Er du pædagog med hjertet, så læs her
Om stillingen: Børnehuset Æsken søger en uddannet pædagog med start d. 1.4-26 eller snarest muligt herefter i
en fast stilling til vores vuggestue.
Dine kommende kolleger: Du vil få kolleger, som er passionerede og fagligt kompetente – med et stærkt børneperspektiv. Du
vil møde mennesker, som arbejder åbent og ærligt med fokus på at spille hinanden gode. Vi værnerom vores gode arbejdsmiljø samt vores høje grad af psykologisk tryghed, hvor vi er nysgerrige på
hinandens praksis og deler både succeser og dét der bøvler.
Vi udvikler os sammen, og vi griner sammen.
Om Æsken: Æsken er en lille veldrevet og velfungerende integreret institution med én vuggestuegruppe og
to børnehavegrupper. Vi har en høj faglighed og stort hjerte for børn og forældre.Æsken ligger i Tilst, som er et fantastisk og mangfoldigt område. Mangfoldighed ser vi som en
styrke, og vi tror på at stærke fællesskaber og følelsen af at høre til et fællesskab, er centralt for
børnenes udvikling og trivsel.
Vi er ambitiøse på børnenes vegne, og har det enkelte barns trivsel og udvikling i centrum i alt hvad
vi foretager os. Vi søger hele tiden at give barnet de bedste muligheder for at trives og udvikle sig -
et læringsmiljø hvor tryg tilknytning er fundamentet, og hvor vi også er optaget af, hvad børnene
lærer om sig selv, mens de bøvler med de svære ting.
Nærvær, positive relationer, tryghed og anerkendelse, ved vi, får det bedste frem i alle børn, og viarbejder professionelt ud fra et fælles barnesyn og stærke værdier.
I Æsken tror vi på, børn gør det godt, når de kan og vi tager alle børn alvorligt.
Vi har hjerte for alle børn og familier, og alle skal føle sig velkomne og mødes med varme ogomsorg. Børn er noget ganske særligt i vores øjne!
Du kan forvente af os: � mentorordning og en grundig introduktion til arbejdspladsen
� et fagligt fællesskab hvor du har mulighed for at udvikle dine kompetencer, og blivedygtigere til at løse kerneopgaven i et stærkt læringsfællesskab
� faste stuemøder, personalemøder og derudover også mulighed for faglig sparring og
vejledning ved behov
� du kan altid stille spørgsmål og søge sparring både hos dine kolleger, men også ved din
pædagogiske leder
� en struktureret hverdag, hvor vi prioriterer at dele børnene i mindre grupper med henblik
på at skabe gode læringsmiljøer for alle børn
vi har to årlige læringsdage i dagtilbuddet, hvor vi får ny viden, som vi omsætter til praksis� stærke værdier og et fælles fagligt sprog, hvor vi alle arbejder med en tilgang baseret på
neuroaffektiv udviklingspsykologi
� pædagogisk fordybelsesdag, som giver dig et uddybende indblik i dagtilbuddet og vores
pædagogiske tilgang
� forberedelsestid, hvor du kan fordybe dig i dine opgaver.
Faglige perspektiver: Vi er optaget af at udvikle vores faglighed, således vores tilgang til børnene står på skuldrene af
evidens og forskning. Vores pædagogiske afsæt er funderet i neuropsykologisk relationelpædagogik. Vi arbejder i hele Tilst dagtilbud med et aktionslæringsforløb, hvor arbejdet med tilsyn
sker gennem ”Dagtilbud for alle” med vores læreplan som det fælles afsæt. “Dagtilbud for alle –
bredere børnefælleskaber” er et tiltag i Aarhus kommune, hvor vi arbejder henimod at øge
deltagelsesmulighederne for alle børn.
Dette folder vi gerne mere ud ved en samtale eller et uforpligtende besøg inden.
Hvad forventer vi af dig?
� du er uddannet pædagog
� du har et stærkt børneperspektiv, hvor du har blik for børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse
� du arbejder procesorienteret ind i det pædagogiske arbejde, hvor vi bliver i processen og
taler åbent om de ting, der bøvler, og de succeser, der opstår i fællesskabet, hvor vi alle
byder ind med det, vi kan
� du har øje for både dine styrker og udfordringer
� du er optaget af arbejdet med tidlig indsats og børn i udsatte positioner
� du kommunikerer respektfuldt med og om børn, forældre og kollegaer
� du har erfaring med, eller stærk interesse for, specialpædagogiske tilgange i et 0-6 års
perspektiv
� du kan se ressourcer i en mangfoldig forældre- og børnegruppe
� du bidrager positivt til et trygt og tillidsbaseret arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.Hvis du vil vide mere: Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at kigge forbi til en uforpligtende snak/rundvisning, så kan du
kontakte pædagogisk leder Camilla Kalstrup på tlf.: 24874068
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!