Nyuddannet eller erfaren sygeplejerske - vil du være en del af et udviklingsorienteret og fagligt inspirerende arbejdsmiljø i...

apartmentRegion Hovedstaden placeBallerup calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Nyuddannet eller erfaren sygeplejerske
  • vil du være en del af et udviklingsorienteret og fagligt inspirerende arbejdsmiljø i det største center for spiseforstyrrelser i Danmark?

Så søg denne stilling i spiseforstyrrelsesenheden på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital, hvor vi sikrer et højt fagligt niveau gennem specialiserede kurser, fælles undervisning og temadage samt intern sparring og et tæt samarbejde!

Om afsnittet Som en del af åbent specialiseret døgnafsnit 38, kommer du til at arbejde med patienter med moderat til svær anorexia nervosa.
Du arbejder ud fra en faseopdelt behandling af varighed mellem 6-16 uger, hvor patienterne kender behandlingen via et udførligt behandlingsprogram, som udleveres ved indlæggelsen.
”Størstedelen af mit arbejde består i at have støttende samtaler med patienterne.
Det er et virkeligt dejligt og meningsfuldt arbejde.
Vores måde at kommunikere og lytte til patienten er den vigtigste del i mit arbejde ” – Annemette, Sygeplejerske Afsnittet tilbyder intensiv miljøterapeutisk behandling, der inddrager alle faggrupper.

Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv og dialektisk adfærdsterapi, og du kommer til at arbejde med: normalisering af vægt og spisemønster forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer behandling af psykiatrisk comorbiditet terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen motivation for behandling både under og efter indlæggelsen Mere præcist bliver du primær kontaktperson for 2-3 af vores 16 patienter, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet omfatter at: skabe gode og sammenhængende patientforløb og udarbejde tværfaglige patientplaner deltage i tværfaglige møder – både med og uden patienter – for at sikre helhedsorienteret behandling måltidsforberede og yde støtte til spisning som en del af den miljøterapeutiske indsats gennemføre psykoedukation med patienter og pårørende og afholde motiverende samtaler arbejde miljøterapeutisk Du vil bruge dine sygeplejefaglige og pædagogiske kundskaber til at understøtte patientens forandringsproces.

Spiseforstyrrelsesområdet på Psykiatrisk Center Ballerup er et samlet område, hvilket betyder, at du både i forhold til kompetenceudvikling og sparring vil have et samarbejde med dine kolleger i ambulatoriet, dagafsnittet og højt specialiseret døgnafsnit for spiseforstyrrelser.

Selvom du fast tilknyttes afsnit 38, har vi et tæt samarbejde med de andre afsnit, og en naturlig del af arbejdet vil være, at man med passende varsel og introduktion assisterer på et af de andre afsnit.
Vi har fokus på din kompetenceudvikling!

Vi er et specialiseret afsnit og det lever vi op til, når det kommer til introduktion og uddannelse.

Vi sørger for grundig indføring i dine arbejdsopgaver og specialet, hvilket indebærer: et struktureret og planlagt introduktionsforløb af min.

6 måneders varighed inkl.
fast mentor følgevagter den første måned introduktion på centerets andre afsnit for spiseforstyrrelsesbehandling.

alt efter din erfaring vil du deltage på trin 1 og 2 i kurset ’Godt på vej i psykiatrien’ uddannelse i Dialektisk Adfærdsterapi rettet mod patienter med spiseforstyrrelse og 4-dages grunduddannelse i spiseforstyrrelse Vi har ugentlig supervision og undervisning og du bliver en del af et team, der er kendetegnet ved høj faglighed og et stort tværfagligt engagement.

Vores forventninger til dig Du er en faglig dygtig sygeplejerske, der tager ansvar og har en lyst til at arbejde med den løbende udvikling af sygeplejen i afsnittet.
Du tager ansvar for at den professionelle psykiatriske sygepleje bliver tydelig og har mod på at lære vores speciale rigtig godt at kende.
Du har en recovery-orienteret tilgang og har øje for helheden omkring patienten både somatisk og psykiatrisk.
Du behøver ikke at have erfaring med at arbejde med spiseforstyrrelser, vi skal nok give dig en god oplæring.
Psykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke et vilkår.
Det er vigtigt, at du er psykisk robust, rolig og tydelig, samt kan agere rollemodel i spisesituationen.
Vi glæder os til at høre fra dig Er du nysgerrig på stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ditte Thorsen på telefon 38 64 50 67.
Du kan også læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er med start den 1.
juni 2026 eller efter aftale.
Stillingen er i blandede vagter med mulighed for weekendvagt hver 2.
eller 3. weekend.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 6.
april. 2026.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 8.
april 2026. Er du klar til at søge stillingen, kan du uploade ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden.

Fakta Jobtype Sygeplejerske Arbejdssted Herlev og Gentofte Hospital Arbejdstid Fuldtid Jobnummer 267704 Ansøgningsfrist 06-04-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Ditte Junge Junge Thorsen [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Hver dag bringer vi liv til verden, vi redder liv og vi forbedrer liv.

Vores patienter er det meningsfulde omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør, og vi søger dygtige, engagerede og nærværende medarbejdere, som kan og vil bidrage til, at patienter føler sig godt behandlet hos os.
Herlev og Gentofte Hospital er en stor dynamisk arbejdsplads med stærke faglige miljøer og med plads til, at du får både dine kompetencer og dine ambitioner i spil.
Vi tager godt imod dig, så kom og vær med!

Fakta Herlev og Gentofte Hospital er et af Region Hovedstadens største akuthospitaler med mange højt specialiserede funktioner, et af seks nationale kræftcentre, har Nordeuropas største brystkræftcenter, er et kvinde/barn-hospital og er uddannelsesinstitution for mere end 1.800 studerende.

Vi er lokalt hospital for ca.

470.000 borgere, og vores dedikerede medarbejdere og stærke specialer leverer stærk forskning og behandling i international topklasse inden for både somatik og psykiatri.

Herlev og Gentofte Hospital har i alt:
  • 7.700 ansatte
  • 25 kliniske afdelinger
  • 848 sengepladser
  • 980.000 ambulante kontakter om året
  • 163.000 akutte ankomster om året
  • 67.000 udskrivelser om året
placeTaastrup, 10 km fra Ballerup
med sundhedsfaglig kvalitet på tværs af flere socialpsykiatriske botilbud  •  Du bliver en del af et fagligt sygeplejeteam  •  Du får stor fleksibilitet og indflydelse på din egen arbejdsdag LATA Assist søger en engageret sygeplejerske, der brænder for faglig kvalitet...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 17 km fra Ballerup
Søg jobbet Område: Øvrige Ansøgningsfrist:  10.  04.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Center for Børn og Unges Sundhed søger pr. 1. juni en sygeplejerske til vores overvægtsindsats...
apartmentRegion HovedstadenplaceGlostrup, 8 km fra Ballerup
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger På grund af opnormering søger vi en erfaren sygeplejerske til Afsnit for Rygmarvsskader Vil du arbejde med højt specialiseret sygepleje...