I Teknik- og Miljøforvaltningen søger vi en udviklingskonsulent til færdselsundervisning

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 
I Teknik- og Miljøforvaltningen søger vi en udviklingskonsulent til færdselsundervisning Apply for position Position typeUndervisning_øvrige Application due31-10-2025 Work hoursFuldtid CategoryTidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Work hours Udviklingskonsulent til at styrke færdselsundervisning på skoler i København.
Trafiksikkerheds- og Skolevejsteamet i Teknik- og Miljøforvaltningen søger 1-2 medarbejdere til fuld- eller deltid, der skal bidrage til at styrke færdselsundervisningen i kommunens private og offentlige skoler. Formålet er at sikre, at alle børn i København bliver kompetente til at færdes trygt og sikkert til fods og på cykel i byen.
Arbejdet består i at have løbende dialog med skoleledere, skolebestyrelser og færdselskontaktlærere om, hvordan de kan styrke færdselsundervisningen på lige præcis deres skole og tilrettelægge bydækkende efteruddannelseskurser, seminarer og netværksmøder for færdselskontaktlærere, som styrker lærernes kendskab til materialer og fif til, hvordan de kan gribe det an på skolen, så de nemt kommer i mål med det.
Arbejdet foregår i tæt dialog og koordination med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det betyder, at du skal være god til at lytte til og tale med andre mennesker og være i stand til at holde inspirerende oplæg. Vi forventer derfor, at du kan kommunikere klart både mundtligt og skriftligt.
Vi forventer også, at du kan skabe og holde overblik over mange sideløbende projektsamarbejder med forskellige skoler og følge op for at sikre fremdrift. Vi ser det som en klar fordel, hvis du har erfaring fra skoleverdenen, så du forstår de barrierer og udfordringer skoleledere, lærere og skolebestyrelser kan have for at styrke færdselsundervisningen – og kan møde skolens aktører i øjenhøjde.
Har du kendskab til færdselsundervisning, så er det helt ideelt. Opgaverne i teamet er meget forskelligartede, og dine opgaver vil, foruden ovenstående, bl.a. være besvarelse af henvendelser fra borgere og politikere besigtigelser i byen med borgere og skoler dialog med lokaludvalg samarbejde med eksterne udbydere af undervisningstilbud og kampagner, der kan understøtte færdselsundervisning i skoler.
Vi tilbyder Et inspirerende og uformelt miljø med fokus på læring og kompetenceudvikling. En hverdag med varierende opgaver, der veksler mellem arbejde i huset og ude på skolerne. Du vil blive en del af Trafiksikkerheds- og Skolevejsteamet, hvor der er højt til loftet og let til latter.
Vi sparrer meget med hinanden om, hvordan vi løser opgaverne i teamet bedst. Vi er ambitiøse i vores tilgang til opgaverne i teamet, men arbejder også ud fra devisen om det muliges kunst. Du vil samtidig blive en del af en lille dedikeret projektgruppe på 3-4 medarbejdere, der sammen skal tilrettelægge de understøttende indsatser for at styrke færdselsundervisningen i København.
Vi tilbyder desuden flekstid, idet vi lægger vægt på et afbalanceret forhold mellem arbejdsliv og familieliv. Ansættelsesvilkår Vi kunne godt tænke os, hvis du kan starte den 1. januar 2026. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2029. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om to stillinger, hvoraf den ene er på fuld tid og den anden på 20-36 timer om ugen. Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Christina Mose på 51 46 98 63 eller chefkonsulent Anette Jerup Jørgensen på 20 46 09 25.
Du kan læse mere om København Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen på Borger | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) og Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk). Søg via linket senest fredag den 31. oktober 2025 Vi forventer at holde ansættelsessamtaler med udvalgte kandidater i uge 46.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.

Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

apartmentNEXT Uddannelse KøbenhavnplaceRoskilde, 32 km fra København
LEDIGE STILLINGER Log påMin profilMin profil HR-udviklingskonsulenter til organisations- og ledelsesudvikling på NEXT Vil du være med til at styrke ledelse, samarbejde og trivsel – og har du lyst til at sætte...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist:  31.  10.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Udviklingskonsulent til at styrke færdselsundervisning på skoler i København...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Politik og administration Ansøgningsfrist:  28.  10.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Brænder du for at skabe overblik, og har du styr på at overholde deadlines? Er du skarp til at formidle,...