Lægesekretær/SOSA (ca. 32 timer/uge)
Ny medarbejder søges med opstart 1. juni 2026, da vores sekretær gennem 11 år, har søgt nye udfordringer. Ansøgere med relevante erfaring vil blive foretrukket, men specifik oplæring vil finde sted. Primære opgaver vil være sekretærfunktioner og blodprøvetagning, men også eventuelt selvstændige konsultationer, afhængig af dine kvalifikationer.
På sigt forventer vi, at du arbejder selvstændigt, kompetent og effektivt. Samtidig lægges der stor vægt på imødekommenhed og samarbejdsevner, også ved travlhed. Hverdagen er altid udfordrende og spændende i en lægepraksis, så aktivt engagement forventes, da vi betragter varetagelse af de daglige opgaver som et fælles ansvar.
Klinikken har ca. 6500 patienter, der passes af 4 faste læger, uddannelseslæge og 6 personaler i en moderne indrettet klinik. Vi prioriterer fællesskab, arbejdsmiljø og videreuddannelse. Personale og læger deltager regelmæssigt i kurser og fælleskollegiale sammenhænge.Vi er desuden uddannelsesklinik for både yngre læger og lægestuderende fra Aalborg Universitet.
Din ansøgning modtages gerne via e-mail, se adresse nedenfor. Undlad personfølsomme data i dokumentet, f.eks. CPR -eller kontonummer, men selvfølgelig korrekte kontaktoplysninger. Medsend et opdateret CV og udtalelser fra tidligere arbejdsforhold, mens uddannelsesbeviser kan gennemses ved en evt.samtale. Skulle der være opklarende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Ansøgningsfrist d. 15. april kl. 12.00
Samtaler onsdag d. 22. april fra kl. 16.00
Ansættelse efter PLA-overenskomst www.pla.dk.
Send din ansøgning til maridoc.post@live.dk.