Afdelingschef for Styringsafdelingen og vicechef i Økonomi- og Driftsstaben, Forsvarsstaben

apartmentForsvaret placeKøbenhavn calendar_month 
Du bliver afdelingschef for Styringsafdelingen og vicechef i Økonomi- og Driftsstaben i Forsvarsstaben.

Stillingen er central i forhold til den tværgående økonomi- og driftsstyring på Forsvarskommandoens myndighedsområde og indebærer et betydeligt strategisk ansvar.

Som afdelingschef har du ansvaret for Styringsafdelingen, der består af ca. 40 medarbejdere organiseret i fire sektioner.

Som vicechef fungerer du som fast stedfortræder for chefen for Økonomi- og Driftsstaben og repræsenterer staben i en række sager, projekter, mødefora og ad hoc-sammenhænge.

Du er ansvarlig for den tværgående økonomi- og driftsstyring og skal sammen med dine medarbejdere sikre et solidt grundlag for chefens rådgivning af Forsvarschefen og chefen for Forsvarsstaben.

Du er samtidig et centralt bindeled mellem Økonomi- og Driftsstaben og samarbejdspartnere på ministerområdet.

Stillingen er placeret i et dynamisk og komplekst miljø, hvor der stilles store krav til analytisk styrke, helhedsforståelse og evne til at skabe fremdrift under forandring.

Om Styringsafdelingen

Styringsafdelingen er en af to afdelinger i Økonomi og Driftsstaben. Staben har det samlede ansvar for den økonomiske planlægning og driftsstyring i Forsvarsstaben. Styringsafdelingen har det strategiske og tværgående ansvar for Forsvarskommandoens styring af ressourceområderne personel, etablissement, materiel, IT og økonomi.

Afdelingen rammesætter de økonomiske og driftsstyringsmæssige drøftelser og sikrer styring på ressourceområderne med henblik på at skabe et robust fundament for Forsvarskommandoens prioriteringer og beslutninger.

Der er et væsentligt fokus på at videreudvikle rammerne for flerårig planlægning på tværs af domæner, så der sikres sammenhæng mellem ressourceområderne over tid og balance mellem opgaver, kapaciteter og økonomi.

Dine primære arbejdsopgaver
  • Sikre den strategiske og tværgående økonomi- og driftsstyring på Forsvarskommandoens myndighedsområde.
  • Understøtte udviklingen af stærkere rammer for flerårig planlægning og prioritering.
  • Rammesætte og kvalificere beslutningsgrundlag for Forsvarschefen og chefen for Forsvarsstaben.
  • Skabe sammenhæng mellem økonomi, drift og kapacitetsopbygning.
  • Lede og udvikle en specialiseret medarbejdergruppe med forskellig faglig og uddannelsesmæssig baggrund.
  • Repræsentere staben i relevante fora og sikre koordination på tværs af Forsvarsstaben og ministerområdet.
Om dig
  • Du er analytisk stærk og helhedsorienteret i din tilgang til komplekse styringsopgaver.
  • Du kan bevare overblikket og træffe kvalificerede beslutninger i pressede situationer.
  • Du skaber resultater, der kan omsættes og implementeres i praksis.
  • Du er en tydelig leder, der kan sætte retning og skabe følgeskab blandt specialiserede medarbejdere.
  • Du har solid erfaring med økonomi- og driftsstyring, gerne fra en politisk styret organisation.
  • Du har en relevant akademisk eller militær uddannelsesbaggrund.

Kontakt og ansøgning

Forventelig tiltrædelse: Stillingen er til besættelse pr. 01. august 2026.

Tjenestestedet er i Karup eller København.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte chefen for Økonomi- og Driftsstaben direktør Christian Vig Hou på telefon 7281 2001.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent i Personelkommandoen Helene Holst Vestergaard på 32 66 50 26.

Ansøgningsfristen er den 6. april 2026. Stillingen er til besættelse pr. 01. august 2026.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

I rekrutteringsprocessen bistår konsulentvirksomheden Mercuri Urval med screening og vurdering af ansøgere samt gennemførelse af evt. personligheds- og færdighedstest. Din ansøgning og dine tilknyttede personoplysninger vil i den videre rekrutteringsproces blive videregivet til Mercuri Urval.

Mercuri Urval behandler dine personoplysninger og dine rettigheder i deres privatlivspolitik: https://www.mercuriurval.com/da-dk/om-os/privatlivspolitik/.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer ligesom, at der kan være mulighed for besættelse ved åremål.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 38 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Som militær ansat skal du være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

apartmentForsvaretplaceKøbenhavn
Du bliver afdelingschef for Business Controller afdelingen i Økonomi- og Driftsstaben i Forsvarsstaben. Stillingen er central i forhold til den økonomiske rådgivning og styring på tværs af Forsvarskommandoens myndighedsområde og indebærer...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
et afvekslende job i maskinrummet for styringen af landets største kommune. Om dig Du interesserer dig for økonomi og politik og trives med at håndtere processer på en dynamisk arbejdsplads. Du er fagligt ambitiøs, tager ansvar for løsningen og videreudviklingen...
business_centerHøj løn

Regnskabskonsulent til EK Økonomi

apartmentErhvervsakademi KøbenhavnplaceKøbenhavn
Tilmeld dig JobAgent ledige stillinger Dansk English Log indMin profilMin profil Regnskabskonsulent til EK Økonomi Vil du være en del af en økonomiafdeling i udvikling – og motiveres...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: