Bliv seniorspecialist til Overvågning og KYC Erhverv, team 2
Vi søger en erfaren og faglig dygtig seniorspecialist indenfor KYC, som kan være med til at styrke vores Overvågning og KYC Erhvervsteam. Du vil spille en afgørende rolle i at sikre, at Nykredit-koncernen overholder lovmæssige krav og samtidig skaber værdi for vores erhvervskunder.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som seniorerhvervsspecialist.Nogle af dine vigtigste arbejdsopgaverSom en del af Overvågning og KYC Erhverv får du en central rolle i at sikre, at vores erhvervskunder lever op til ”kend-din kunde”-kravene.
Din rolle vil indebære løbende håndtering af kundekendskabssager, og du vil dermed være med til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering. Der vil være gode muligheder for at udvide dine ansvarsområder afhængigt af dine interesser og færdigheder.I jobbet skal du bl.a.:Sikre, at AML-kravene bliver overholdt, herunder analyse og vurdering af ejer- og kontrolstruktur i selskaber.Risikovurdere kunderne i henhold til den gældende hvidvasklovgivning, herunder analyse af kundernes adfærd og registrering i vores systemer.Sparre og videndele med kolleger.Er det dig, vi leder efter?Vi leder efter en person med erfaring inden for den finansielle sektor, særligt med fokus på erhvervssegmentet og AML/KYC.
Du er engageret, trives med forandringer og er god til at kommunikere med kunder og kolleger både skriftligt og mundtligt. Derudover er du selvstændig, ansvars- og kvalitetsbevidst og i stand til at træffe faglige beslutninger. Vi lægger særlig vægt på din evne til at skabe et godt samarbejdsklima og bidrage til den positive holdånd i vores team.Dit nye teamVi tilbyder en spændende og ansvarsfuld stilling i et fagligt dygtigt miljø i Overvågning & KYC Erhverv Team 2, hvor du sammen med 15 dygtige kolleger får mulighed for at arbejde med spændende KYC-sager.
Teamet er ét af fem teams under afdelingen Overvågning og KYC Erhverv.Du skal søge dette job, hvis du gerne vil være med til at gøre en forskel og udvikle dig i en spændende rolle inden for et af de vigtigste områder i den finansielle sektor.Samtidig vil du blive ansat i et solidt team, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, samarbejde og videndeling.Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvordan du kan være med til at styrke vores team og skabe værdi for vores kunder.
Vil du vide mere?Du er velkommen til at kontakte mig, funktionschef Seher Arik Uysal på mail seau@nykredit.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Seher Arik Uysal I Linkedin.Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dkVi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist 15.05.2026 By Høje Taastrup Ansøg nu Ansøg nu Vi er ikke helt som de andre Nykredit-koncernen er nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det giver os bl.a. nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os.
Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i – fx når alle vores rådgivere i Nykredit og Spar Nord hvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub. Det kalder vi Det lokale løfte. Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab.
Vi giver fx et medarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil derfor opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere.
Selvfølgelig i Nykredit-koncernen. På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.
Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads. Nykredit-koncernen omfatter bl.a. følgende brands Nykredit, Spar Nord, Totalkredit, Nybolig og Sparinvest. Læs mere om ansættelsesprocessen samt vores behandling af personoplysninger.