SSA søges til fast stilling på alment psykiatrisk afsnit P1 i Middelfart – er det dig?

apartmentRegion Syddanmark placeMiddelfart calendar_month 
SSA søges til fast stilling på alment psykiatrisk afsnit P1 i Middelfart – er det dig? Har du lyst til at arbejde med mennesker med psykiske udfordringer? Kan du se fordele ved det tværprofessionelle arbejde? Kan du se dig selv i en hverdag med mange bolde i luften?
Så er det måske dig vi søger! Vi tilbyder én fast stilling som social- og sundhedsassistent pr. 1. april 2026. Stillingen er på 37 timer ugentligt (mindre timeantal kan evt. aftales hvis dette ønskes) i blandede vagter, dog hovedsageligt dag/aften.
Derudover har du mulighed for at vælge at arbejde hver tredje weekend i 12-timers vagter eller hver anden weekend i 8-timers vagter. Om P1 Afsnit P1 er et almenpsykiatrisk sengeafsnit med akut modtagefunktion for voksne i alderen 18–69 år. Afsnittet har både åben og lukket funktion og rummer i alt 18 døgnpladser.
P1 modtager voksne patienter fra Assens og Middelfart kommuner, som har behov for psykiatrisk udredning eller behandling under indlæggelse. Afsnittet er en del af Psykiatrisk Afdeling Middelfart, der også omfatter retspsykiatri og et afsnit for varetægtssurrogat.
P1 modtager patienter med alle typer psykiatriske diagnoser og arbejder med et skarpt fokus på kerneopgaven. Under indlæggelsen tilrettelægges forløbet i tæt samarbejde med patienten, de pårørende og relevante samarbejdspartnere. Afsnittet har en tværfagligt sammensat personalegruppe, hvor der er tilknyttet to faste speciallæger samt tværfaglige samarbejdspartnere.
Målet er at skabe et sammenhængende og fagligt stærkt patientforløb i indlæggelsesperioden. Derudover er vi et uddannelsessted for flere faggrupper, så vi har et højt flow af uddannelsessøgende. Hvad er vi optaget af? Vi arbejder målrettet med at være ”den gode arbejdsplads”, hvor arbejdsmiljø, psykologisk tryghed og høj faglighed er i fokus.
Vi er et afsnit med høj trivsel og dygtige medarbejdere, der hver dag skaber de bedst mulige rammer for patienter med behov for indlæggelse – i tæt samarbejde med behandlingsansvarlig læge og vores tværfaglige samarbejdspartnere. Samtidig har vi et tæt samarbejde med både lokalpsykiatrien og bosteder, så patientforløbene hænger sammen på tværs af afdelinger og sektorer.
Det betyder, at vi yderst sjældent oplever overbelægning. Derudover er vi selvfølgelig optaget af den nylige sammenlægning med Sygehus Lillebælt, og de muligheder det giver. Alt dette kan du blive en del af, og samtidig vil du blive en del af et team, hvor samarbejde, ordentlighed og respekt er vigtige kerneværdier for vores afsnit og vores arbejde.

Vi ønsker en SSA som: Har psykiatrisk erfaring, dog ikke et krav. Kan trives i en til tider travl hverdag, hvor opgaverne kan være mange og alsidige Trives med de korte patientforløb Trives i en stor tværfaglig personalegruppe med faglig nysgerrighed Kan reflektere over egen og andres praksis og tager aktiv del i den faglige sparring Vi forventer, at du: Er robust; kender egne grænser, kan sige til og fra, samt bede om hjælp Er bevidst om eget ansvarsområde og kan opdage og reagere på ændringer i patientforløb Møder mennesker i krise med ro, omsorg og respekt Er ansvarsbevidst og kan bevare overblikket i travle situationer Har gode samarbejdsevner Er med til at skabe struktur og forudsigelighed i patientforløbene Har en anerkende tilgang til såvel patienter som kollegaer Vi tilbyder En hverdag i et travlt afsnit kendetegnet ved høj faglighed og solidt fællesskab Et afsnit hvor patienten er i centrum 4 ugers introduktionsprogram inkl.

mentorordning i et år Et årshjul med faste undervisningsdage, hvor du klædes på til arbejdet i psykiatrien Daglig refleksion med dine kollegaer Mulighed for løbende supervision Indflydelse på egen vagtplanlægning Et godt kollegialt fællesskab med masser af humor Et spændende speciale i konstant udvikling Kan du identificere dig med ovenstående, kan vi tilbyde et alsidigt job i et fagligt udviklende miljø, hvor vores målsætning er at være innovativ, udviklende og nyskabende i den psykiatriske pleje og behandling.

Hvis du ønsker af vide mere, så tøv ikke med at kontakte oversygeplejerske Kimi Pedersen på tlf. 2856 3902 eller mail kipe@rsyd.dk Derudover kan du med fordel læse mere om psykiatrisk sygepleje i regionens sygeplejefaglige referenceramme Sygeplejefaglig referenceramme Løn efter overenskomst suppleret med et årligt psykiatritillæg for at arbejde i integreret åbent/lukket afsnit.
Derudover ansætter vi kun medarbejdere med tilfredsstillende offentlig straffeattest. Ansøgningsfristen er torsdag den 19.02.26, og samtaler vil blive afholdt mandag den 23.02.25. Du søger stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at høre fra dig! På Sygehus Lillebælt er vi ´Patienternes Sygehus´og arbejder alle hver dag ud fra tilgangen om at sætte patienten først.
Vi behandler både fysiske og psykiske sygdomme og holder til blandt andet på Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Middelfart Nærhospital. Sammenlagt har Sygehus Lillebælt cirka 61.000 indlæggelser og 645.000 ambulante besøg om året. I alt er vi 6.500 medarbejdere, der på hvert vores område understøtter sygehusets værdier, ambitioner og drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie. Der gøres opmærksom på, at Sygehus Lillebælt forud for ansættelse indhenter børne- og straffeattester i relevante stillinger.
Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved ansættelser i Psykiatrisk Afdeling Vejle, Psykiatrisk Afdeling Middelfart og Afdelingen for Tværfaglige traumebehandling. Vi indhenter desuden som udgangspunkt en privat straffeattest ved ansættelse i HR Løn og Jura samt i vores Økonomi og Planlægningsafdeling.

Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt til børn under 15 år. DepartmentPsykiatrisk Afdeling Middelfart Work hours37 WorkplaceMiddelfart Contact Reference234908 Application due19-02-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentKolding KommuneplaceLunderskov, 27 km fra Middelfart
Barselsvikariat | Kongsbjerghjemmet søger SSA til aftenvagt Vi søger en faglig dygtig, omsorgsfuld, empatisk og stabil SSA til et barselsvikariat i aftenvagt. Fra d. 1.april 2026 eller snarest herefter mangler vi en SSA på 30 timer i aftenvagt...
local_fire_departmentHaster

SSA søges til Distrikt Nørremarken

apartmentVejle KommuneplaceVejle, 26 km fra Middelfart
fagfolkNyhederKontaktEnglishForsideOm osJob hos osLedige jobSSA søges til Distrikt Nørremarken (151681)Ledige jobSSA søges til Distrikt Nørremarken (151681)SSA søges til Distrikt Nørremarkensenest opdateret 4. februar 2026AnsættelsesstedIslandsvej 5, 7100...
apartmentMiddelfart KommuneplaceNørre Åby, 11 km fra Middelfart
i et tættere og mere tværfagligt samarbejde omkring borgerne. Nørre Aaby Helhedspleje leder efter en dedikeret SSA/SSH, der vil være med til at skabe tryghed, trivsel og livskvalitet for vores borgere. Hvad kan du forvente hos os?  •  Et meningsfuldt arbejde...