Planlægger til energi, varme og klima (vikariat)
I Køge Kommune har vi høje ambitioner for udvikling af by, land og natur. Det gælder også på klima- og energiområdet, hvor vi arbejder med energi og grøn omstilling i kommuneplanlægningen, i vores klimaplan og i varmeplanlægningen. Endelig er der Grøn Trepart, der helt aktuelt stiller store krav til vores planlægning.
Vi søger derfor en planlægger til kommunens arbejde med energi og klima. Du skal deltage i planlægning og myndighedsbehandling sammen med vores varmeplanlægger. Du vil også komme til at arbejde med at omsætte kommunens målsætninger i klimaplanen til konkrete handlinger via kommune- og lokalplanlægningen.
En helt aktuel opgave er konvertering fra naturgas til fjernvarme i Køge by – i samarbejde med Køge Fjernvarme og deres konsulenter. Samtidig udvikler vi fjernvarmeprojekter i en række mindre byer i samarbejde med lokale initiativtagere og fx virksomheder.Du må forvente, at du skal bidrage til mange forskellige planlægningsopgaver. Det kan være lokalplaner for fx VE-anlæg eller batterianlæg i det åbne land og det kan være kommuneplanlægning i synergi mellem energi, grøn omstilling og kommunens udvikling.
Hvem er du?- Du har en relevant uddannelse som fx ingeniør, geograf eller anden uddannelse, der sammentænker energi og grøn omstilling i en helhedsorienteret fysisk planlægning.
- Du har viden om vedvarende energi, klima, miljø og grøn omstilling.
- Erfaring med varmeplaner og fysisk planlægning er ikke et krav, men en fordel.
- Du kan både arbejde selvstændigt og indgå i samarbejder.
Du vil blive en del af Planteamet, som er et af seks teams i Plan, Byg & Miljøafdelingen. I teamet er vi 13 planlæggere og en teamleder, som arbejder med hele planlovsområdet, lige fra planstrategi til landzonesager. Du vil desuden få et tæt samarbejde med team Grøn Omstilling.
Hvem er vi?
Plan, Byg & Miljø er en afdeling i Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune. Vi er i alt 67 medarbejdere, der har en travl hverdag med mange spændende udviklings- og myndighedsopgaver. Vi servicerer både Klima- og Planudvalget og Økonomiudvalget, der er den politiske overbygning til vores fagområder.Vi samarbejder med de øvrige afdelinger og forvaltninger samt borgere og erhvervsliv.
Vi lægger stor vægt på godt kollegaskab, en fleksibel og omstillingsparat arbejdsform samt en åben, uformel og humoristisk omgangstone. Vi har en hverdag med mange opgaver, men vi prioriterer også de fælles sociale og faglige oplevelser, som fx udflugter, seminarer eller fester.Vi kan tilbyde dig en stilling med gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling og en hverdag, hvor du sammen med engagerede kollegaer kan gøre en forskel på et område med stor, politisk bevågenhed.
Besøg vores hjemmeside koege.dk, hvor du kan få mere at vide.
Generelt om stillingen og din ansøgning
Stillingen er tidsbegrænset til 1½ år, eventuelt med mulighed for forlængelse.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse forventes snarest muligt.
Du skal sende din ansøgning online på ”Søg stillingen”. Vedhæft derefter din ansøgning, CV og evt. referencebilag.
Fristen for ansøgning er den 30. maj 2025 kl. 12.00. Samtalerne forventes at foregå den 11. juni 2025.