Lærer til helhedsorienteret undervisning på værkstedet Sundhed & Omsorg – FGU Aalborg

apartmentFGU Aalborg placeAalborg calendar_month 

Har du lyst til at arbejde i et spændende miljø med unge under 25 år i et forberedende undervisningstilbud, hvor du er med til at klæde de unge på til uddannelse og job?

Så er stillingen lige noget for dig.

FGU Aalborg søger en lærer til værkstedet Omsorg & Sundhed.

Du har kompetencer og stor interesse indenfor det faglige tema ”Omsorg & Sundhed”, hvor vi har fokus på praksisnær og helhedsorienteret undervisning. Vi arbejder praksisnært blandt andet med omsorgsrollen, sundhed og sundhedsfremme, kommunikation, hygiejne, arbejdsmiljø – i et samarbejde med plejehjem, børnehaver og sundhedsplejen.

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. FGU skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job.

Alle forløb tilpasses individuelt og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.

Vi forventer at du
  • Har en relevant faglig baggrund, såsom lærer, pædagog, sygeplejerske og/eller har undervisningserfaring inden for det pædagogiske, omsorgs- eller sundhedsfaglige felt
  • Har erfaring med eller mod på det pædagogiske arbejde inden det faglige tema Omsorg & Sundhed
  • Kan skabe et struktureret undervisningsmiljø for elever med forskellige forudsætninger.
  • Kan differentiere undervisningen og trives i arbejdet med unge, der befinder sig på forskellige niveauer og i forskellige livssituationer.
  • Har et anerkendende og positiv menneskesyn både overfor elever og kolleger.
  • Er engageret, initiativrig og fleksibel med godt humør
  • Er god til at planlægge og arbejde struktureret i forpligtende fællesskaber.
Vi tilbyder
  • En institution og en ny skoleform i udvikling
  • Praksisnær og helhedsorienteret pædagogik og didaktik
  • Tværfaglige kompetente kollegaer, som er ved at skabe egen professionsidentitet
  • En mangfoldig og engagerede arbejdsplads, som er ved at skabe sin egen kultur.
Du kan læse mere om FGU her: Forberedende grunduddannelse - FGU | Børne- og Undervisningsministeriet

Det faglige tema ”Omsorg & Sundhed” kan du læse mere her: Fagbilag og undervisningsvejledning | EMU

FGU Aalborg har to FGU-skoler i hhv. Aalborg og Mou med plads til ca. 390 unge.

Du kan læse mere om FGU Aalborg på FGU Aalborgs hjemmeside.

Arbejdssted og tiltrædelse
Du bliver tilknyttet FGU-skolen i Aalborg.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid, som ønskes besat den 1. januar 2026 eller tidligere.

Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning er i henhold til gældende overenskomst for FGU-lærere: Overenskomst - FGU | Uddannelsesforbundet

Alle interesserede uanset alder, race, religion og/eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgning og samtale
Ansøgningsfristen for stillingen er søndag den 9. november 2025

Samtaler forventes afholdt mandag den 17. november 2025

Har du spørgsmål

til stillingen, kan du kontakte uddannelseschef Charlotte Hove mellem kl. 15.00-16.00 på mobil 61 98 82 13.

apartmentSOSU NordplaceAalborg
bliver:  •  undervisning – herunder didaktiske overvejelser omkring planlægning, udførelse og evaluering  •  vejledning og facilitering af elevernes læringsproces  •  samarbejde på tværs omkring eleverne og læring Herudover skal du kunne varetage undervisning bredt på både...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
undervisning eller bedside-oplæringHar mod på at tage klinisk lederskab og koordinere indsatser med borgeren i centrumHar et åbent og positivt menneskesyn, godt humør og kan bevare overblikket i en travl hverdagKan navigere i omsorgssystemet CURA...
apartmentProfessionshøjskolen UCNplaceAalborg
adjunkter/lektorer, studievejleder og docent. Sammen arbejder vi for at sikre høj kvalitet i vores undervisning og forskning, understøtte studerendes læring og trivsel og udvikle uddannelsen i takt med samfundets behov. Udviklingsmuligheder i stillingen...