Er du pædagog og vil du opleve, hvordan aktivitetsbaseret behandling kan forandre liv for retspsykiatriske patienter? Så søge...

apartmentRegion Hovedstaden placeRoskilde calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Er du pædagog og vil du opleve, hvordan aktivitetsbaseret behandling kan forandre liv for retspsykiatriske patienter? Så søger Sct. Hans’ tværfaglige rehabiliteringsteam DIG!
Der er endelig blevet en pædagogstilling ledig i vores engagerede team, hvor patienternes meningsfulde aktiviteter altid er i centrum. På Psykiatrisk Center Sct. Hans har vi det sidste år været igennem en spændende omorganisering af vores Tværfaglige Rehabiliteringsteam, som behandler psykiatriske patienter med en retslig foranstaltning.
Vi er et team i rivende udvikling både fagligt og kollegialt og vores store fokus er at udvikle et behandlingstilbud med høj faglig kvalitet. Derfor søger vil lige nu en pædagog, som har mod på at være en del af rejsen ved at være nysgerrig på vores patienters særlige udfordringer og kan se det oplagte i at kunne tilbyde meningsfulde behandlingsaktiviteter som et samlet team.
Hvilken slags behandling udfører vi i Afdeling R? Patientforløbene i Afdeling R er komplekse og bevæger i spændingsfeltet mellem behandlingspsykiatri, psykiatriloven og straffeloven. Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse i Afdeling R at give dem den bedst mulige psykiatriske behandling og forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats.

Vi arbejder på – gennem en tværfaglig indsats – at opbygge et recovery-orienteret behandlingsforløb, hvor miljøet er tillidsbaseret, inddragende og med respekt for patientens ønsker og behov. Det "nye" Tværfaglige Rehabiliteringsteam I det Tværfaglige Rehabiliteringsteam (i daglig tale TRT) er kerneopgaven at stå for behandlingsaktiviteter individuelt og i grupper – både i fællesområder i vores lukkede retspsykiatriske afdeling Udsigten og inde i afsnittene med afsæt i en rehabiliterings- og recovery-orienteret tilgang.

Som en del af TRT kommer du til at indgå i en tværfaglig aktivitetsbaseret indsats på tværs af afsnittene, og du vil have en særlig tilknytning til vores to åbne afsnit, hvor du vil være tilknyttet tre dage om ugen. Her vil du have fokus på de individuelle og fælles aktivitetsbaseret behandlingsforløb med patienterne i samarbejde med afsnittenes personale.

Du vil ydermere varetage behandlingsaktiviteter til vores patienter i Udsigten – den lukkede retspsykiatriske afdeling. Vi arbejder helhedsorienteret, hvilket kræver flerfaglighed, hvorfor det er vigtigt, at du stoler på din egen faglighed og kan formidle dine monofaglige betragtninger og samtidig er motiveret for og ser styrken i at arbejde tværfagligt Dine opgaver bliver bl.a. at: facilitere og udvikle behandlingsaktiviteter i grupper i fællesområder – både fysiske aktiviteter såsom fitness, fodbold, badminton bassin m.m., men også aktiviteter som wellness, yoga, værksted.

stå for individuelle aktivitetsbaserede behandlingsforløb inde i et afsnit, hvor du bringer din monofaglighed i spil. facilitere og udvikle miljøterapeutiske aktiviteter som ture ud af huset, fælles arrangementer osv. Hvem er du? Det er vigtigt for os, at du er omstillingsparat i din tilgang til arbejdet, og at du kan se fordelen i at være med til at bygge noget nyt op.
Denne stilling er oplagt for dig, hvis du: er god til at opbygge tillidsfulde relationer og trives med lange patientforløb, hvor der er tid til fordybelse. er motiveret for at arbejde med en kompleks patientgruppe, der kræver tålmodighed kan lide en omskiftelig hverdag, hvor du både har relation til bestemte afsnit og samtidig arbejder på tværs af afsnit og fagligheder.
ser patientens ressourcer og får dem i spil. har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, som du kan lide at bringe i spil over for både patienter og kolleger. Vi ser gerne, at du har erfaring med psykiatri og rehabiliterende indsatser – men det er ikke et krav.
Vi forventer ikke at du kan alt, men vi forventer at du er er engageret og motiveret for at facilitere meningsfulde aktiviteter for vores patienter. Dine løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer om ugen i blandede vagter men primært dagvagter.
Dagvagterne ligger i tidsrummet 09-17, og aftenvagterne i 14-22, samt i weekenden i tidsrummet 9-17 hver 3. uge. Du ansættes i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale. Du er under ansættelsen omfattet af den til en hver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Taksnævn og den faglige organisation.
Vi ønsker, at du kan starte pr. 1. juni 2026 eller efter aftale. Er stillingen noget for dig? Så send os gerne din ansøgning med det samme, så vi kan lære dig bedre at kende. Send ansøgning, CV og relevante uddannelsespapirer via linket her på siden.

Ansøgningsfrist: 23. april 2026. Samtaler: Afholdes løbende Har du spørgsmål til stillingen, teamet eller patientgruppen, er du meget velkommen til at kontakte ledende terapeut, Neel Lindrose Murmann, på 20589049 eller NLIN0007@regionh.dk. Er du blevet nysgerrig på retspsykiatrien, kan du følge med i hverdagen på Instagram @psykiatrisk.center.scthans. Fakta Jobtype Pædagoger Pædagog Arbejdssted Amager og Hvidovre Hospital Arbejdstid Fuldtid Jobnummer 268015 Ansøgningsfrist 23-04-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Neel Lee Lindrose Vang Murmann [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at bringe liv til verden, om at redde liv og forbedre livskvalitet.

På Amager og Hvidovre Hospital er der plads til dine ambitioner. Vi er eksperter i folkesygdomme og kan samtidig tilbyde højt specialiseret behandling til mennesker med sjældne sygdomme. Som en del af hospitalet indgår også tre psykiatriske centre, og vi tilbyder nu et endnu stærkere, sammenhængende sundhedstilbud inden for både somatik og psykiatri.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi udvikler og deler ny viden. Et miljø, hvor vi står klar med ekspertise og omsorg hele døgnet. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Amager og Hvidovre Hospital er et af landets største akuthospitaler Hospitalet har mere end 6.500 ansatte, som arbejder på flere forskellige matrikler Psykiatrisk Center Sct.

Hans, Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Amager er en del af Amager og Hvidovre Hospital

business_centerHøj løn

Pædagog til SFO\\\'en og skolen

placeØlstykke-Stenløse, 16 km fra Roskilde
Pædagog til SFO’en og skolen pr. 1. august....
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 32 km fra Roskilde
tydelig struktur og høj faglighed. Vi søger nu en pædagog til vores vuggestue – kom og bliv en del af en lille daginstitution med et rigtig godt arbejdsfællesskab. I Kernehusets vuggestue er de tryghedsskabende relationer vores vigtigste opgave...
apartmentSolrød KommuneplaceSolrød Strand, 15 km fra Roskilde
Ledige stillinger Elever og studerende Log indMin profilMin profil Pædagog og medhjælper søges til vuggestue i Solrød Pædagog og pædagogmedhjælper søges til vores vuggestueVil...