Udbudskonsulent - Vil du være med til at skabe fremtidens indkøb i Region Østdanmark?

apartmentRegion Sjælland placeRoskilde calendar_month 

Koncern Indkøb i Region Sjælland søger en engageret og struktureret udbudskonsulent. Vi står over for en spændende udvikling, hvor Region Sjælland og Region Hovedstaden danner Region Østdanmark. Det giver nye muligheder for at udvikle vores processer, samarbejder og arbejdsgange – og du kan være med til at skabe det nye Øst.

Om os

Du bliver en del af Koncern Indkøb, som varetager indkøb, udbud og kontraktstyring for hele Region Sjælland. Vi arbejder med udbud af produkter, der anvendes tæt på patientbehandlingen – alt fra sterile engangsartikler til mere specialiserede forbrugsvarer og Patient- og borgerrettede ydelser.

Vi samarbejder tæt med de øvrige regioner om fælles udbud og udvikling af nye løsninger, og du vil derfor få en bred kontaktflade og indsigt i tværregionalt samarbejde.

Vi er et fagligt stærkt og dynamisk team, hvor samarbejde, faglighed og godt humør er i fokus. Vi har en hverdag med mange interessenter og høj kompleksitet – og vi hjælper hinanden med at finde løsninger, der skaber værdi for både patienter, personale og regionen.

Dine opgaver

Som udbudskonsulent bliver du ansvarlig for at gennemføre og kvalitetssikre udbud i tæt samarbejde med kollegaer, fagpersoner og juridiske rådgivere.

Dine primære opgaver vil være at:
  • planlægge, gennemføre og afslutte udbud efter Udbudsloven
  • udarbejde udbudsmateriale.
  • samarbejde med kliniske eksperter og omsætte behov til konkrete udbud
  • sikre, at kontrakterne skaber værdi og understøtter vores bæredygtige indkøbsstrategi
  • deltage i udviklingen af processer og værktøjer frem mod Region Østdanmark

Om dig

Vi forestiller os, at du:
  • har erfaring med offentlige udbud eller lyst til at opbygge den
  • kan bevare overblikket i komplekse processer og trives med ansvar
  • arbejder struktureret og har sans for detaljer og kvalitet
  • er nysgerrig, samarbejdende og trives i en dynamisk hverdag
  • formulerer dig klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt

En relevant uddannelsesmæssig baggrund (fx cand.merc.jur., cand.scient.pol., professionsbachelor eller lignende) er en fordel – men din tilgang, struktur og evne til at navigere i udbudsprocesser vægter højt.

Vi tilbyder
  • en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med stor faglig bredde
  • et stærkt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • mulighed for at præge udviklingen af Region Østdanmark
  • hjemmearbejdsdag hver fredag og fleksible arbejdsvilkår
  • sociale arrangementer
  • tæt samarbejde med kollegaer i de øvrige regioner om fælles udbud og udviklingsprojekter
  • fokus på trivsel, læring og balance mellem faglighed og fleksibilitet

Vil du være med?

Send din ansøgning og CV via Region Sjællands jobportal senest 1. december 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Nadia Ryding

Chef – Kontrakter & Bæredygtighed / Kliniske Forbrugsvarer
Mail: nary@regionsjaelland.dk

Telefon: +45 23 11 97 06

Region Sjælland – Vi gør en forskel sammen.

Vi er på vej mod Region Østdanmark – og vi glæder os til at skabe det sammen med dig.

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi.

Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

apartmentSlots- og KulturstyrelsenplaceKøbenhavn, 32 km fra Roskilde
opgaveportefølje, hvor du bl.a. vil bistå vores udbudskonsulenter og projektledere, når de gennemfører udbudsprocesser. Derudover vil dine opgaver indebære alt fra at undersøge juridiske problemstillinger, understøtte vores kontrakthåndteringssystem, arbejde...
apartmentProfilpartnersplaceRoskilde
Om Profilpartners Om Profilpartners Et uddrag af Profilpartners´ mange kunder! Testimonials Listed order - reverse WashTec A/S Spæncom JVL A/S DIF Lopolight OBO Bettermann ApS SEMI STAAL A/S ...
apartmentGi GroupplaceRoskilde
Gi-gruppen er en international leverandør af personaleservice med mere end 500 afdelinger i 40 lande.