Inklusionspædagog til indskolingsspecialklasse

apartmentFaxe Kommune placeHaslev calendar_month 

for børn der vil, men har svært ved det faglige

Brænder du for at arbejde med børn i indskolingen, som har store indlæringsvanskeligheder – og tror du, som os, på at børn gør det godt, når de kan?

Så er det måske dig, vi søger som inklusionspædagog i vores indskolingsspecialklasse.

Om stillingen

Vi søger en pædagog på fuld tid til vores specialklasse i indskolingen for børn med betydelige indlæringsvanskeligheder. Børnene er kendetegnet ved høj motivation og lyst til at lære, men har brug for tydelig struktur, gentagelser, relationel støtte og voksne, der kan se bag adfærd og faglige udfordringer.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med klassens lærer og øvrige kolleger, og der vil være to voksne til stede i alle timer. Hverdagen er præget af genkendelig struktur, forudsigelighed og mulighed for arbejde i mindre grupper.

Det faglige niveau svarer ikke nødvendigvis til elevernes alder, og undervisningen planlægges af læreren. Som pædagog har du en central rolle i at:

  • understøtte børnenes deltagelse i undervisningen
  • arbejde med relationer, trivsel og fællesskab
  • skabe trygge og overskuelige rammer for læring

Derudover vil stillingen indeholde enkelte timer i skolens SFO.

Om skolen

Sofiendalskolen er en del af Haslevskolerne i Faxe Kommune. Vi har mange års erfaring med specialklasser og prioriterer et stærkt samarbejde mellem faggrupper, hvor kompetencer vægtes højere end titler.

Vi er en ambitiøs skole med et klart børnesyn: Læring sker i relationer – og vi har fælles ansvar for alle børn.

Den anerkendende tilgang til elever, kolleger og forældre er grundlaget for vores pædagogiske praksis.

Vi tilbyder
  • Et stærkt værdigrundlag med fokus på mangfoldighed, fællesskab, omsorg, respekt og ansvar
  • En hverdag med tydelige rammer og tæt samarbejde
  • Mentorordning for nye medarbejdere
  • Høj grad af medinddragelse
  • Fokus på trivsel – både for børn og voksne
  • Engagerede og opbakningsfulde forældre
Vi søger en pædagog, der
  • Er uddannet pædagog
  • Har lyst til at arbejde med børn med store indlæringsvanskeligheder
  • Er rolig, tydelig, struktureret og nærværende
  • Ser børns ressourcer – også når det faglige er svært
  • Bidrager aktivt til et trygt og inkluderende læringsmiljø
  • Har lyst til at være en del af et professionelt og forpligtende fællesskab

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at sende en SMS til afdelingsleder Mike Jepsen på 26 18 28 48, så vender han tilbage.

Ansættelse: pr. 1. marts 2026

Ansøgningsfrist: 27. januar 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende – så skynd dig at sende din ansøgning.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

apartmentFaxe KommuneplaceHaslev
personaleledelse og med faglig ledelse  •  Du er smilende, udadvendt og tillidsvækkende  •  Du kan godt selv, men trives bedst som en del af et team Fakta: Vores arbejdsplads ligger i Haslev i gåafstand fra Haslev Station. Rejser du med tog, er rejsetiden...
electric_boltStraks start

Ungarbejder - 7 timer - Haslev

apartmentLidl Danmark K/SplaceHaslev
IntroduktionEr du under 18 år? Og drømmer du om at få et job, der giver lidt ekstra penge til dig selv hver måned? Så er du måske vores nye ungarbejder!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold. Og som ungarbejder i Lidl får du et...
business_centerHøj løn

Botilbudsleder til §107-botilbud

apartmentLedestjernenplaceHaslev
Vil du arbejde for ligeværdige liv til alle og stå i spidsen for vores botilbud, hvor faglighed, relationer og meningsfuld hverdag går hånd i hånd? Hvor støtte, læring og habilitering er bærende begreber. Ledestjernen søger botilbudsleder til vores...