Er du vores nye kirkesanger?

apartmentVipperød Menighedsråd placeVipperød calendar_month 

Vipperød menighedsråd søger en dygtig og alsidig kirkesanger til vores tre kirker i Ågerup, Grandløse og Sdr. Asmindrup samt Sognegården i Vipperød.

Stillingen er på 12 timer per uge.

Musik og sang er en central del af kirkens liv og forkyndelse, og vi har et ønske om kun at give det bedste til menigheden i sognet.

Vi har en bred vifte af forskellige gudstjenestetilbud, fra klassiske højmesser til familiegudstjenester og mere eksperimenterende gudstjenester. Derudover koncerter og musikarrangementer over året.

Vipperød Sogn har 5.330 indbyggere, 10 ansatte ved Kirkerne i Vipperød inkl. præster. Det musiske personale udgøres af en organist på fuld tid og en kirkesanger på 12 timer. Begge indgår i Musikudvalget, som i marts 2024 udarbejdede en Musikvision for Vipperød Sogn, og som løbende planlægger musikarrangementer.

Der er desuden to voksenkor og fællessangsaktiviteter. Se også hjemmeside og FB-side for Kirkerne i Vipperød.

Dine arbejdsopgaver vil være
  • at synge ved gudstjenester og kirkelige handlinger i alle tre kirker og sognegården.
  • at synge ved koncerter, kor- og sognearrangementer samt udendørsarrangementer m.m.
  • løbende at deltage i planlægning, både med organisten og i Musikudvalget
Vi lægger vægt på, at du
  • har bred erfaring i det klassiske og rytmiske salme- og sangrepertoire
  • har interesse for folkekirken
  • har en venlig og positiv fremtræden overfor kirkens brugere og menighed
  • er fleksibel og udadvendt, værdsætter og bidrager til et godt samarbejde med præster, øvrige ansatte, frivillige og menighedsråd.
Vi tilbyder
  • en spændende og alsidig kirkesangerstilling
  • et godt arbejdsmiljø med et tæt samarbejde mellem præster, ansatte og menighedsråd
  • en stilling, hvor du har mulighed for at præge musiklivet

Er dette noget for dig, hører vi meget gerne fra dig, se information om dette længere nede i opslaget.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som kirkemusiker og vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere, se folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales inden for intervallet 327.436-466.596 ifølge ny procentregulering pr. 1. november 2025. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770 kr. OK-tillæg er 1.048 kr.

Alle beløb er oplyst for en fuldtidsstilling og skal kvoteres i forhold til stillingens størrelse (12/37).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Kontaktinformation og ansøgning

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest søndag den 26. oktober kl. 12.

Ansøgere til samtale og prøvesang udvælges tirsdag den 28. oktober om eftermiddagen. De udvalgte ansøgere får samtidig besked om opgaver og salmevalg.

Samtaler og prøvesang afholdes i Ågerup Kirke, torsdag den 30. oktober 2025 (sen eftermiddag)

Der vil blive indhentet referencer efter aftale.
Ansættelse sker ved Menighedsrådet for Kirkerne i Vipperød. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ved ansættelsen aftales en rammetid. Indkaldelse til tjeneste ved højtider og spidsbelastning vil ske rettidigt.

Der er prøvetid efter gældende regler.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Teresemarie Lisiux på telefon 2082 4248, mail tml@km.dk og sognepræst Jon Skjold Henriksen på telefon 2225 5434, mail joshe@km.dk.

Ansøgningen med CV og relevante bilag sendes til menighedsrådet på mail til 9292fortrolig@sogn.dk.

placeKalundborg, 41 km fra Vipperød
Raklev Kirke søger en kirkesanger, der kan ledsage og støtte menighedens sang ved gudstjenester og kirkelige handlinger, samt varetage enkelte opgaver før, under og efter gudstjenesten. Kirkesangeren skal desuden varetage aktiviteten babysalmesang...
business_centerHøj løn

Kirketjener

apartmentHimmelev SognplaceRoskilde, 22 km fra Vipperød
Home Kontakt Kirkekontor Personale Kirkekontor Præster Kirke-kulturmedarbejder Sognegårdsvært Graver/kirketjener Organister Kirkesangere Menighedsråd Det sker Gudstjenester Kommende gudstjenester - alle slags i alle tre kirker Gudstjenester...
local_fire_departmentHaster

Deltidsorganist ved Vig Kirke

placeNykøbing Sjælland, 29 km fra Vipperød
Vi forventer, at du  er musikalsk alsidig  er indstillet på, at nogle tjenester kan foregå udendørs  er indstillet på tillige at anvende klaver og flygel ved tjenester  kan indgå i et tæt samarbejde med præst, kirkesanger og menighedsråd  har lyst...