Bogholder/Regnskabskonsulent til EjendomDanmark

apartmentEjendomDanmark placeKøbenhavn calendar_month 

Vil du være en del af EjendomDanmarks økonomiske maskinrum? Vi søger en dygtig og selvstændig bogholder/regnskabskonsulent, der kan tage ansvar for både de daglige bogholderiopgaver og de større regnskabsopgaver i årets gang – fra fakturering og momsafregning til projektregnskaber, afstemninger og bidrag til årsrapporten.

Stillingen kan tilpasses din erfaring og dine ønsker, og vi er åbne for, at du arbejder på deltid 25–30 timer om ugen.

Dine primære opgaver
  • Debitorstyring og fakturering
  • Kreditorbogholderi og betalinger
  • Kontering og fakturahåndtering i Business Central og NaviDoc
  • Løbende afstemninger af balanceposter
  • Deltagelse i måneds- og kvartalsafslutninger
  • Bidrag til årsrapporten, herunder samarbejde med revisor (PwC)

Afhængigt af din profil kan du også få opgaver inden for:

  • Budgetberegninger og økonomisk rapportering til ledelsen
  • Lønbogholderi og administration.
  • Udvikling og optimering af økonomiprocesser, herunder digitalisering og automatisering

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling som bogholder, regnskabskonsulent eller controller
  • Er stærk i bogholderi og regnskabsopgaver og måske også har erfaring med budget og ledelsesrapportering
  • Arbejder struktureret, detaljeorienteret og leverer høj kvalitet – også når der er travlt
  • Er serviceminded, imødekommende og har lyst til at samarbejde på tværs af organisationen
  • Har erfaring med Business Central og gerne NaviDoc, samt er rutineret bruger af Excel

En relevant uddannelsesbaggrund, fx merkonom, HD-R eller tilsvarende, er en fordel – men det vigtigste er din erfaring og lyst til at løfte økonomiopgaver i en kompleks og spændende organisation.

Om EjendomDanmark

EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vi repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som skaber mere end 130.000 arbejdspladser og bidrager med 140 mia. kr. til BNP hvert år.

Læs mere på vores hjemmeside www.ejd.dk eller Linkedin https://www.linkedin.com/company/ejendomdanmark/

Hos os bliver du en del af et sekretariat, hvor samarbejde, høj faglighed og god stemning går hånd i hånd. Vi tilbyder gode personaleforhold, herunder frokostordning, hjemmearbejde, pension, sundhedsforsikring og sociale arrangementer.

Praktisk

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgning og CV sendes via knappen "Ansøg" senest 22. september 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Christian Hejlesen på che@ejd.dk eller 20 68 32 07

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

placeKøbenhavn
HomeFind jobs hereFagligt stærk bogholder til mindre kontor med stort ansvar Apply nowPart time/Full time: Full time Employment type: Permanent employment Location: København Industry: Payroll and Benefits Administration Job function...
apartmentITS TEKNIK A/SplaceRoskilde, 32 km fra København
Vil du være en del af en dansk virksomhed, hvor medarbejdernes trivsel og kundernes tilfredshed er i førersædet? Som bogholder får du en central rolle i virksomheden med berøringsflader på tværs af hele organisationen. Du samarbejder tæt med både...
apartmentSydkystens PrivatskoleplaceSolrød Strand, 27 km fra København
Sydkystens Privatskole søger pr. 1. november 2025 en engageret og dygtig sekretær/bogholder med erfaring inden for bogføring, økonomistyring samt personale-og elevadministration....