Pædagogisk assistent til SFO Fristedet
Pædagogisk assistent til SFO Fristedet ved Vindblæs Friskole og Børnehave
Pædagogisk assistent på 30 timer til ansættelse fra 1. september 2025 eller snarest mulig.
Du finder Vindblæs Friskole og Børnehave i byen Norup som man finder lige imellem Hadsund, Havndal og Assens. Skolen befinder sig i fantastiske omgivelser, hvor der ikke er langt til mark, skov og fjord.
I SFO Fristedet er der omkring 65 børn fordelt fra 0. til 6.kl. Rigtig mange af skolens yngste elever går i skolens fritidsordning Fristedet, og her handler det om børnenes fritid.
I Fristedet bliver der dagligt givet tilbud om aktiviteter, men alfa og omega er, at det er børnenes fritid, så her skal der være mulighed for og tid til fordybelse i den enkelte leg. De faste aktiviteter er frivillige, og vi sætter den frie leg i centrum.
Alle børn har ret til at have en god børnedag med venner, inklusion, fællesskaber og til at blive mødt med glæde, nysgerrighed og tillid af anerkendende og nærværende voksne.
Vi søger derfor en energisk og nærværende pædagogisk assistent, der brænder for at skabe trygge, sjove og udviklende rammer for børnene.
Vi forventer, at du:
- Brænder for at arbejde i SFO.
- Kan bidrage med spændende fritidsaktiviteter i SFO´en, og har kompetencer indenfor eksempel leg, idræt, udeliv, kreativitet eller musik.
- Er tydelig, kan sætte grænser og rammer og som er medskaber af et positivt miljø.
- Kan indgå i et positivt og tæt samarbejde med kolleger, samt være med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
- Er engageret, ansvarlig, kan tage initiativ og har en god humoristisk sans.
- Er fleksibel, mødestabil, og kan overholde aftaler.
- Er faglig nysgerrig og lyst til faglig refleksion med kollegaer.
- Er samarbejdsorienteret og tager ansvar for både relationer og opgaver.
- Ser vigtigheden i nærvær og anerkendelse.
- Er frisk, positiv og omstillingsparat.
- Har lyst til at være en del af et lille team i SFO Fristedet på Vindblæs Friskole og Børnehave.
Her er højt til loftet og plads til skøre, sjove ideer – Ikke langt fra ide til handling.
Vil du vide mere -så kig ind på Vindblæs Friskole og børnehaves hjemmeside, hvor du kan læse mere om SFO Fristedet. Har du spørgsmål eller lyst til at komme forbi, er du velkommen til at kontakte SFO leder Kirsten Andersen 98584299 / 23498552
Ansøgningen og relevante bilag afleveres gerne efter aftale personligt i Fristedet.
Eller på mail: kirsten@vindblaes.dk senest d. 22.08.2025 ……. kl.12.00
De, der kaldes til samtale, vil blive kontaktet.