[ref. c3298702] Socialpædagog til Mandecentret Sjælland
med erfaring fra §110 og §109 og lyst til at gøre en forskel for mænd i krise
Vil du være med til at styrke indsatsen for voldsramte mænd og deres børn? Har du erfaring med socialpædagogisk arbejde i midlertidige botilbud og krisecentre – og brænder du for at arbejde i et felt, hvor relationer, traumeindsigt og hverdagsmestring er i centrum?
Mandecentret Sjælland søger en fagligt velfunderet socialpædagog, som har lyst til at indgå i et dynamisk og udviklingsorienteret team. Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med både §110 og §109-tilbud, og hvor du bliver en del af en organisation i sund vækst – med stærke værdier og et klart formål.
Om jobbet
Som socialpædagog hos Mandecentret Sjælland bliver du en central aktør i arbejdet med mænd, der befinder sig i livskriser – ofte med komplekse sociale og psykiske problemstillinger. Du vil få ansvar for både individuelle og familiebaserede indsatser, og du skal kunne arbejde systematisk og relationelt med beboernes udvikling og trivsel.
Du vil fungere som kontaktperson for beboere og være med til at sikre kontinuitet og sammenhæng i deres ophold. Det indebærer bl.a. udarbejdelse af opholdsplaner og sikkerhedsplaner, gennemførelse af samtaleforløb, rådgivning og dokumentation.Du skal kunne arbejde traumeinformeret og med blik for både den enkelte og familien som helhed – herunder også samtaler med børn og støtte til forældreskabet.
En vigtig del af arbejdet handler om at skabe struktur og meningsfuldhed i hverdagen. Du vil derfor også være ansvarlig for planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der understøtter beboernes hverdagsmestring, sociale færdigheder og mentale sundhed – fx fællesspisning, naturture, shelterophold, sport og kreative fællesskaber.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med kolleger og bidrage til den løbende udvikling og kvalitetssikring af indsatsen – både i praksis og metode. Vi arbejder bl.a. med redskaber som FaceIT og har fokus på dokumentation, refleksion og faglig sparring.
Stillingen indebærer senvagter og weekendarbejde efter fast rul, men der er ingen døgnvagter.
Om dig
Vi søger en kollega, der har en socialpædagogisk uddannelse og solid erfaring fra lignende tilbud – gerne med kendskab til arbejdet under §110 og §109. Du har en narretiv og anerkendende tilgang til både beboere og kolleger, og du formår at skabe trygge og udviklende relationer i et felt præget af sårbarhed og kompleksitet.
Du er fagligt nysgerrig og har lyst til at bidrage til udvikling og metodearbejde. Du har gode kommunikative og skriftlige kompetencer, og du trives i en hverdag, hvor opgaverne er mange og varierede. Du har blik for både individ og fællesskab, og du kan balancere mellem struktur og fleksibilitet.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med familiearbejde og samtaler med børn, og at du har lyst til at engagere dig i aktiviteter, der styrker beboernes trivsel og netværk. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også være en del af et team, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
Kørekort er nødvendigt, da der kan være møder og aktiviteter udenbys.
Praktisk info- Ansøgningsfrist: 14. november 2025
- Samtaler: Uge 47 og 48
- Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller med det samme.
Send din ansøgning og CV via "Søg jobbet online". Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7025 9011 eller mail dek@mandecentret.dk til forstander Daniel Emil Kristensen.
Om Mandecentret
Mandecentret er en fondsdrevet NGO med afdelinger over hele landet. Vi tilbyder rådgivning og midlertidigt ophold til mænd i krise – med fokus på skilsmisse, samvær, vold og livsopbrud. I Slagelse er vi et lille, dedikeret team med plads til 15 beboere og deres børn.Vi arbejder helhedsorienteret og med stor faglighed – og vi brænder for at skabe opmærksomhed omkring mænd i krise og de særlige udfordringer, de står med.
Du bliver en del af en organisation, hvor der er plads til både faglighed, humor og menneskelighed – og hvor vi arbejder målrettet for at skabe håb og retning for dem, der har mistet fodfæstet.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.