Vil du arbejde med tidens måske vigtigste dagsorden?

apartmentRegion Hovedstaden placeGlostrup calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Vil du arbejde med tidens måske vigtigste dagsorden? Vil du være med til at styrke indsatsen for børn og unge med psykisk sygdom? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden søger en projektleder til Kvalitets- og forbedringsenheden.
Børne- og ungdomspsykiatrien er i rivende udvikling i disse år. Vi har brug for en projektleder, der kan være med til at sikre, at vores mange udviklingsprojekter kommer sikkert i havn. Det kunne være dig. Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center BUC er Danmarks største børne- og ungdomspsykiatri og behandler børn og unge fra 0–17 år i hele Region Hovedstaden.
En børne- og ungdomspsykiatri i forandringens og reformens tegn Hele sundhedsvæsenet er i gang med en stor transformation med sundhedsstrukturreformen. Ved årsskiftet trådte integrationen mellem psykiatri og somatik i kraft – og i 2027 fusionerer Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark.
Lighed i sundhed og en styrkelse af det nære sundhedsvæsen er centrale pejlemærker for det igangværende reformarbejde. En af de helt store opgaver de kommende år er dermed at sikre, at BUC omstiller sig i tråd med reformens politiske ambitioner.

For at lykkes med de store ambitioner, har vi i de kommende år særligt fokus på: At udvide kapaciteten særligt på det ambulante område At integrere den psykiatriske indsats med den somatiske At styrke samarbejdet med kommuner og almen praksis At styrke vores anvendelse af digitale løsninger At arbejde fokuseret med ledelsesudvikling og –kultur Kvalitets- og Forbedringsenheden Stillingen er forankret i Kvalitets- og Forbedringsenheden, som er en stabsenhed i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Vi arbejder med At understøtte en vidensbaseret daglig drift på udvalgte områder, så som patientsikkerhed, kapacitet, sygefravær, medarbejdertrivsel med mere. At understøtte større udviklings- og forandringstiltag i centeret, så som etablering af nye afsnit, udvikling af nye faglige tilgange, implementering af ny lovgivning og styrkelse af digitaliseringskompetencer.
Strategisk sparring til Centerledelsen Vi er i øjeblikket 11 ansatte i enheden og udvider nu med to medarbejdere mere. Vi holder til i Glostrup sammen med centerledelsen og øvrige stabsenheder. Opgaven som projektleder Som projektleder vil du komme til at arbejde med en række implementerings-, analyse- og forandringsprojekter.
Det kan f.eks. handle om at understøtte en fysisk rokade mellem flere kliniske afsnit, om kortlægning og udvikling af materiale til psykoedukation eller analyse af udviklingen i anvendelse af tvang på afsnittene. Du vil få en stor kontaktflade til ledelse og faglige eksperter i BUC, og kan løbende udvikle dig sammen med dine tætte kollegaer i vores velfungerende enhed.
Det er derfor afgørende, at du får energi af at samarbejde med andre, og kan skifte mellem roller som projektleder og projektdeltager. Hvem er du? Vores opgaver er store og komplekse, og der er i disse år stor bevågenhed på området for børn og unge med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser.
Vi har derfor brug for de dygtigste medarbejdere – og stiller store krav til dine kompetencer. Vi drømmer om en kandidat, der kan nikke til flere af nedenstående kompetencer og erfaringer: Du har en relevant akademisk uddannelse – for eksempel folkesundhedsvidenskab, sundhedsøkonomi, sociologi, statskundskab, forvaltning, økonomi (cand.polit) – eller har erhvervet kompetencer, der svarer til dette niveau, på anden vis.
Du var en af de dygtigste på din årgang. Du har mindst et par års erfaring. Du har erfaring fra sundhedsområdet eller fra arbejde med udsatte børn og unge. Du har lyst til og mod på at kaste dig ud i at lede og facilitere udviklings- og forandringsprocesser med bred aktørinddragelse.
Du har en god forståelse for offentlige organisationer og den politiske udvikling på sundhedsområdet. Du opsøger og vedligeholder naturligt et bredt og involverende samarbejde. Du kan bevare overblikket i en travl hverdag med mange bolde i luften og er nysgerrig på den rette vej frem.
Hvad kan vi tilbyde? Vi tilbyder et sjældent og meningsfuldt job med mulighed for at være med til at styrke indsatsen for børn og unge med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser samt deres familier. Du bliver desuden en del af en fagligt stærk og velanset enhed i BUC, hvor vi har et tæt samarbejde og støtter hinanden i vores opgaveløsning.
Det er vigtigt for os, at du bliver godt klædt på til at varetage de opgaver, som du skal udføre. Du får derfor grundig introduktion til jobbet og børne- og ungdomspsykiatrien. Du bliver tilknyttet en mentor, så du bliver fortrolig med dine opgaver og din rolle.
Du bliver en del af noget større; nemlig landets største børne- og ungdomspsykiatriske center. Vi har mange af de fremmeste eksperter ansat. Som en del af dette hold, får du både mulighed for at lære en masse og være med til at forme fremtidens psykiatri.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er 1½-årig på 37 timer om ugen og vi håber, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der er gode muligheder for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen i vores team, hvor vi i høj grad planlægger egen tid og evt.
arbejder hjemme en dag ugentligt, hvis mødeaktiviteten tillader det. I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.
Praktiske oplysninger Arbejdssted: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Nordstjernevej 1 i Glostrup. Ansøgningsfrist: 23. februar 2026 Vil du vide mere? Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du også mere end velkommen til at kontakte Kvalitetschef Jesper Henriksen på 24 99 84 36 eller jesper.henriksen.01@regionh.dk. Sådan søger du Send din ansøgning og CV via vores elektroniske rekrutteringssystem.
Klik på 'Søg stillingen' og følg vejledningen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning! Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi.
Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed. Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed.

Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de flere end 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk. Fakta Jobtype Andre akademikere Projektleder Administrativ medarbejder Arbejdssted Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Arbejdstid Fuld tid Jobnummer 266883 Ansøgningsfrist 23-02-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Jesper Henriksen [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at redde og forbedre dem.

Vi skaber livskvalitet for både patienter og medarbejdere på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vores akuthospital midt i København er en grøn oase, der pulserer med byens liv og mangfoldighed. Vi stræber efter at give alle borgere lige adgang til sundhed, uanset deres baggrund.
Vi er engageret i den grønne omstilling og har en ambition om at reducere CO2-udledningen med 50 % inden 2030 og være klimaneutrale i 2050. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital betjener over 460.000 borgere og har ca. 450 sengepladser samt 580.000 ambulante besøg om året. Som ansat hos os bliver du en del af et dedikeretholdpå mere end 4.000 kolleger, der leverer højtspecialiseret pleje og behandling, forskning og uddannelse i international topklasse.

Vores hospitalsbyggeri er et af de største byggeprojekter i København, der sikrer fremtidens sundhedsvæsen. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med balance mellem arbejdsliv og privatliv og fleksible vilkår. Vi tilbyder et inspirerende og fagligt stærkt miljø, hvor behandling og forskning går hånd i hånd for at sikre sundhed af højeste kvalitet.

apartmentRegion HovedstadenplaceBallerup, 8 km fra Glostrup
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Sygeplejerske til en anderledes psykiatrisk afdeling i Ballerup - her får du tid og rum til at arbejde med den psykiatriske sygepleje Vi søger...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 12 km fra Glostrup
i risiko for kriminalitet? Så har vi måske din næste arbejdsplads klar. Om jobbet Vi søger en socialrådgiver, der skal arbejde tæt sammen med unge i alderen 18-25 år, som befinder sig i en kriminalitets- eller banderelateret risiko. Du bliver en del...
check_circleNyt tilbud

Ungarbejder - 7 timer - Taastrup

apartmentLidl Danmark K/SplaceTaastrup, 7 km fra Glostrup
Har afsluttet 9. klasse Er smilende og har masser af god energiHar gåpåmod, klør på og vægter teamspirit højtMøder til tiden og er interesseret i at gøre dit arbejde godtHar mulighed for at arbejde eftermiddag, aften og i weekendenVi tilbyderUdover at du får...