Sygeplejerske eller Social- og Sundhedsassistent søges til Botilbud for Voksne med Døvblindhed – Danalien

placeAalborg calendar_month 
Savner du tid til nærvær, faglig fordybelse og stærke relationer i dit sundhedsfaglige arbejde?

Kunne du tænke dig at arbejde i et specialiseret felt – uden at skulle være ekspert fra start?

På Botilbud for Voksne med Døvblindhed søger vi en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til afdeling Danalien. Hos os får du mulighed for at bruge både dine sundhedsfaglige og relationelle kompetencer i et højt specialiseret miljø, hvor kommunikation, nærvær og tværfagligt samarbejde er helt centralt.

Du behøver ikke have erfaring med døvblindhed eller tegnsprog på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, fagligt engageret og har lyst til at lære et særligt felt at kende sammen med kolleger, der sørger for en grundig oplæring.

Du bringer din faglighed – vi sørger for specialisering

Hos os får du mulighed for at udvikle dine sundhedsfaglige kompetencer i et specialiseret botilbud, hvor både sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver er en naturlig del af hverdagen.

Vi har stort fokus på oplæring og faglig støtte, og derfor tilbyder vi blandt andet:

  • struktureret introduktionsforløb med følvagter
  • oplæring i døvblindespecifik kommunikation og metoder
  • tæt faglig sparring i hverdagen
  • introduktionskursus med blandt andet tegnsprog, medicinhåndtering og konflikthåndtering
  • målrettet kompetenceudvikling som en naturlig del af arbejdet

Hos os er faglighed også det at kunne sætte tempoet ned, være nærværende og skabe tryghed i relationen til den enkelte borger.

Hverdagen hos os

Du arbejder med voksne borgere med medfødt døvblindhed. For dem giver verden ikke sig selv, og din opgave bliver at gøre den tilgængelig gennem kommunikation, struktur, relationer og sundhedsfaglig støtte.

Nogle borgere har behov for støtte i næsten alle situationer, herunder personlig pleje og omfattende hjælp i hverdagen. Enkelte er kørestolsbrugere. Samtidig er alle borgere mennesker med individuelle behov, ønsker og måder at kommunikere på, og din indsats gør en mærkbar forskel.

Arbejdet er tæt, relationelt og kræver både ro, tydelighed og refleksion. I hverdagen arbejder vi blandt andet med:

  • totalkommunikation og taktil kommunikation
  • relationsarbejde
  • low arousal og konflikthåndtering
  • sansestimulering
  • struktur og genkendelighed
  • sundhedsfaglig dokumentation og medicinhåndtering
I dagtimerne på hverdage vil du ofte have mulighed for tæt 1:1-kontakt med den enkelte borger, mens du i aftenvagter og weekender typisk har ansvar for 2–3 borgere sammen med dine kolleger. Arbejdet foregår i et roligt tempo, hvor nærvær og relationer prioriteres højt.

De daglige opgaver tager den tid, de tager, og borgerne mærker tydeligt, om vi er til stede i situationen.

Når enkelte borgere oplever usikkerhed, kan det komme til udtryk gennem ritualiseret, udadreagerende, selvskadende eller grænseoverskridende kommunikation, både fysisk og verbalt. Det skal du kunne møde professionelt og med forståelse for borgerens perspektiv.

Dokumentation er en vigtig del af arbejdet og bruges aktivt til at udvikle både den sundhedsfaglige og pædagogiske praksis.

Særlige sundhedsfaglige opgaver

Som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent vil du få ansvar for en række sundhedsfaglige opgaver i samarbejde med kolleger og ledelse. Opgaverne tilrettelægges individuelt og kan blandt andet omfatte:

  • medicinhåndtering og medicinansvar
  • kontakt til praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere
  • sundhedsfaglig dokumentation og opfølgning på denne
  • lokal undervisning og sparring med kolleger
  • udvikling og kvalitetssikring af sundhedsfaglig praksis

Der er allerede sundhedsfaglige kolleger ansat, så mulighederne for sparring og samarbejde er altid tæt på. Særlige sundhedsfaglige opgaver vil ligge i dagtid på enkelte hverdage hver uge.

Du står aldrig alene

Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold. Vi hjælper hinanden, deler erfaringer og prioriterer refleksion og sparring i hverdagen.

Arbejdet kræver noget af dig fagligt, menneskeligt og relationelt. Men du vil også opleve en arbejdsplads med tydelig mening, plads til udvikling og gode grin undervejs.

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • arbejder struktureret og har et godt overblik
  • har lyst til at indgå i et kommunikativt miljø med tegnsprog, taktilt tegnsprog og visuel kommunikation
  • trives i tætte relationer og fysisk nærvær
  • tør bringe dig selv og din faglighed i spil
  • bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde
  • kan arbejde professionelt i situationer med udadreagerende adfærd – eller har lyst til at lære det
  • er engageret, selvstændig og positiv i mødet med både sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver
  • har kørekort.

Om os

Danalien ligger sammen med Kloden Nord og Kloden Syd i Botilbud for Voksne med Døvblindhed. Vi er en del af Området for Kommunikation og Specialpædagogik i Region Nordjyllands Specialsektor. På Danalien, Kloden Syd og Kloden Nord bor tilsammen 40 borgere, og vi er i alt ca.

100 medarbejdere, som hver dag sørger for, at borgerne er i gode hænder.

Læs mere om botilbuddene i vores tilbud

Du kan også få et indblik i hverdagen via Facebook/Døvblindhed og høretab og på Instagram (@doevblindhedoghoeretab).

Læs evt. mere om døvblindhed på døvblindhed.dk.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Nyholm Rosenkilde på telefon 20 29 16 97 eller mail meny@rn.dk . Du er også meget velkommen til at komme forbi til et kort besøg og en rundvisning.

Praktisk

Der er tale om en fast stilling på Danalien fra 1. august 2026

Stillingen er på 37 timer med mulighed for færre timer. Arbejdstiden ligger primært i aftenvagter med vagter hver anden weekend – alternativt hver tredje weekend, hvor den ene vagt er på 15 timer. Derudover indgår arbejde på enkelte helligdage.

Sygeplejerske:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Social- og sundhedsassistent

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for FOA. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Der er ansøgningsfrist den 17. juni, og vi holder løbende samtaler samt ansætter løbende. Tiltrædelse ønskes pr. 1. august, evt. før.

apartmentAalborg KommuneplaceSvenstrup, 9 km fra Aalborg
sammen med os. Vi vil derfor gerne invitere dig til at søge en stilling her hos os, hvis du er uddannet social- og sundhedsassistent, dygtig til og interesseret i demens. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde med demens i alle dens former.Stillingen...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
ledige job2 social- og sundhedsassistenter til SmedegårdenSe ledige job2 social- og sundhedsassistenter til Smedegårdenstart på hovedindhold2 social- og sundhedsassistenter til Smedegårdensenest opdateret 19. maj 2026Ansøgningsfrist15. juni...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg
Vi søger en Social- og sundhedsassistent til aftenvagt, der har lyst til at blive en del af en god faglig arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og hvor vi bla. arbejder med medbestemmelse på egen vagtplanHar du et hjerte der banker for arbejdet...