Pædagoger eller pædagogiske assistenter søges til højt specialiseret og meningsfuldt arbejde – Gårdene i Randers
- lignende forløb Log indMin profilMin profil Pædagoger eller pædagogiske assistenter søges til højt specialiseret og meningsfuldt arbejde – Gårdene i Randers Har du lyst til et job, hvor din faglighed virkelig gør en forskel?Kan du se dig selv som en del af et højt specialiseret tilbud, hvor både udvikling, nærvær og relationer er i centrum?På Gårdene i Randers søger vi nu to pædagoger eller pædagogiske assistenter, der opslås da vi udvider medarbejdergruppen for at sikre den rette faglige og pædagogiske støtte til beboerne.Uanset om du allerede brænder for det specialiserede område, eller først er ved at opdage interessen, så får du her mulighed for at arbejde med voksne borgere med udviklingshandicap i et miljø, hvor faglighed og trivsel prioriteres højt.Om GårdeneGårdene er et socialpædagogisk botilbud under Specialområde Udviklingshandicap (SUA).
Vi har plads til 18 borgere, som alle lever med et udviklingshandicap, ofte kombineret med andre udfordringer som psykiatriske diagnoser, misbrug eller domsanbringelser.Vores mission er at skabe indsatser, der kan være trædesten i borgernes liv mod øget selvstændighed.
Det kræver en høj grad af faglighed, struktur og vedholdenhed, men også masser af nærvær, humor og varme i hverdagen.Hos os er det vigtigt, at der både er plads til individuelle ønsker og til et stærkt fællesskab.Vi lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har fokus på den fælles kerneopgave: at give borgerne de bedste muligheder for udvikling og trivsel.Din rolle som pædagogSom ansat på Gårdene bliver du en central del af et tværfagligt team med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogisk assistent, socialrådgivere og omsorgsmedhjælpere.
Sammen med dine kollegaer får du ansvar for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker for livet.I praksis betyder det, at du:Støtter borgerne i deres dagligdag, fx omkring måltider, personlig omsorg, struktur og aktiviteterPlanlægger og deltager i aktiviteter i dag- og fritidslivet, fx musik, kreativt værksted, madlavning, gåture, behandlingstilbud og NADADokumenterer og evaluerer pædagogiske indsatser i tæt samarbejde med kollegaerArbejder metodisk med afsæt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) og en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme Indgår i samarbejdet om at skabe struktur, ro og tryghed, også i situationer, der kan være uforudsigelige eller præget af udadreagerende adfærdHverdagen på Gårdene er sjældent ens.
Den kan være både udfordrende og krævende, men først og fremmest er den fuld af liv, relationer og små øjeblikke, hvor du mærker, at din indsats gør en reel forskel.Hvem er du?Vi forestiller os, at du:Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent Møder både borgere og kollegaer med respekt, ordentlighed og en anerkendende tilgangKan bevare overblikket og handle konstruktivt i uforudsigelige situationerTrives i en hverdag, hvor opgaverne kan være mangeartede: fra praktiske gøremål til komplekse pædagogiske indsatserHar gyldigt kørekort og kan anvende IT til dokumentationBidrager med stabilitet, engagement og et positivt sind- også når det går stærktHvad kan vi tilbyde dig?Vi ønsker at skabe rammer, hvor både borgere og medarbejdere kan udvikle sig.
Som ny pædagog eller pædagogisk assistent på Gårdene får du derfor:Et grundigt introduktionsforløb med mentor og mulighed for introvagter efter behovEt specialdesignet uddannelsesforløb – SUAs fagpilot – som giver dig solide redskaber til arbejdet i en højt specialiseret praksisLøbende faglig sparring, supervision og teammøderMulighed for deltagelse i årlige temadage og
-uger med fokus på faglig udviklingEn arbejdsplads, hvor vi tager arbejdsmiljøet alvorligt, og hvor der er plads til både faglige ambitioner, humor og fællesskabVi er i gang med implementeringen af LA2u – en metode til at inddrage borgerens indefra-perspektiv, forebygge voldsomme episoder og styrke trivsel, særligt tilpasset borgere med udviklingshæmningKort sagt: Et job med faglige udfordringer, personlig udvikling og mulighed for at være en del af et sted, hvor indsatsen virkelig gør en forskel for andre mennesker.
Løn- og ansættelsesvilkårStartdato 1.juni 2026 eller snarest muligtAnsøgningsfrist d.
26 marts 2026Samtaler forventes afholdt d.
30 martsStillingen er på 37 timer ugentligt i skiftende dag- og aftenarbejdstider samt enten hver 2.
eller 3. weekend efter aftale.Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den relevante organisation.
Stillingen er omfattet af Ny Løn, og der er mulighed for kvalifikationstillæg.
Arbejdsgiver betaler pension.Der indhentes straffeattest og reference inden endelig ansættelse.Er du nysgerrig?Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Helle Hededal Lentz på telefon 40 13 33 83.Du kan også læse mere om Specialområde Udviklingshandicap på www.sua.rm.dk Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Ansøg Del i dit netværk Frist: Stillingsbetegnelse: Pædagog, Pædagogiskassistent Tiltrædelse: 01-06-2026 Arbejdssted: Socialområdet Afdeling: SUA Gårdene Egegården- Botilbud Lokation: Nedergårdsvej 8-10, 8960, Randers SØ, Denmark Beskæftigelsestype: Fast Arbejdstid: Fuldtid, Varierende arbejdstider, Dag, Aften, Weekend Primær kontaktperson: Helle Hededal Lentz Tilbudsleder Telefon (Primær kontakt): 40 13 33 83 Kontaktinfo Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg Postboks 21 Tlf: 7841 0000 Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk www.rm.dk Andet info Webtilgængelighedserklæring Cookies Privatlivspolitik Genveje Jobagent Hjælpecenter www.rm.dk Powered by Emply