[ref. c02011102] Assisterende leder ved F-16 Special køretøjsværkstedet til Logistic Support Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup
Kan du svare ja til ovenstående, så er Logistic Support Squadron din næste arbejdsplads. Om enheden Logistic Support Squadron (LSS) støtter flyvedligeholdelsen og den operative flyvning ved Fighter Wing. Det gør vi på vores værksteder, hvor vi vedligeholder og reparerer Fighter Wings specialkøretøjer og jordudstyr, på vores jordelektronikværksted hvor vi sørger for vedligeholdelsen af flyvestationens tårn og radarer, i vores flytankningstjeneste hvor vi sørger for tankning af F-16 og F-35, samt i vores forsyningstjeneste og deployeringstjeneste, hvor alt materiel moniteres og klargøres til bl.a. udsendelser og øvelser. Om stillingen Som assisterende leder på F-16 specialkøretøjsværksted vil du skulle stå for planlægning, gennemførsel og kontrol af opgaver som primært relaterer sig til vores specialkøretøjer.
Desuden vil du skulle bidrage i de øvrige opgaver relateret til alle specialkøretøjer og derudover fungere som stedfortræder for værkstedslederen ved dennes fravær. Det indebærer også, at du skal have indsigt i de administrative og ledelsesmæssige opgaver som denne varetager og støtte i begrænset omfang.Om dig Du er sergent, eller konstabel vurderet egnet til sergentskole, med teknisk faglig baggrund, der er kvalitetsbevist og som kan agere som supervisor inden for eget fagområde. Du har erfaring inden for vedligehold af jordudstyr og/eller indfangningsanlæg.
Du er positiv og engageret, som brænder for dit fagområde og dine kolleger. Du er omstillingsparat, læringsvillig og helhedsorienteret. Det forventes, at du har en professionel tilgang til arbejdet samt bidrager til den fælles opgaveløsning. Ydermere forventes det at du er fortrolig med brugen af SAP, samt er fortrolig med planlægning og administrative opgaver.
Du udviser rettidig omhu, er proaktiv og ansvarsfuld. Ansættelsesvilkår: Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse. Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Søren Christensen, tlf.
nr. 72849100, eller oversergent Søren Huusmann, tlf. nr. 21713167, ved Fighter Wing Skrydstrup. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 3. oktober 2025. Samtaler afholdes løbende – dog senest i uge 43 og 44 2025. Stillingen ønskes besat senest pr. 1. januar 2025. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Fighter Wing På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere. Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser.
Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens. Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Samarbejde med Haderslev Kommune Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker. Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Line Lind på tlf.: 23 30 25 27 / mail lili@haderslev.dk. I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt.
Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner. Fakta Application due03-10-2025 Start date01-01-2026 Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact Søren Christensen Leder E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/fw/ Share/Print