Vagtholdsleder ved Bevogtningstjenesten på Flyvestation Aalborg

apartmentForsvaret placeVadum calendar_month 
Vagtholdsleder ved Bevogtningstjenesten på Flyvestation Aalborg Er du vores næste vagtholdsleder ved Bevogtningstjenesten på Flyvestation Aalborg? Har du interesse for personlig og faglig udvikling, så byder der sig nu alletiders mulighed som oversergent og vagtholdsleder i Bevogtningstjenesten ved Air Transport Wing (ATW).
Hvem er vi? Air Transport Wings kerneopgaver udgøres af militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i fred, krise og krig. Opgaver, vi løser i fællesskab, dygtigt og risikovilligt i tæt samarbejde med alle vore partnere. Vores opgaver er udfordrende og komplekse, hvorfor det er vigtigt, vi alle er dygtige og fagligt stærke.
Vi stiller derfor krav til hinanden, ligesom vi hver især stiller krav til vores arbejdsplads. Og omvendt. Du bliver en del af en arbejdsplads med en stærk løsningskultur funderet på høj medarbejdertrivsel og kompetenceudvikling med det formål at skabe operativ effekt og levere størst mulig kampkraft.
Derigennem skaber vi værdi for hinanden – og sammen skaber vi værdi for Danmark. Om stillingen Bevogtningstjenestens primæropgave er, at føre tilsyn med samt bevogte Flyvestation Aalborg, herunder at bidrage til specifikke sikkerheds- og bevogtningsopgaver i forbindelse med træning og øvelser, samt operativ indsættelse nationalt og internationalt af ATW og andre af Flyvevåbnets kapaciteter.
Dine opgaver vil omfatte overvågning af alarmer i kontrolcentralen og deraf handling på indkomne alarmer, samt iværksættelse og kontrol af foranstaltninger vedrørende adgangs, udgangs- og opholdskontrol. Desuden skal du som vagtholdsleder udarbejde døgn- og hændelsesrapporter, bidrage til arbejdstids- og vagtplanlægning samt gennemføre FOKUS og relevante samtaler med underlagt personel.
Endvidere skal du, i samarbejde med faglærer og din assisterende vagtholdsleder, forestå vedligeholdende og supplerende uddannelse af dels eget vagthold og underlagt personel i Bevogtningstjenesten. Du bliver en del af et velfungerende og dynamisk team af mellemledere, der favner bredt og har mange jern i ilden.
Stillingen stiller krav til førervirke samt overblik, når der opstår hændelser, hvor der skal handles hurtigt og hensigtsmæssigt. Derfor skal du være indstillet på at vedligeholde dine bevogtnings- og føringsmæssige kompetencer undervejs i ansættelsen.
Om dig Du er en serviceminded, hjælpsom, selvstændig og handlekraftig oversergent eller sergent, bedømt egnet til udnævnelse til nærmeste højere grad, der fungerer i et til tider hektisk arbejdsmiljø og trives med skiftende arbejdstider (kontinuerlig tjeneste).
Det er ønskeligt at du har en baggrund fra Bevogtningstjenesten eller Militærpolitiet, da du potentielt vil blive brugt som instruktør under bevogtningsrelevant uddannelse. Flair for forsvarets alarmanlæg vil ses som en fordel. Dette er dog ikke et krav. For at komme i betragtning til stillingen skal du kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt (HEM), ligesom du skal være vurderet egnet til udsendelse i Forsvarets internationale operationer (INTOPS).
Du skal være i besiddelse af kørekort, minimum til kategori B. Du skal forberede at kunne gennemføre og bestå Forsvarets Fysiske Basistest (KAT 1) i forbindelse med ansættelsesprocessen (info kan findes online). Ansættelsesvilkår Ansættelsesvilkår Stillingen er en Oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst. Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal kunne kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav, samt opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner - her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.

KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til, imellem kl 08:00 og 15:00 på hverdage, at kontakte: Chef for Bevogtningstjenesten, PL Michael Staggemeier på telefon 728 47131 eller på mail ATW-OS-G001@mil.dk Alternativt Næstkommanderende for Bevogtningstjenesten, SSG Jesper Maigaard på telefon 728 47132 eller på mail ATW-OS-G004@mil.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Simon Møller ved Personelkommandoen på mail FPS-SMM@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 4. marts 2026, og samtaler forventes afholdt løbende samt i ugerne efter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM AIR TRANSPORT WING Air Transport Wings kerneopgaver spænder bredt: militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i både fred, krise og krig. Vi løser dem sammen – med høj faglighed, mod og i tæt samarbejde med vores mange partnere.
Opgaverne er komplekse og ofte med kort varsel. Derfor er vores fælles styrke afgørende. Vi stiller krav til hinanden – og til os selv. Men vi stiller også krav til, at vores arbejdsplads udvikler os og skaber rammerne for, at vi lykkes. Du bliver en del af en organisation med stærkt sammenhold og en kultur, hvor trivsel, læring og operativ effekt er tæt forbundet.

Sammen skaber vi værdi for Danmark. Fakta Application due04-03-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/ATW/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceVadum
på Flyvestation Aalborg? Er du serviceminded og fleksibel, og god til, at gøre rent og kan li’ det? Så er du måske den nye rengøringsassistent på Flyvestation Aalborg i Vadum. Om os Etablissement- og terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer...
business_centerHøj løn

Murer søges, Vadum

apartmentJobTeamplaceVadum
Har du sans for kvalitet, hænderne godt skruet på og lyst til at blive en del af et stærkt hold?
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg, 9 km fra Vadum
IndholdsnavigationTryk på en overskrift for at springe til indholdetgå til Toppen af sidenDu er hergå til Vigtig informationgå til Klimatilstandgå til Hovedindholdgå til Indholdsfortegnelsegå til Indholdsfortegnelsegå til SidefodSøgMenuForsideMit...