Barselsvikar som finans- og lønbogholder

apartmentTicketmaster Danmark placeFrederiksberg calendar_month 

Har du styr på tal, struktur og detaljer – og trives du i en rolle med både selvstændigt ansvar og samarbejde?

Om stillingen

Du bliver en del af en økonomiafdeling på fire personer, hvor vi har en uformel tone og vægter humor og arbejdsglæde højt – uden at gå på kompromis med kvalitet og struktur.

Din primære opgave bliver at sikre korrekt og rettidig forberedelse af løndata til vores eksterne lønpartner. Derudover vil du spille en vigtig rolle i afdelingens daglige drift og bidrage til den fortsatte udvikling og digitalisering af vores økonomifunktion.

Dine primære arbejdsopgaver vil være
  • Klargøring af løn til ekstern lønpartner
  • Lønafstemninger, indberetninger og refusioner mv.
  • Kreditorstyring A-Z
  • Momsindberetning og sandsynliggørelse mv.
  • Diverse finansbogholderiopgaver
  • Diverse balanceafstemninger
  • Ugentlige- og månedlige rapporteringer
  • Være med i rejsen til at få alt digitaliseret

Om dig

Vi søger en kollega med et godt humør, som arbejder struktureret, selvstændigt og har solid erfaring indenfor økonomi og især løn, da du vil være ansvarlig for denne del.

Du skal have flair for at lære nye systemer hurtigt, da vi har mange systemer, som er integreret.

Vi tilbyder

Hos Ticketmaster kan vi tilbyde dig et vikariat på ca. 1 år, med opstart mellem 1. juni – 1. juli, og der tages selvfølgelig højde for sommerferie. Du vil få en grundig introduktion og oplæring i dine arbejdsopgaver. Vi kan være fleksible i forhold til arbejdstid på 30-37 timer.

Udover ovenstående tilbyder vi en attraktiv pensionsordning, madordning og betalt frokostpause samt mulighed for frit at benytte motionscenteret i huset.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV senest 18. maj til job@ticketmaster.dk. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef, Lea Silving på 5044 1434 eller lea.silving@ticketmaster.dk.

Ticketmaster Danmark formidler billetter over hele landet inden for alle typer af genrer og arrangementer. Vi har mere end 25 års erfaring med billetsalg til live-oplevelser som musik, teater, sport, festivaler, stand-up m.v.

Billetnet A/S blev etableret i København i 1991 og har siden 2002 været en del af Ticketmaster, som p.t. opererer på 37 markeder verden over. Ticketmaster er et selskab i den amerikanske underholdningskoncern Live Nation Entertainment. Live Nation Entertainment er verdens største selskab inden for live-underholdning og eCommerce, og består af de fire markedsledere: Ticketmaster, Live Nation Concerts, Artist Nation og Live Nation Media & Sponsorship.

Ticketmaster er ledende inden for salg af billetter verden over, og Ticketmaster er en af verdens top fem e-handelssider.

apartmentGentofte KommuneplaceCharlottenlund, 8 km fra Frederiksberg
Vi får mange babyer - så derfor søger vi en glad og dygtig barselsvikar! Munkegårdsskolen søger en lærer med fagene matematik-, biologi og co-teaching til vores dejlige 8.årgang tiltrædelse pr. 1.8.2025. På Munkegårdsskolen gør vi os umage og ser...
apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester, 9 km fra Frederiksberg
Barselsvikar til vuggestue -genopslag Barselsvikar søges til vuggestuegruppe – du kommer ikke til fortryde! En af vores dygtige pædagoger i vuggestuen skal på barsel til juni – dejligt for hende, men hendes kolleger vil virkelig gerne have en lige...
apartmentGreengate Europe A/SplaceCharlottenlund, 8 km fra Frederiksberg
og engageret barselsvikar til vores design- og produktudviklingsteam. Har du stor erfaring med at tegne mønstre i Illustrator, interesse for design, kunst og produktudvikling – og drømmer du om at blive en del af en kreativ virksomhed i et travlt...