Rustfast klejnsmed
Har du erfaring med rustfrit stål og har du ligeledes erfaring fra fødevareindustrien? Så er du måske blandt de smede, vi leder efter hos 2M Carnitech i Vadum.
Vi har rigtig travlt og søger derfor flere smede med god erfaring i fremstilling af svejset udstyr.
Jobbet
Med faglig reference til vores Produktionschef bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger, der ønsker at levere et godt og professionelt stykke arbejde.
Hovedvægten af dine opgaver vil være selvstændigt smedearbejde hvor du i tæt samarbejde med kollegaer svejser en bred vifte af konstruktioner. Til tider vil der også være opgaver med montage og pakning af det færdige produkt.
Kvalifikationer
Vi forestiller os at vores nye medarbejdere- Har en baggrund som smed
- Har erfaring med at svejse
- Har erfaring med opsætning og montage af maskiner og udstyr til fødevareindustrien.
- Er god til at finde løsninger. Lykkes det ikke første gang, bliver du ved, til kvaliteten er i top
- Er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider – det er ikke altid 7-15
- Kan begå sig på dansk og evt. engelsk
- Kan bruge IT som et naturligt redskab.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos 2M Carnitech bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede og dygtige kollager. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at behandle hinanden ordentligt.
Vi tilbyder:
- Et job i en spændende virksomhed med stort vækstpotentiale
- Mange varierede arbejdsopgaver, hvor 2 dage sjældent er ens
- En uformel kultur, hvor vi hjælper hinanden – og har det sjovt undervejs
- God frokostordning
- Inhouse fitnesscenter.
Hvem er vi?
2M Carnitech har base i Vadum, Nordjylland – kun 15 km nord for Aalborg. Virksomheden blev grundlagt i 2008 af Michael Feifer Møller under navnet 2M Ståldesign, og har siden udviklet sig fra en lille designvirksomhed til en international maskinproducent.
Siden 2022 har vi fokuseret på egenproduktion af maskiner og udstyr til fødevareindustrien, og vores løsninger bliver i dag sendt ud til kunder i hele verden – bl.a. USA, Østrig, Tyskland, Norge og Sverige.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV til HR Tina Thorgård tth@2mcarnitech.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Produktionschef Bjarne Pedersen på tlf. 30680679 eller mail til bpe@2mcarnitech.dk.
Der er ingen ansøgningsfrist, og dette betyder, at vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.