Sagsbehandler og Leder til Host Nation Support i A4 ved Air Transport Wing

apartmentForsvaret placeAalborg calendar_month 
Sagsbehandler og Leder til Host Nation Support i A4 ved Air Transport Wing Har du interesse for logistik og ønsker du, at spille en central rolle i både modtagelse af nyt materiel og drift af eksisterende kapaciteter? Motiveres du af, at samarbejde med Host Nation Support i forbindelse med støtte til gæstende fly og enheder, og vil du være med til den logistiske planlægning når ATW deployerer flyoperative kapaciteter?
Så har du nu mulighed for at blive en del af A4 - et dynamisk miljø, hvor logistik er afgørende for den operative opgaveløsning. Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en sektion præget af høj professionalisme, stærkt samarbejde og en god portion humor.
Om os ATWs kerneopgaver omfatter militær lufttransport, luftbåren overvågning samt lufthavnsdrift i fred, krise og krig. Det er opgaver, vi løser i fællesskab – professionelt, engageret og med viljen til at tage ansvar – i tæt samarbejde med vores mange nationale og internationale partnere.
A4 er et vigtigt tandhjul i denne opgaveløsning og bidrager blandt andet inden for: Materielsagsbehandling af ikke-flyrelateret materiel. Movement Planning. Materieldrift og logistisk sagsbehandling. Host Nation Support (HNS) sagsbehandling og koordinering.
Normerings- og forsyningsforvaltning. Oprettelse og nedbrydning af missioner og øvelser, herunder fact finding, site survey, enabling og dismantling. Logistisk lead på kapacitetsopbygning. ATW løser komplekse og krævende opgaver, hvilket stiller høje krav til både faglighed, samarbejde og ansvarlighed.
Vi forventer meget af hinanden – og af vores arbejdsplads – fordi vi ved, at stærke relationer, høj professionalisme og fælles ambitioner skaber de bedste resultater. På den måde skaber vi værdi for hinanden – og sammen skaber vi værdi for Danmark.
Hos os får du en vigtig rolle i den logistiske planlægning og koordinering, når flyoperative kapaciteter deployeres – både nationalt og internationalt. Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde, struktur og handlekraft er nøgleord i løsningen af komplekse logistiske opgaver.
Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på helheden, høj medarbejdertrivsel og stærke muligheder for både personlig og faglig udvikling. I A4 er vi stolte af vores rolle som et væsentligt fundament for ATWs operative effekt og fortsatte udvikling.
Om stillingen Materielsektionen – eller A4 – løser en række afgørende forudsætningsskabende opgaver for Air Transport Wing samt Flyvestation Aalborg som garnison. Opgaver, der primært løses indenfor normal daglig tjeneste, men som også kræver fleksibilitet særligt i forbindelse med HNS opgaven.
Som Sagsbehandler og HNS koordinator får du et afvekslende arbejdsliv, bestående af materielsagsbehandling og sagsbehandlingsstøtte til sektionens øvrige medarbejdere samt planlægning, koordinering og gennemførsel af HNS. Samlet set vil du i jobbet få en bred kontaktflade med hele ATW i løsning af alle vore kerneopgaver: lufttransport, luftbåren overvågning og flyvestationsdrift.
Både for vore egne og gæstende kapaciteter, - nationale som internationale. Dit faglige ansvar vil have omdrejningspunkt omkring logistisk støtte. Materielsektionen vil på lige fod med Air Transport Wing øvrige stab og eskadriller skulle virke i fred, krise og krig.
Som officer kan du derfor dels skulle indgå i Air Transport Wing krisestyringsorganisation, ligesom du forventes at kunne indgå i rosten fx som Detachement Commander eller i støttefunktioner i forbindelse med Air Transport Wing længerevarende opgaveløsning væk fra hjemmebasen.
Det være som led i både national og international opgaveløsning. Givet den ventede udvikling af Air Transport Wing som følge af Forsvarsforligets delaftaler forventes materieloperationsstøtteeskadrillen at kunne udvikles og udvides, hvorfor du vil have mulighed for at sætte dit eget præg på eskadrillen i tæt koordination med den øvrige chefkreds ved wingen.
Om dig Du er en professionel og fleksibel leder, der trives i en hverdag præget af både højt tempo, skiftende opgaver og perioder med mulighed for fordybelse. Du formår at bevare overblikket når mange opgaver skal håndteres samtidigt, og motiveres af at skabe struktur, samarbejde og fremdrift i et operativt miljø.
Samtidig har du lyst til at tage aktiv del i opbygningen og udviklingen af en ny, større og stærkere ATW med afsæt i forsvarsforliget. Du er teknisk officer eller operationsstøtteofficer i Flyvevåbnet og har gennemført Videreuddannelse for Ledere Trin I – gerne med speciale inden for logistisk støtte og/eller Host Nation Support.
Det vil være en klar fordel, hvis du har praktisk erfaring med logistik og/eller Host Nation Support, særligt i lyset af den betydelige materieltilgang, den omfattende driftsopgave samt den forventede udvikling af kapaciteter og opgaver i den nære fremtid.
Erfaring fra FSN Aalborg eller en flyoperativ Wing vil ligeledes være en fordel. Der lægges stor vægt på din personlige profil, da stillingen indebærer en bred kontaktflade på tværs af hele ATW samt med gæstende militære enheder og eksterne samarbejdspartnere.
Du skal kunne indgå naturligt i et konstruktivt arbejdsfællesskab i A4, hvor høj faglighed, ordentlighed, ærlighed og godt humør præger hverdagen. Du kommunikerer klart og tydeligt – både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk – og er dygtig til at skabe relationer og opbygge tillid.
Gennem dit netværk og din samarbejdsevne formår du at skabe forståelse og accept for beslutninger blandt de involverede parter. Samtidig evner du både at arbejde selvstændigt og at lede gennem medarbejdere som bindeled til interne og eksterne myndigheder.
Stillingen indebærer en stor kontaktflade både internt i wingen og eksternt mod samarbejdspartnere og myndigheder. Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte samtalelederen chefen for A4, major Heine Andersen, på atw-A4-001@fiin.dk eller telefon 4171 1349. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt ved Personelkommandoen på pkom-bks@mil.dk eller telefon 7281 9128. Ansøgningsfristen er den 23. august 2026 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, men den endelige startdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Air Transport Wing Vi er en helhedsorienteret arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, stærk professionel udvikling og derigennem stor operativ effekt.
Vi er dybt afhængige af hinanden i både opgaveløsningen og trivsel. Gode kolleger skaber glade medarbejdere og det øger trivslen, styrker samarbejdet og højner kvaliteten. Vores stærke faglighed og kompetencer sikrer en høj kvalitet i vores opgaveløsning.
Vores mod og nysgerrighed skaber en lærende organisation som afsæt for vores udvikling og innovation. Vi tager afstand fra nulfejlskulter, og dyrker i stedet ansvar, tillid og åbenhed. Vi lægger vægt på stærke relationer til det øvrige Forsvar, samfund og omverden gennem aktivt engagement med alle partnere.

Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebook-siden ”Air Transport Wing Aalborg”. Fakta Application due23-08-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceNordjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/ATW/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceNørresundby, 1 km fra Aalborg
Sagsbehandlere til Bygge- og anlægssektionen i Etablissement- og Terrænkommandoen Vi mangler resultatorienterede sagsbehandlere, som kan understøtte sektionens øvrige, til tider hastende, opgaveløsning. Så synes du, at bekendtgørelser...
apartmentCEGO A/SplaceAalborg
Mestrer du engelsk på højt niveau - både skriftligt og mundtligt - og trives du med struktur, sagsbehandling og en høj grad af kundekontakt? Så er du måske den sagsbehandler, vi søger til vores Responsible Gambling-team, hvor vi har en ledig...
apartmentForsvaretplaceNørresundby, 1 km fra Aalborg
Faglig kursusleder til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Aalborg Kunne du tænke dig at bringe din erfaring i spil, som sagsbehandler og kursusleder? Så er en stilling ved Forsvarets Hærtekniske Uddannelsescenter måske...