Sundhedsplejersker til sundhedsplejen i København – Område Nord

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 10.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Sundhedsplejen i København, Område Nord søger nye kolleger. Aktuelt søger vi til tre faste stillinger og tre vikariater af ni måneders varighed.

Sundhedsplejen i København er forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der står midt i en spændende organisatorisk forandring. Det betyder bl.a., at vi den 1. september 2025 har sammenlagt de to mindste af byens områder (Nørrebro/Bispebjerg og Brønshøj/Vanløse) til et nyt Område Nord.

Område Nord består af +130 dagtilbud, 22 kommunale skoler og 25 private skoler, som dækker ca. 20.000 børn i alderen 0-18 år. Der fødes ca. 3.100 nye børn årligt.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har ca. 240 medarbejdere i Område Nord, som er sammensat af sundhedsplejersker, psykologer, talehørekonsulenter, støttepædagoger, sprogvejleder, ergoterapeut, fysioterapeut, konsulenter, et fælles sekretariat og en ledelsesgruppe.

Sundhedsplejen består af 78 medarbejdere, der er organiseret i syv mindre teams bestående af 10-13 sundhedsplejersker. Vi har et bredt spænd i aldersfordelingen, og det giver et godt arbejdsfællesskab. Vi har megen forskellig erfaring i gruppen og en kultur, hvor vi deler vores viden og sparrer med hinanden, ligesom vi arbejder tværfagligt med let adgang til at tage en kollega af anden faglighed med ud til besøg.

Vi har fokus på vores kerneopgave og arbejder løbende med at udvikle vores kompetencer og er fx aktuelt ved at uddanne os i AIMS.

Vi har en hel del forskellige tilbud til vores familier, som vi løbende udvikler. Vi kan blandt andet nævne samtalegrupper for efterfødselsreaktioner både for mænd og kvinder, ammerådgivning og 'En god familiestart' med udgangspunkt i ICDP eller COS-P.

På skolerne arbejder vi pt. med at styrke vores indsats i forhold til børn med skolefravær. I august åbnede vi i samarbejde med Socialforvaltningen et familiehus for familier med børn i alderen 0-6 år, hvor vi aktuelt er i fuld gang med at udvikle forskellige aktiviteter i samarbejde med lokale civilsamfundsaktører bl.a. Mødrehjælpen. Vi har et tæt samarbejde med vores socialforvaltning, Din sociale Indgang, som afspejles i vores opgaveløsning.

Som nyansat tilknyttes du to mentorer og vi tilbyder ligeledes faglig supervision. Hele sundhedsplejegruppen modtager fast ADBB-supervision ved intern supervisor.

Vores bydel er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde, og sammen yder vi support til familier, institutioner og skoler i en stor og farverig mangfoldighed med mange spændende faglige udfordringer.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og har overblik, ligesom vi vægter, at vores nye kolleger er fagligt engagerede sundhedsplejersker med gode samarbejdsevner. Du skal have lyst til at bidrage til et højt fagligt niveau i gruppen, hvor du også løbende har mulighed for at udvikle dig.

Du er fleksibel i en omskiftelig hverdag og giver gerne en hånd til en kollega, der har brug for hjælp.

Vi kan tilbyde dig en kombineret stilling, der omfatter både skole- og småbørnssundhedspleje. Du vil som ny medarbejder blive mødt af mange andre engagerede kolleger, der kan tilbyde kollegial sparring i en foranderlig hverdag, men også godt humør og gode grin.

Du kan orientere dig om vores ydelsesprofil her.

Ansættelsesvilkår

Vi ønsker, at du kan starte den 1. december 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne og området, kan du kontakte til leder af sundhedsplejen Vibeke Samberg på 51 26 09 99 eller sundhedsplejerske/tillidsrepræsentant Pernille Traberg på 20 33 42 01.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og evt. øvrig dokumentation.

Søg via linket senest torsdag den 16. oktober 2025

Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 24. oktober.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  19.  10.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du sundhedsplejerske, og har du lyst til at være med til at gøre en forskel for byens børn og deres familier i et godt...
business_centerHøj løn

Sundhedsplejerske

apartmentFrederiksberg KommuneplaceFrederiksberg, 5 km fra København
jobagent Sundhedsplejerske til Frederiksberg Kommune Sundhedsplejerske til Frederiksberg Kommune – Fast stilling på 37 timer pr. ugeFrederiksberg Kommune søger en sundhedsplejerske til en fast stilling i kombineret...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  05.  10.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du en erfaren sundhedsplejerske, og brænder du for at give den bedste faglige vejledning til borgerne...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: