste og mest avancerede måleudstyr. Og det stopper ikke her – vi arbejder tæt sammen med Aalborg Universitet for hele tiden at gøre måleudstyret endnu bedre.

Du får stillet en servicebil til rådighed og kører ud fra din hjemadresse. Dine opgaver vil primært være i Jylland, men vi dækker hele Danmark. Det betyder, at du skal være klar på en del kørsel og jævnligt overnatninger væk hjemmefra, når du er ude på opgaver.

Som en bonus kan der i perioder være mulighed for 4 dages arbejdsuge. Det vil være en fordel, hvis du er bosiddende i Midtjylland.

Din nye hverdag:

  • Frihed under ansvar: Du får nøglerne til din egen servicevogn og kører ud fra din hjemadresse.
  • Teknologi i hænderne: Med det nyeste måleudstyr og en borerig som din tro følgesvend, er du udstyret til succes. Vi samarbejder tæt med Aalborg Universitet om at holde os på forkant af teknologien.
  • Variation og udvikling: Ikke to dage er ens hos os. Dine opgaver spænder fra idylliske sommerhusgrunde til summende byggepladser. Med en bred vifte af projekter og kunder bliver du hele tiden udfordret og lærer nyt.
  • Teamarbejde: Du er i tæt daglig kontakt med både dine kollegaer på kontoret og i de andre montageteams.

Din profil:

  • Byggeteknisk baggrund: Du har en baggrund som tømrer, murer eller en lignende håndværksmæssig uddannelse. Din viden om byggeprocesser og konstruktionsteknikker er en afgørende del af din værktøjskasse.
  • Praktisk erfaring: Du har praktisk erfaring fra byggebranchen, hvilket gør dig i stand til effektivt at tackle de udfordringer, der opstår på en byggeplads.
  • Maskinforståelse: Du har erfaring med at arbejde med maskiner og har god teknisk forståelse.
  • Selvstændig: Du nyder friheden ved at arbejde selvstændigt, men værdsætter også et stærkt team-backup.
  • Kvalitet: Du er meget opmærksom på detaljer og føler en stærk forpligtelse til altid at levere arbejde af høj kvalitet.
  • Bil og trailer: Du har kørekort til B + BE og er rutineret i at køre med stor bil og stor trailer.
  • Er klar til eventyret: Du har mod på en del rejseaktivitet og nye horisonter, som er en del af jobbet.

Hos os får du:

  • Gode kollegaer i en virksomhed med en flad organisation.
  • Et job med afvekslende opgaver.
  • Ordnede forhold. Vi er medlem af DI.
  • En fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
  • En servicevogn fuldt udstyret med værktøj stilles til rådighed.
  • Servicevognen er en Mercedes Sprinter 317 samt lukket maskintrailer inkl. borerig

Praktisk info

Udgangspunktet er enten fra hjemmekontor eller fra vores kontor i Nykøbing F.

Arbejdsområdet dækker hele Jylland og Fyn

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Kørekort og fremvisning af straffeattest er et krav

Rekrutteringen varetages af WORKFORCE DENMARK og al kommunikation går derfor direkte hertil.

Evt. spørgsmål rettes til Workforce Denmark - HR & People Culture Director Marie-Louise Achton-Lyng – tlf.212817447

Om BAYO.S

BAYO.S er en international virksomhed med mange års erfaring i fremstilling og montering af skruefundamenter.

Vi har moderne produktionsfaciliteter i Tjekkiet og er kendt for høj kvalitet, dokumenterede løsninger og teknisk rådgivning på højt niveau.

Som en del af vores fokus på innovation og kvalitet udvikler og producerer vi også vores egne specialdesignede borerigge, hvilket sikrer optimal ydeevne, fleksibilitet og præcision i montagen – både for vores egne teams og vores samarbejdspartnere.

Læs mere på www.bayos.dk

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentSitly NLplaceAalborg
Sitly tilbyder en ideel mulighed for omsorgsfulde og ansvarlige babysittere som dig til at finde det perfekte job! Forældre i dit nærområde leder efter netop dine unikke babysitteevner for at gøre deres børns hverdag lidt mere speciel. Forestil dig...
apartmentViggo Laursen A/SplaceAalborg
med et udfordrende og spændende arbejdsmiljø og meget passionerede og dygtige kolleger. På lageret i Aalborg vil du indgå i et team på ca. 10 medarbejdere, hvor der er et uformelt arbejdsmiljø med en let omgangstone, hvor der ikke er langt fra tanke til handling...
apartmentCand ApSplaceAalborg
og prøver dig frem. VirksomhedenVores samarbejdsvirksomhed er en dansk teknologivirksomhed, der udvikler intelligente trafiksystemer for at øge trafiksikkerheden. Med hovedkontor i Aalborg har de et team på 40+ medarbejdere, der arbejder på innovative...