Bliv pædagogmedhjælper i Rumlepotten på Samsø – to vikariater i 2026

apartmentSamsø Kommune placeSamsø calendar_month 
Bliv pædagogmedhjælper i Rumlepotten på Samsø – to vikariater i 2026 Elsker du børns fantasi, leg og udvikling – og kan du være den trygge voksne, der hjælper dem med at finde ro, glæde og fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger to pædagogmedhjælpere i vikariater på 30-35 timer om ugen, mens to af vores gode kollegaer er på vej videre – den ene på skole, den anden på pension: Vikariat 1: 15.
februar – 7. august 2026 eller snarest derefter. Vikariat 2: 15. februar – 7. august 2026 eller snarest derefter Hvem er vi? Rumlepotten er en kommunal børnehave midt i Tranebjerg med ca. 45 skønne børn i alderen 3-6 år og et engageret team på 8 medarbejdere.
Vi har en stor, spændende legeplads – og hele Samsø som vores legeplads! Vi besøger biblioteket, idrætshallen, lokale legepladser og Samsøs fantastiske natur. Med vores tre el-ladcykler suser vi nemt ud på eventyr. Vores pædagogiske fokus: Hos os har leg en helt central plads – både som børnenes måde at lære og udforske på, og som noget vi værner om i hverdagen.
Vi arbejder bevidst med selvregulering, så børnene får redskaber til at finde ro, forstå egne følelser og indgå i fællesskaber på en tryg måde. Vi tror på, at børn gør det godt, hvis de kan – og vi ser bag om handlinger, så vi kan støtte hvert enkelt barn bedst muligt.
Om dig: Du har erfaring med at arbejde med børn i alderen 3-6 år og har hjertet med på jobbet. Du kan møde børnene i øjenhøjde, støtte deres selvregulering og være med i deres leg – uanset om det er rolleleg på legepladsen, kreativitet indenfor eller en tur ud i naturen.
Det er en fordel hvis du har kendskab til dagligdagen i en børnehave. Vi tilbyder: Et varmt og engageret team med humor og sammenhold En hverdag med fokus på leg, selvregulering og trygge rammer Mulighed for ture og oplevelser på hele Samsø med vores el-ladcykler En arbejdsplads, hvor børnene altid er i centrum, og hvor vi tror på udvikling gennem nærvær Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning til os senest den 30. januar 2026 – vi holder samtaler tirsdag den 3. februar 2026. Kom og vær med til at gøre Rumlepotten til et sted, hvor børn vokser, finder ro og har det sjovt – hver eneste dag! Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø?
Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning.
Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv. Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”.

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. About the position Position titleBliv pædagogmedhjælper i Rumlepotten på Samsø – to vikariater i 2026 Søk på stillingen Søknadsfrist: 30-01-2026 Spørsmål om stillingen Kate Svale E-mail E-mail E-mail E-mail Følg oss Facebook Del/Skriv ut

apartmentOdder KommuneplaceOdder, 30 km fra Samsø
Er du den medhjælper, der kan skabe øjeblikke som børnene husker? Krible Krable Huset søger en pædagogmedhjælper på 30–37 timer til vores vuggestuegruppe Vores dygtige pædagogmedhjælper skal igang med at studere. Vi søger derfor en ny voksen...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 39 km fra Samsø
inklusion. Vi har fælles retningslinjer, og arbejder naturligvis også på tværs i vores fællespasninger. Vi søger en pædagogmedhjælper til en fast stilling på 37 timer samt vikarer. Din profil:  •  Vil være med til at skabe en god, lærerig, motiverende...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 39 km fra Samsø
Om jobbet: Børnehaven Gammelgården søger en pædagogmedhjælper 37t. om ugen pr. 1. februar. Din profil: Du er frisk på at tumle og lege med børnene, og du vil gerne tilrettelægge gode, udviklende, kreative og sjove aktiviteter i samarbejde...