Social- og sundhedshjælper/assistent søges, fortrinsvis nattevagt

apartmentRøde Kors Hjemmet i Løgstør placeLøgstør calendar_month 

Om jobbet:

På Røde Kors Hjemmet søger vi lige nu en social- og sundhedshjælper/assistent i nattevagt/aftenvagt.

Du vil indgå i et tæt tværfagligt team bestående af social- og sundhedspersonale, sygeplejerske og ledelsen.

Røde Kors Hjemmet ligger tæt ved vandet i den dejlige by Løgstør og har 37 borgere samt 1 aflastningsplads.

Du vil blive en del af en ambitiøs personalegruppe, med plads til forskellighed, og hvor vi altid hjælper hinanden.

Du vil få skøre, sjove og super kompetente kollegaer, som er opmærksomme på at gøre hinanden gode og som nærer stor omsorg for hinanden og for beboerne på Røde Kors Hjemmet.

Vores forventninger til dig er, at du i tæt samarbejde med kolleger, pårørende og frivillige hænder sikrer beboerne et meningsfuldt liv.

SÅ! Drømmer du om at være med i den fortsatte udvikling af Røde Kors Hjemmet med fokus på den enkelte borgers liv og fællesskaber – og ønsker du at være en del af en fantastisk hverdag, hvor et godt arbejdsmiljø er vigtigt for os, så er det lige dig vi søger!

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område.

P.t. er stillingen på 30 t. fordelt således; 5 nattevagter onsdag-søndag, friuge, 7 nattevagter mandag-søndag, friuge. Der vil ligge 2 aftenvagter i forlængelse af 2 af de 3 uger, man har 5 nattevagter i løbet af en 12 ugers grundplan.

Der er 2 personaler på arbejde om natten.

Din profil:

Røde Kors Hjemmet fortjener det bedste og vi har derfor høje forventninger til hinanden. Af dig forventer vi:

  • Du skal brænde for at gøre en forskel og kunne rumme mange tætte relationer.
  • Du skal have en stor indlevelsesevne og arbejde sundhedsfremmende og rehabiliterende med respekt for den enkelte borger.
  • Du skal kunne udføre grundlæggende og komplekse opgaver i helhedspleje.
  • Du skal kunne varetage den nødvendige dokumentation i Cura.
  • Du er selvstændig, fleksibel, reflekterende og interesseret i kontinuerligt at udvikle dine kompetencer, så du altid kan yde den bedste pleje og behandling.
  • Vi forventer du er stabil og vil tage ansvar som en del af teamet, og at I sammen finder de bedste løsninger.

Derfor skal du vælge os:

Vi er stolte af vores arbejdsplads. Vi blev Danmarks bedste plejehjem i 2024 og ønsker kun, at vores nye kollega skal blive en del af et fantastisk team.
  • Du bliver en del af et velfungerende team med høj faglighed.
  • Du får engagerede og motiverede kollegaer, der brænder for deres fag.
  • En harmonisk og stabil personalegruppe, som har borgerne i centrum.
  • Vi sætter humor i højsædet og går gerne et ekstra skridt for vores kollegaer.
  • Vi arbejder med stor tillid til hinanden.
  • Introduktion vil blive tilrettelagt efter dine behov.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt snarest eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til planlægger Susanne Nielsen på telefon 98 67 14 33.

Ansøgning

Stiles til Røde Kors Hjemmet, og mailes til Susanne Nielsen på sn@rkhl.dk.

Ansøgningsfristen er den 29. januar 2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

apartmentAalborg KommuneplaceAalborg, 41 km fra Løgstør
IndholdsnavigationTryk på en overskrift for at springe til indholdetgå til Toppen af sidenDu er hergå til Vigtig informationgå til Klimatilstandgå til Hovedindholdgå til Indholdsfortegnelsegå til Indholdsfortegnelsegå til SidefodSøgMenuForsideMit...
apartmentAalborg KommuneplaceAalborg, 41 km fra Løgstør
Social  •  og sundhedshjælper i fortrinsvis aftenvagt ved Borgerens Faste Team  •  Distrikt Nr. Tranders  •  Genopslag Del jobopslag ved at kopiere linket Vil du gøre en mærkbar forskel i hverdagen for borgere med behov...
apartmentAalborg KommuneplaceNørresundby, 42 km fra Løgstør
Distrikt Vadum vokser - vi søger social- og sundhedshjælpere til dagvagt Del jobopslag ved at kopiere linket Social- og sundhedshjælper til Borgerens Faste Team - Distrikt Vadum (beliggende i Nørresundby)Er du social...