Teknisk tegner
Har du erfaring med udarbejdelse af tekniske tegninger? Og kunne du tænke dig at blive en del af en international virksomhed, hvor du får lov at tegne store anlæg til produktion af beton? Så er du måske SKAKO Concretes nye tekniske tegner.
Om jobbet
Som teknisk tegner laver du tekniske 3D-projekttegninger i SolidWorks for SKAKO Concretes konstruktionsafdeling.
SKAKO Concrete leverer nøglefærdige betonproduktionsanlæg til kunder over hele verden, og det er din opgave – i tæt samarbejde med vores projektledere - at tegne de aftalte løsninger ind på det site, som anlægget skal bygges på.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Dine opgaver:
- Deltage i indledende teknisk afklaring af tegningsgrundlag/layout med salg/marketing, konstruktion og projektledere.
- Udarbejde salgslayout (præsentationsmateriale).
- Udarbejde detaljerede projekttegninger/layout.
- Vedligeholde og forbedre stamdata – herunder være med til at ensarte/standardisere hele tegningsgrundlaget og databasen.
- Diverse ad hoc-tegningsopgaver og andre opgaver på tværs af afdelinger.
- Selvstændig daglig planlægning af salgslayout-tegneopgaver i samarbejde med sælgerne og de andre layouttegnere.
Om dig
Vi forventer at du:
- Har en faglig teknisk baggrund/uddannelse samt praktisk erfaring fra et lignende job/branche.
- Er struktureret, systematisk og detaljeorienteret.
- Er fortrolig med teknisk tegningsgrundlag.
- Kan indgå i flere teams samtidig og stadig holde hovedet koldt.
- Kan nå i mål inden for de aftalte rammer og håndtere både korte og lange deadlines.
- Er bruger af SolidWorks.
- Er i stand til at samarbejde på alle niveauer i hele værdikæden.
- Taler og skriver dansk og engelsk på et fornuftigt niveau.
- Er en teamplayer, der er klar til at hjælpe dine kolleger efter behov.
- Har et godt humør, der smitter positivt af på dine omgivelser.
SKAKO Concrete tilbyder
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en arbejdsplads, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden, og hvor der altid er kort vej til din nærmeste leder.
Vi har et behageligt arbejdsmiljø, som er præget af humor, ordentlighed og imødekommende kolleger.
Den gennemsnitlige anciennitet er høj, og der er derfor masser af erfarne kolleger at trække på og spørge til råds i dagligdagen.
Øvrige forhold:
- Vi tilbyder en attraktiv stilling i en international virksomhed med dansk lokalt islæt.
- Du får en stor berøringsflade i en flad og uformel organisation med korte beslutningsveje.
- Vi følger Industriens Funtionæroverenskomst, hvilket betyder, at du - udover en fast gage, som matcher dine kompetencer og erfaring – bl.a. får fritvalgskonto og pensionsordning. Herudover tilbyder vi en attraktiv sundhedsforsikring.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til application@skakoconcrete.com hurtigst muligt og senest den 20. november 2025. Vi indkalder løbende til samtaler.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Project Engineer Andreas Vestergaard på +45 2631 6885 eller ave@skakoconcrete.com.
Om SKAKO Concrete
SKAKO Concrete udvikler og leverer kvalitetsudstyr og -anlæg til fremstilling af beton. Vores forretning består af design, projektstyring, salg, service og vedligeholdelse af de løsninger, vi leverer til kunderne. Vi har omkring 100 medarbejdere, hvoraf størstedelen holder til på vores hovedkontor i Faaborg.Resten arbejder i udlandet, fx i USA, Frankrig, England, Tyskland, Polen m.m.
Med et gennemprøvet sortiment af kvalitetsprodukter og- ydelser mener vi, at vi står stærkt i et konkurrencepræget marked.
Verdens behov for beton er stort, samtidig med at efterspørgslen på mere bæredygtig beton stiger.
Vores fornemste opgave er derfor at hjælpe vores kunder- betonproducenterne
- med at reducere CO2-udledningen fra deres produktion.
På den måde kan vi gøre en kæmpe forskel, ikke bare for vores kunder, men også for miljøet.
Læs mere på www.skakoconcrete.com