Operatør til Maling - Daghold

apartmentTerma A/S placeGrenaa calendar_month 

Trives du med præcisionsarbejde, kvalitet og praktiske opgaver? Så ansøg nu – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi står over for en spændende fremtid med betydelig vækst og krævende forandringer. Vi leverer avancerede teknologi og missionskritiske løsninger til forsvars- og rumfartsindustrien. Vores systemer skaber sikkerhed for mennesker på land, til søs og i luften.

Vi søger derfor nye Operatører til Maling som vil blive en del af vores vækstrejse og bidrage til vores overordnede formål – at skabe sikkerhed for mennesker gennem avanceret teknologi.

Din rolle i vores team

Som vores nye Operatør til Maling bliver du en vigtig del af den daglige produktion, hvor kvalitet, præcision og samarbejde er en stor del af hverdagen. Du kommer til at arbejde med maling og overfladebehandling af avancerede komponenter og løsninger.

Arbejdstiderne for daghold: Kl. 06.00 – 13.44

Du får en grundig oplæring og bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen og hjælper hinanden i det daglige. Rollen kræver både, at du kan arbejde selvstændigt, men også at du trives med samarbejde, da mange opgaver går på tværs af funktioner og processer.

Vi er en afdeling med højt engagement, en uformel omgangstone og fokus på at levere et godt stykke arbejde – hver gang.

Primære ansvarsområder
  • Klargøring og behandling af komponenter til maling og overfladebehandling
  • Slibe- og malearbejde med fokus på kvalitet og præcision
  • Sikre at processer, instruktioner og kvalitetskrav følges
  • Samarbejde tæt med kolleger på tværs af produktionen
  • Bidrage til en god og effektiv hverdag i afdelingen

Sæt din ekspertise i spil og gør en forskel

Vi forestiller os, at du trives med praktisk arbejde og kan lide at arbejde grundigt. Du behøver ikke at kunne det hele fra starten – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og tage ansvar for dine opgaver. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Taler og forstår dansk og kan læse og forstå engelsk træningsmateriale
  • Kan arbejde selvstændigt efter grundig oplæring
  • Er klar på fysisk arbejde i form af slibning og maling
  • Har gåpåmod og lyst til at lære nye processer og arbejdsopgaver
  • Arbejder tålmodigt og grundigt og har øje for detaljer
  • Har grundlæggende flair og forståelse for IT

Som person trives du i en hverdag, hvor kvalitet og samarbejde går hånd i hånd. Du tager ansvar for dine opgaver, har lyst til at lære nyt og bidrager positivt til teamet omkring dig.

Fordele hos Terma

Hos Terma prioriterer vi vores medarbejderes trivsel og sørger for, at de bliver taget godt hånd om. Når du bliver en del af vores team, får du adgang til en række fordele, med fokus på sociale arrangementer, kulturelle oplevelser og din sundhed.

Internationalt miljø: Udforsk karrieremuligheder med kolleger over hele verden.
Omfattende vilkårspakke: Nyd godt af de fordele, der følger af vores overenskomst.
Trivselsfordele: Massageordning, adgang til motionscenter.

Sociale og professionelle arrangementer: Deltag i forskellige arrangementer såsom sportsaktiviteter og foredrag, eller bliv medlem af vores bogklub, cykelklub, vinklub, motorcykelklub og meget mere.

Vi er dedikerede til at skabe en mangfoldig, retfærdig, inkluderende og imødekommende arbejdsplads. Vores engagement i DEIB-principperne (Diversity, Equity, Inclusion and Belonging – mangfoldighed, retfærdighed, inklusion og samhørighed) betyder, at vi aktivt værdsætter og fejrer forskellige baggrunde, perspektiver og erfaringer.

Vi bestræber os på at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere har lige muligheder for at få succes, føler sig respekterede og værdsatte, og oplever en ægte følelse af samhørighed.

For at understøtte en upartisk rekrutteringsproces opfordrer vi venligst ansøgere til at udelade personlige oplysninger såsom billeder og alder i deres ansøgninger.

Hvis du har lyst til at tage udfordringen op og blive en del af en innovativ virksomhed, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Et CV er påkrævet, mens en motiveret ansøgning er valgfri. For at sikre, at din ansøgning når frem til os og bliver korrekt behandlet, modtager vi kun ansøgninger via www.terma.com.

Ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål til stillingen?

Du er velkommen til at kontakte ansættende leder på e-mail: SUSA@terma.com

Bemærk, til denne stilling skal du kunne opnå en sikkerhedsgodkendelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste, og at alle voksne i din husstand ikke udgør nogen risiko for risikovurderingen. Det indebærer bl.a.:

  • At du som minimum har opholdt dig i NATO/EU/MISWG i de sidste 7 år kun afbrudt af korte ophold i udlandet
  • At du ikke har begået alvorlige kriminelle handlinger
Terma Group har hovedkontor i Danmark og er en højteknologisk virksomhed, der udvikler produkter og systemer til forsvars- og sikkerhedsformål uden for forsvaret. Dette omfatter kommando- og kontrolsystemer, radarsystemer, selvbeskyttelsessystemer til fly, rumteknologi samt flystrukturdele til luftfartsindustrien.

TERMA | Allies in innovation

apartmentTerma A/SplaceGrenaa
og missionskritiske løsninger til forsvars- og rumfartsindustrien. Vores systemer skaber sikkerhed for mennesker på land, til søs og i luften. Vi søger derfor nye Operatører til Overfladebehandling, som vil blive en del af vores vækstrejse og bidrage til vores...
apartmentDobbyplaceDanmark
ABOUT DOBBY At Dobby, we’re on a mission to digitalize and transform the global coffee and vending industry — empowering operators and manufacturers to work smarter, faster, and more profitably. We started Dobby because we lived it. As former...
apartmentTerma A/SplaceLystrup, 44 km fra Grenaa
Career Opportunities:  •  Operatør til daghold, Elektronikproduktion, Lystrup (1000) Requisition ID 1000  •  Posted - Lystrup  •  Denmark - Full Time  •  Entry level   Job Description Print Preview Apply...