Servicetekniker
Truck Wash søger en servicetekniker til at foretage service og vedligehold af maskiner på tværs af vores 7 lokationer og på sigt lede 1-2 kolleager i et mindre team.
Vil du være med på vækstrejsen i en ejerledet virksomhed med et ungt, dynamisk team? Trives du med en alsidig hverdag, hvor du både løser driftopgaver og driver forbedringer indenfor vedligehold? Så er du måske vores nye servicetekniker.
Virksomheden
Truck Wash udvikler og driver højtautomatiserede vaskehaller til lastbiler og tung trafik. Vi driver på nuværende tidspunkt 11 vaskebaner fordelt på 7 lokationer i hele landet, og har en stærk portefølje af fremtidige projekter. Truck Wash udmærker sig ved:
- Vi benytter vaskeanlæg med højt automatiseringsniveau, eksempelvis automatisk start af vaskemaskine på nummerpladegenkendelse, sæbebuer, undervognsskyl og meget mere.
- Vi har udviklet vores eget IT system til at håndtere alle elementer af kundeoplevelsen omkring en vask – fuldt integreret bookingsystem, indskrivning af kunderne igennem nummerpladegenkendelse på mobil, automatisk udstedelse af vaskecertifikater, kundeportal mm.
- Vi tilbyder kunderne flere udvidet services som eksempelvis vaskeabonnomenter, indvending vask af trailere, samt afhentning og levering af trailere på kundernes matrikel.
- Vi er en ejergruppe med mere end 15 års erfaring med vask af lastbiler og mere end 10 års erfaring med salg af vaskeudstyr til lastbiler.
Ansvarsområder
Som servicetekniker i Truck Wash får du ansvar for en række vigtige opgaver, eksempelvis:
- Service og vedligehold: Udføre fejlsøgning-, inspektions-, service- og vedligeholdsopgaver på tværs af vores 7 lokationer. Det gælder eksempelvis vaskemaskiner, porte, hedvandsrensere, gaffeltrucks og pladsrækkere. Disse opgaver vil udgøre 70-90% af arbejdstiden i de fleste uger.
- Administrere vedligeholdelsesarbejdet: Gennemgå alle indkomne vedligeholdelsesordre, estimere tidsforbrug, vurdere hvem der skal udføre arbejdet, planlægge arbejdet, følge op på og dokumentere arbejdet.
- Håndtere eksterne partnere: Bestille og følge op på eksterne partnere til special opgaver indenfor service og vedligehold
- Forebyggende vedligeholdelsesprogram: Udbygge og finjustere vores eksisterende program for forebyggende vedligehold på vaskemaskiner og porte (inkl. analyse af historisk vedligehold for at forbedre fremtidigt vedligehold)
- Nye maskiner: Deltage i arbejdet med at dimensionere, bestille og opstille nyt udstyr – eksempelvis sæbebuer, undervognsskyl, nye vaskemaskiner etc.
- Lagerstyring: Styre alle facetter af lageret for reservedele (ind/ud registreringer, optælling, genbestilling, pluk og pak, varemodtagelse etc.)
- … plus diverse ad hoc-opgaver, store som små.
- Du har 3-5 års erfaring som automekaniker eller lignende, hvor du også har arbejdet lidt med elektronik.
- Du taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk.
- Du har kørekort til kategori B.
- Du er vant til at bruge en computer i dit daglige arbejde.
- Du har erfaring med et vedligeholdelsesprogram (CMMS) som eksempelvis Fiix, Limble, SAP PM, MaintainX eller Maximo.
Stilling og løn vil afspejle erfaring. Profil og personlighed vejer tungere end kvalifikationer.
Profil- Du trives med et mix af opgaver, hvor du både laver driftsopgaver og optimeringsprojekter for virksomheden.
- Du sætter service og kundepleje højt.
- Du er en selv-starter med forretningsmæssigt drive, der kan arbejde energisk og selvstændigt med opgaverne.
- Du har mod på en hverdag der på mange områder minder om et ’startup’ – der er fart over feltet, der er aldrig to dage der er ens, og der er ikke altid svar på alle spørgsmål.
- Du er et positivt menneske, der kan se dig selv som del af et ungt og dynamisk team.
- Du tager ansvar og finder de gode løsninger for både virksomheden, dine kollegaer og vores kunder.
- Ansættelse i en vækstvirksomhed, hvor du får indflydelse og dermed mulighed for at påvirke beslutningerne indenfor vedligehold, nyt udstyr og den fortsatte automatisering af vores vaskehaller.
- Bliv del af et team hvor gennemsnitgsalderen er 35 år og vi arbejder med masser af godt humør og en uformel, frisk og direkte omgangstone.
- Et job med mulighed for fremtidig vækst med ledelse af 1-2 medarbejdere i vedligeholdelsesafdelingen.
- Nye og moderne kontorfaciliteter.
- En konkurrencedygtig løn inkl. sundhedsforsikring og pension.
Interviews afholdes løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdssted Taastrup, men med udkørsel til alle vores 7 vaskehaller.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Yde Jensen på mobil +45 42 46 02 82 eller på mail my@truckwash.dk
CV og motiveret ansøgning sendes ligeledes til my@truckwash.dk