HR tidsadministrativ medarbejdere til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup
Så er du præcis den kollega, vi leder efter i HR Tidsadministrationssektionen (HRT) i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Det er vigtigt, at du trives med kontakt til chefer og kollegaer, når der er behov for at præcisere overenskomster, regler mv.
Om os HRT er en del af i HR-afdelingen, der servicerer på tværs af hele styrelsen både ift. medarbejdere, chefer og ledere. HRT består af 14 engagerede og faglig dygtige medarbejdere. HRT yder støtte inden for arbejdstid, ferie, særlige fagområdet (fx plustid, seniorordning, fridøgnsbank mv) Derudover kan der ydes støtte i forbindelse med onboarding af nye medarbejdere, elevadministration, ceremonielle begivenheder (fx planlægning af jubilæer, medaljeoverrækkelser mv.). I HRT er vi gode til at skabe personlige relationer til resten af huset og andre styrelser i Forsvarsministeriet.
Vi anvender hinandens forskellige færdigheder til at løse de mange, og til tider komplekse opgaver. Vi støtter hinanden og samarbejder aktivt om den fælles opgaveløsning – med fokus på trivsel og glæde i jobbet. Vi lægger desuden vægt på en uformel omgangstone og et fleksibelt og motiverende arbejdsmiljø, hvor du har gode muligheder for personlig og faglig udvikling.Vi har fokus på at skabe karriereveje. Vi har gode træningsfaciliteter, kaffe- og frugtordning, og så holder vi forskellige faglige og sociale arrangementer i løbet af året. Du kan læse mere på www.fmi.dk eller finde os på LinkedIn. Om stillingen Stillingen er en fuldtidsansættelse på 37 timer pr.
uge med mulighed for en flextidsordning. Du kommer til at arbejde med mange forskellige HR-administrative opgaver, bl.a.: Administration af og sikring af overholdelse af gældende overenskomster, regler mv. ift. arbejdstid og ferie. Rådgivning omkring overenskomster, regler mv.
over for chefer og medarbejdere. Bistå ved controlling på arbejdstidsområdet. Udarbejdelse af ledelsesværktøjer. Bidrage til oplæring af elever. Løse diverse ad hoc HR administrative opgaver efter behov. Om dig Du er korporal eller en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse og gerne erfaring fra en administrativ stilling eller du har en militær baggrund. Kendskab til forsvarets IT systemer som SAP er en fordel, men ikke et krav. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for arbejdstid, men ikke et krav.
Du er detaljeorienteret, grundig, ordentlig og professionel i din fremtoning Du er omgængelig og skaber gode relationer til dine samarbejdspartnere Du er ansvarsfuld, struktureret og kan arbejde selvstændigt Din tilgang er kundeorienteret og du kan omstille dig Du tager ansvar for opgaven og deadlines Du har nemt ved at lære og trives med at arbejde i et team Ansættelsesvilkår Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen er en værnsfælles stilling på korporalniveau og kan søges af kandidater fra konstabelgruppen fra alle tre værn. Lønramme samt evt. udnævnelse til korporal afhænger af din værnstilknytning og vil blive afklaret ved evt. ansættelse. Faglært tillæg/løn er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf.gældende overenskomst. Dit faste arbejdssted er Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Kontakt og ansøgning Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefen for HR-Tidsadministration Allan Frydendahl på 3266 5108. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 8. juni 2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler til stillingen frem til ansøgningsfristen. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed.
Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Fakta Application due08-06-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 Position category Position typeMilitære stillingerCivile stillinger WorkplaceKøbenhavns omegn Workplace Contact Allan Frydendahl Chefsergent E-mail 32665108 Christian Nordbo Eriksson E-mail 32665621 E-mail E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print