Logistikkoordinator

apartmentLineage placeIkast calendar_month 

Går du til hver eneste opgave med stor ildhu og grundighed? Og vil du være en del af en global, moderne og digitalt drevet logistik- og frysehusvirksomhed?

Lineage er en amerikansk ejet lager-og logistikvirksomhed, der leverer tidssvarende, tilpassede og pålidelige kølekædeløsninger til førende fødevare-, detail-, landbrugs-og distributionsvirksomheder. Vi betjener kunder, der prioriterer professionalisme, og vi sikrer, at fødevareforsyningen håndteres, opbevares og leveres sikkert og forsvarligt gennem hele forsyningskæden.

Vi mangler en dygtig logistikkoordinator til vores afdeling i Engesvang. Du bliver en del af en stor foranderlig koncern og samtidig et lille team hvor I er afhængige af hinanden og af et godt samarbejde. Engesvangkontoret arbejder tæt sammen med vores logistikkontor i Aarhus, så der kan forekomme dage, hvor din arbejdsdag vil foregå i Aarhus.

Dit ansvar og primære arbejdsopgaver vil være:

  • I samarbejde med dine kollegaer at planlægge lager- og logistikopgaver, som får virksomheden til fortsat at vækste og udvikle sig positivt.
  • Besvare opkald og mails og fungere som bindeled mellem kunder, lager og diverse vognmænd/disponenter.
  • Med frihed under ansvar løse opgaver og udfordringer der måtte opstå i løbet af dagen, og får dagligdagen til at gå op i en højere enhed.
  • Oprette ordrer og vedligeholde vores administrative systemer.
  • Tage imod chauffører fra hele verden og sørge for at kvittere for leveringer samt udlevere følgesedler forsegle trailere/containere.
  • Der vil ligeledes være et tværgående samarbejde, primært med vores afdeling i Aarhus, men også på tværs af Lineages andre afdelinger.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor to dage aldrig er ens. Vi besidder de nyeste IT-systemer samt lagerscanningssystemer på alle afdelinger.

Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling højt, og hos os sætter du kun selv grænsen for mængden af ansvar.

Dine kvalifikationer og kompetencer:

  • Du kan både være nyuddannet logistikmedarbejder eller have nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling.
  • Du er positiv og udadvendt, og kommunikerer godt med alle typer mennesker.
  • Du har en tålmodig og kvalitetssikrende tilgang til dit arbejde.
  • Du håndterer hektiske situationer med overskud, og trives med flere bolde i luften.
  • Du taler og skriver dansk samt engelsk på et fagligt niveau.
  • Du er vant til at arbejde med IT-systemer – og frisk på at lære nye.

Hos Lineage går vi meget op i vores værdier, Safe, Trust, Respect, Bold, Innovative, Servant leadership, så for os er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, send da en motiveret ansøgning og CV. Vi ønsker ansættelse så hurtigt som muligt, men venter gerne på den rette. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistics Lead, Peter Lynge Larsen på tlf.

96 86 85 28.

Om Lineage

Lineage er verdens største og mest innovative virksomhed indenfor køle- og frysehushandling og temperaturreguleret logistik. Lineage har over en mia. kubikmeter fryse- og kølekapacitet kombineret med mere end 400 lokationer over hele verden. Vi er til stede i Europa med regionalt hovedkvarter i Amsterdam, Holland, og har lokationer i lande som Holland, Belgien, Storbritannien, Polen, Danmark, Norge, Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig.

Læs mere om os på www.onelineage.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentIkast-Brande KommuneplaceIkast
vi søger i Startboligerne Ikast. Vi søger en eller flere løsvikarer, som kan indgå i vores team, når der opstår behov – fx ved sygdom, ferie eller andet fravær. Vi forestiller os, at du er moden og ansvarsbevidst, og gerne har erfaring...
thumb_up_altAnbefalede

Senior product platform manager

apartmentRandstadplaceIkast
impacts, and industrialization constraints.• Fluent in English with strong communication and stakeholder engagement skills.additional InfoYour place of work will be at the KK Wind Solutions headquarters in Ikast, Denmark. The company offers a flexible work...
apartmentLidl Danmark K/SplaceSilkeborg, 24 km fra Ikast
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...