Lærer og pædagoger med specialpædagogisk erfaring til Danners Børn - Slotsskolen
- Et job hvor du er med til at gøre en forskel for børn og unge på vores interne skole?
- Kunne du tænke dig at have Jægerspris Slot som din arbejdsplads?
- Kunne du tænke dig en arbejdsplads, hvor du kan bruge dine kompetencer og samtidig være med til at udvikle dig løbende?
Om os
Slotsskolen har til huse på Jægerspris Slot og er et specialundervisningstilbud under Danners børne- og ungehjem efter folkeskolelovens §22b, stk. 5. Skolen er i vækst og rummer i dag 24 elever – og i oktober flyttede vi ind i helt nyrenoverede og inspirerende lokaler, som giver os endnu bedre rammer for læring og trivsel.Vi søger lige nu både lærere og pædagoger til vores skole.
Slotsskolen er en lille, overskuelig skole med klassestørrelser på 3-6 elever fordelt fra 0.-10. klasse. Til hver klasse er tilknyttet 1 lærer og 1-2 pædagoger, så der er tæt voksenkontakt og fokus på relationerne.
Vores elever har ofte oplevet tidlige omsorgssvigt og har derfor særlige behov på det relationelle område. Differentieret undervisning og tydelige strukturer er en vigtig del af vores hverdag. Vi tror på, at “glade børn lærer bedst – og ingen kan alt, men alle kan noget.”
Vi lægger vægt på varieret undervisning og bruger aktivt vores gode rammer, hvilket indebærer nogle smukke grønne omgivelser. Derudover har vi egne minibusser, der gør ekskursioner og udeskole til en naturlig del af hverdagen. Pædagogisk arbejder vi med neuroaffektiv udviklingspsykologi, både i skolen og på afdelingerne.Vi efteruddanner løbende i det.
Vi søger dig, der:
- Først og fremmest kan bidrage på mellemtrin og evt. i udskoling, men som også har lyst til at indgå i skolens samlede fællesskab, og give en hånd med på tværs af huset, når der er brug for det.
- Er læreruddannet eller pædagogisk uddannet.
- Har lyst til at arbejde med børn og unge, der har brug for struktur, tydelige rammer og anerkendende voksne.
- Har et skolefagligt fokus.
- Kan møde elevernes udfordringer med rummelighed, tålmodighed og forståelse.
- Har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af Slotsskolen.
- Har erfaring med eller interesse for neuroaffektiv udviklingspsykologi.
- Er god til at skabe forudsigelighed, overskuelighed og differentierede læringsforløb.
Vi tilbyder:
- Et job der giver mening.
- Et helt unikt arbejdsmiljø – med Jægerspris Slot som ramme om hverdagen.
- Små klasser og tætte relationer til eleverne.
- Et engageret og tværfagligt team på 5 lærere og 5-7 pædagoger.
- Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen og mulighed for at tænke kreativt.
- Et team hvor faglighed, trivsel og udvikling vægtes højt.
Hvis du har lyst til at blive en del af en lille skole i vækst – i unikke rammer, hvor der er plads til både faglighed og nærvær – så glæder vi os til at høre fra dig snarest muligt, dog senest 9. januar 2026 kl. 12.00.
Vi holder løbende samtaler med tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte skoleleder Sissel Steen-Nielsen på tlf. 2464 8962.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.