Erfaren bogholder/finanskonsulent søges til mindre regnskabsvirksomhed

apartmentErritsø Finans ApS placeFredericia calendar_month 

Erritsø Finans ApS søger endnu en dygtig og erfaren Bogholder/finanskonsulent, der selvstændigt kan håndtere opgaver omkring egen kundeportefølje og hjælpe med klargøring til årsregnskab hos revisor.

Du vil blive ansat i en virksomhed med højt til loftet, primært arbejde med egne kunder og med stor mulighed for at påvirke din egen arbejdsdag, sammen med dine kolleger i et rigtig godt team.

Som person er du:

  • loyal, udadvendt og kan kommunikere i et sprog dine kunder kan forstå
  • ejer af et positivt mindset og har en engageret tilgang til dit arbejdsliv
  • yderst fortrolig omkring den viden du opnår om virksomheden og vores kunder
  • grundig og færdes med forsigtighed og ærlighed omkring de adgange du får til kunders data og midler
  • indehaver af en ren straffeattest
  • vant til at arbejde selvstændig og struktureret. Det er vigtigt at du har forudgående erfaring med arbejdet i Danmark.

Omkring dine kvalifikationer, har du indgående kendskab til:

  • regnskabsprogrammet E-conomic (sekundært Billy, Dinero & D365)
  • hele lønpaletten og lønsystemer som DataLøn, DanLøn og måske Salary
  • lagerprogrammet Rackbeat (ikke et krav, men en stor fordel)
  • begreber som skattekonto, momsindberetning og bankafstemning.
  • excel samt øvrige office-programmer
  • månedsafslutning, vedligeholde af afskrivninger, løbende afstemninger og evt. opgørelse af aktiedepoter

Du kommer måske fra revisions-verdenen og har lyst til at arbejde i et mindre team.

Du skal være klar til:

  • at håndtere både mindre og større kunder i et flow, så dine arbejdstimer udfyldes. Der kan i perioder være tale om at du på vegne af virksomheden optager interim arbejde i en virksomhed for en kortere periode (f.eks. et par dage om ugen i nogle måneder), men på sigt er planen at du udelukkende arbejder på virksomhedens egne faste kunder.
  • at være arbejdsom og værdsætte sparring omkring hverdagens opgaver, hvor man både lærer og lærer fra sig. Du vil blive tilbudt fagrelevante kurser for at opretholde og opdatere din viden, ligesom din personlige udvikling selvfølgelig også skal plejes.

Det praktiske:

Arbejdstiden er fleksibel og efter ønske mellem 20-37 timer pr. uge og vil primært være indenfor normal arbejdstid. Du skal dog være parat til at deltage i enkelte aftenmøder med kunder. Du vil skulle arbejde ud fra virksomhedens hyggelige kontor i Fredericia (direkte ved motorvejen), men det vil også være muligt at arbejde hjemmefra i et mindre omfang.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Holm Hansen på mobil 54550744 eller læse mere om virksomheden på www.erritsofinans.dk. Stillingen besættes så snart den rette kandidat er fundet.

Kørekort: B Almindelig bil

Egen bil: Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

local_fire_departmentHaster

Bogholder

apartmentJima Hegn ApSplaceFredericia
Vil du skabe struktur i en virksomhed med energi, ordentlighed og gode kolleger? Hos Jima Hegn søger vi en bogholder, der har styr på det daglige regnskab og trives i en mindre virksomhed med engagement, godt sammenhold og en uformel tone...
apartmentElkær A/SplaceVejle, 21 km fra Fredericia
Bredal Kro i Vejle Ø søger en engageret og selvstændig bogholder, som har styr på EDB og trives i en travl og levende hverdag – omgivet af unge dygtige kolleger og glade gæster. Vi er et moderne hotel og restaurant. Alt er nyrenoveret...
apartmentRobot Nordic ApSplaceOdense, 44 km fra Fredericia
Robot Nordic, en del af (DUROC AB koncernen), er en yngre virksomhed i et fremadstormende og spændende marked. Robot Nordic bygger primært specialanlæg, hvori der oftest indgår robotter og andet avanceret udstyr. Vi søger en Bogholder på deltid...