Konsultationssygeplejerske til lægeklinik

apartmentNordic Medicare A/S placeGrenaa calendar_month 

Er du sygeplejerske og ønsker nye udfordringer? Nordic Medicare søger en konsultationssygeplejerske til lægeklinik i Glesborg snarest muligt.

Almen Lægeklinik Glesborg søger konsultationssygeplejerske 32-37 timer/ugentligt. Klinikken har ca. 3.100 søde patienter, der er tre faste læger og 32 sygeplejersker ansat, hvor du skal være den ene, samt en sekretær.

Hverdagen er meget alsidig, og opgaverne spænder vidt alt efter hvilke kompetencer, du har.

Dine opgaver vil efter oplæring omfatte:

  • Selvstændige konsultationer, herunder kronikerkontroller (fx diabetes, KOL, hypertension, stofskifte, osteoporose).
  • Akutte konsultationer – blandt andet hoste og ondt i halsen.
  • Børneundersøgelse.
  • Graviditetsundersøgelser og smear.
  • Vacciner (både børn og rejsevaccination og rådgivning).
  • Øreskyl.
  • Sårbehandling og kontrol.
  • Blodprøvetagning.
  • EKG-optagelser.
  • Lungefunktionsundersøgelser, astma og allergiudredning.
  • Telefonvisitation incl videokonsultationer.

For at sikre succes i stillingen som konsultationssygeplejerske søger vi en sygeplejerske, som:

  • har flere års erfaring som konsultationssygeplejerske eller en person, som har været tilknyttet skadestuemodtagelsen.
  • har stor fokus på at skabe patienttilfredshed.
  • har en stor ansvarsfølelse.
  • har gode samarbejds- og koordineringsevner.
  • har et positivt sind.
  • kan skabe arbejdsglæde blandt sine kollegaer.
  • er omstillingsparat.
  • har engagement og parathed til personlig og faglig udvikling.
  • kan bevare overblikket og se muligheder i komplekse opgaver.
  • kan arbejde selvstændigt og trives i en travl hverdag.
  • har et personligt drive.

Du vil som konsultationssygeplejerske hos Nordic Medicare opleve at blive opkvalificeret gennem kurser og i høj grad intern undervisning, for at sikre at du opnår de ønskede kernekompetencer.

Kort om os

Nordic Medicare er leverandør til sundhedssektoren inden for rekrutteringsydelser, drift af egne lægeklinikker samt IT-løsninger, og vi har over de seneste år oplevet en markant udvikling.

Nordic Medicares koncept er udelukkende at servicere det offentlige og private sundhedsvæsen. Vi har således opbygget en kompetencestærk organisation af personer, som hovedsageligt er uddannet inden for sundhedssektoren, og som har opbygget en bred erfaring inden for netop denne sektor.

I dag er Nordic Medicare den største private aktør inden for drift af lægeklinikker i Danmark. Nordic Medicare har store ambitioner om at skabe nogle af Danmarks bedste lægeklinikker målt på kvalitet, service samt innovation. Ved ansættelse i en af stillingerne skal du ved behov påregne aktivitet på flere klinikker i nærområdet.

Du kan læse mere om Nordic Medicare på: www.nordicmedicare.dk.

Vi kan tilbyde:

  • En fast stilling på 32-37 timer, men vi er åben for dialog.
  • En spændende og alsidig arbejdsplads med en varieret hverdag med højt til loftet.
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstider, der kan få hverdagen til at blive god.
  • Et stærkt fagligt miljø og et team med fokus på trivsel og udvikling.
  • Løbende oplæring og faglig opkvalificering.
  • Løn efter overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til ssundhedsfaglig direktør og speciallæge Niels H. Riewerts Eriksen på tlf. 53 63 48 23.

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest. Alle ansøgninger behandles selvfølgelig med fuld diskretion. Når vi har fundet den rette kandidat, vil vores rekrutteringsproces efter en konsultationssygeplejerske blive afsluttet omgående.

Ansøgningen sendes til sundhedsfaglig direktør og speciallæge, Niels H. Riewerts Eriksen på niels@nordicmedicare.eu.

apartmentNorddjurs KommuneplaceGrenaa
mellem arbejde og privatliv. Der er også stor fleksibilitet med hensyn til arbejdstider, herunder mulighed for hjemmearbejde. Din base vil være på Rådhuset i Grenaa, men du skal forvente at deltage i møder andre steder i kommunen, så det anbefales...
apartmentLidl Danmark K/SplaceGrenaa
IntroduktionVil du have en elevplads med et verdensklasse fællesskab, gode kolleger og masser af karriereudvikling? Er du ambitiøs og klar til at bidrage? Så skal du være elev i Lidl med start i august 2025.I Europas største dagligvarekæde kommer du...
apartmentNorddjurs KommuneplaceGrenaa
Nu har du en enestående mulighed for at blive en del af Børne- og Ungecentrets Specialaflastning Skovbo Skovbo er et støtteopholdstilbud, som siden oktober 2024 har været beliggende på BUCN´s hovedadresse i Grenaa. Her tilbydes der støtteophold...