Psykolog- eller socialrådgiverstuderende til Børnehus Hovedstaden i Hillerød (studentermedhjælper) - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Sagsbehandling

Politik og administration

Pleje og sundhed

Ansøgningsfrist:
  1. 10.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

Er du en dygtig psykolog- eller socialrådgiverstuderende med lyst til at blive en del af et hus, der arbejder med at vurdere belastningsgraden hos børn og unge, hvor der er viden eller mistanke om, at de har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, og om belastningen har karakter af traumatisering, så er det måske dig, vi søger.

Børnehus Hovedstaden i Hillerød søger en psykolog- eller socialrådgiverstuderende som studentermedhjælper.

Om os

Børnehus Hovedstaden er en del af en landsdækkende indsats, der har til formål at kvalificere børnebeskyttelsen ved at styrke opsporing, udredning og behandling i sager, hvor der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn og unge.

Børnehuset traumeudreder børn og unge og sikrer en koordineret og skånsom tværfaglig indsats i tæt samarbejde med politi, sundhedsvæsen og kommune. Derudover tilbyder vi traumefokuseret behandling og forældrestøtte til målgruppen.

Læs mere om Børnehuset Hovedstaden på vores hjemmeside: www.boernehus-hovedstaden.dk.

Som studentermedhjælper i børnehuset er dine opgaver at understøtte driften med ad hoc-opgaver, herunder
  • at tage telefoner og modtage de børn og familier, der kommer i huset
  • alle former for praktisk hjælp i huset
  • at deltage i afhøringer ved travlhed
  • at understøtte vores fagmedarbejdere med praktisk hjælp til fx mødereferater og transskribering af optagede observationer og andet råmateriale i forbindelse med psykologiske tests

Arbejdet i børnehuset

Som studentermedhjælper i Børnehus Hovedstaden vil du opnå indsigt i børnehusets målgruppe og være en del af en højtspecialiseret enhed, med fokus på børn og unge.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor man arbejder tæt sammen om opgaven, og hvor det er den fælles tværfaglige indsats, som gør forskellen. Endelig er vi et hus, hvor humor og kollegialt sammenhold værdsættes og prioriteres.

Vi forventer
  • at du er psykologstuderende gerne på kandidatuddannelsen eller socialrådgiverstuderende gerne på 6. semester
  • at du kan arbejde målrettet og selvstændigt
  • at du har stærke skriftlige kompetencer og ønsker erfaring med målgruppen
  • at du er imødekommende og evner at skabe en tillidsfuld kontakt til alle dem, som kommer i børnehuset, herunder børn, unge, omsorgsgivere og samarbejdspartnere
  • at du har viden om – og gerne praksiserfaring fra - området med udsatte børn og familier
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 15 timer om ugen pr. 1. november 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Vi indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer som led i rekrutteringsprocessen.

Arbejdssted: Milnersvej 35B, 3400 Hillerød.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Louise W. Cardinaal på 21 45 41 65.

Søg via linket senest onsdag den 22. oktober 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 27. oktober 2025, og du vil skulle løse en opgave i ansættelsesforløbet.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

apartmentDansk JournalistforbundplaceKøbenhavn
NYESTE JOB 30.09.2025 Dansk Journalistforbund søger studentermedhjælper med hjerte i stemmen 30.09.2025 Studentermedhjælper, der har lyst til at fortælle gode historier 29.09.2025 Europa-korrespondent til Berlingske 26.09.2025 Presse...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Politik og administration Ansøgningsfrist:  06.  10.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Studenterjob/fritidsjob Søg jobbet Vi søger en fleksibel og struktureret studentermedhjælper, som vil hjælpe...
apartmentDet Konservative FolkepartiplaceKøbenhavn
Er du studerende og passioneret omkring IT? Er du på udkig efter et studiejob, hvor du kan få praktisk erfaring og udvikle dine færdigheder inden for IT? Så er du måske den IT- studentermedhjælper, vi søger! Om stillingen Vi søger en engageret...