Børne- og familiechef til Norddjurs Kommune

apartmentNorddjurs Kommune placeGrenaa calendar_month 

Vil du stå i spidsen for en ambitiøs udviklingsrejse for kommunens børn og familier?

I Norddjurs Kommune – hvor skov og kyst danner rammen om hverdagen – søger vi en stærk og samlende Børne- og Familiechef, der vil være med til at skabe trygge, stabile og udviklende rammer for børn og unge i hele kommunen.

Du bliver chef for et område i positiv forandring og med stort politisk og ledelsesmæssigt fokus og opbakning. Sammen med ca. 200 dygtige og engagerede medarbejdere får du ansvar for en bred portefølje og et årligt budget på ca. 200 mio. kr. Du bliver en del af Velfærdsforvaltningens chefgruppe og refererer til Velfærdsdirektør Lene Mehlsen Thomsen.

Du skaber retning og ro i en kompleks virkelighed

Vi har i Norddjurs Kommune ambitiøse udviklingsdagsordener – bl.a. implementering af Barnets Lov og ”Godt fra start – og ind i voksenlivet”, der en vores strategi for indsatsen for udsatte børn. Som chef skal du prioritere og sætte retning for den samlede indsats.

Du skal balancere effektiv drift med strategisk udvikling og sikre sammenhængskraft på tværs – særligt i tæt samarbejde med skole- og dagtilbudsområdet.

Du leder et team af 5 ledere og 2 konsulenter og skal stå for den samlede faglige og personalemæssige ledelse. Du bliver en vigtig stemme i vores chefgruppe og koncernledelse, og du forventes at omsætte fælles værdier og strategier til konkrete handlinger.

Du har stærke relationelle og strategiske evner

Vi søger en chef, der bland meget andet:

  • Evner at lede i en politisk kontekst og omsætte faglighed til holdbare løsninger
  • Er ambitiøs på børns og familiers vegne og tør tænke nyt
  • Er tydelig, lyttende og kan skabe følgeskab i forandringer
  • Har erfaring med ledelse af ledere og med komplekse myndighedsområder
  • Kan skabe trygge rammer og har blik for trivsel og arbejdsmiljø
  • Har stærke samarbejdskompetencer – både internt og eksternt

En relevant faglig og ledelsesmæssig baggrund (fx socialrådgiver, psykolog eller pædagog) samt erfaring med tværgående udviklingsopgaver og økonomistyring er en fordel.

Vi tilbyder

Et job med stor mening og muligheden for at sætte afgørende retning for børne- og familieindsatsen i Norddjurs. Du får et fagligt ambitiøst miljø med engagerede kolleger, stærkt politisk fokus og opbakning og mulighed for at præge udviklingen – både fagligt og organisatorisk.

Læs mere og søg stillingen

Ansøgningsfrist: søndag den 1. juni 2025 (midnat).
Første samtale: 10. juni 2025.
Anden samtale: 19. juni 2025.

Tiltrædelse: 1. august 2025.

Læs meget mere om stillingen i det uddybende notat her.

Vi opfordrer interesserede kandidater til at kontakte Mercuri Urval for en forventningsafstemning.

Yderligere oplysninger kan fås hos Direktør og konsulent Carsten Gløvermose Nielsen, Mercuri Urval, tlf. 30 25 98 01 eller Velfærdsdirektør Lene Mehlsen Thomsen, tlf. 42 72 92 19

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

apartmentNorddjurs KommuneplaceGrenaa
styret organisation og har du stor erfaring med både koordinering og overblik? Så kunne denne stilling være noget for dig. Vi søger nemlig en ny kollega til Velfærdssekretariatet i Norddjurs Kommune. Velfærdsdirektøren og Velfærdssekretariatet har travlt...
apartmentNorddjurs KommuneplaceGrenaa
Ansøgningsfrist søndag den 25. maj 2025 Samtaler afholdes den 27. maj 2025 Vores Norddjurs I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs...
apartmentNorddjurs KommuneplaceGrenaa
Jobcenter Norddjurs søger 2 nye kolleger til teamet for jobafklaring. Ønsker du et job med høj grad af beslutningskompetence, ansvar og fleksibilitet– så er arbejdsmarkedsafdelingen i Norddjurs kommune noget for dig. At borgerne kommer i job...