Innovationskonsulent til fremtidens bæredygtige forsyning

apartmentHOFOR placeKøbenhavn calendar_month 
Innovationskonsulent til fremtidens bæredygtige forsyning Vil du arbejde i spændingsfeltet mellem innovation og bæredygtig udvikling? I HOFOR arbejder vi hver dag for at skabe fremtidens bæredygtige forsyning. Vi leverer drikkevand, fjernvarme, klimatilpasning og grøn energi til hovedstadsområdet.
Samtidig står vi over for store udfordringer inden for klima, ressourcer og byudvikling, som kræver nye teknologier, gode partnerskaber og vilje til at afprøve nye løsninger. Derfor søger vi en innovationskonsulent, der vil være med til at omsætte strategiske udfordringer til konkrete udviklingsprojekter, samarbejder og testforløb.
Udvikling og implementering af innovative og bæredygtige forsyningsløsninger Som innovationskonsulent bliver du en del af Strategisk Bæredygtighed & Innovation. Her arbejder vi både med at sætte strategisk retning på den grønne del af bæredygtigheden, samtidig med at vi identificerer fremtidens løsninger på nogle af forsyningssektorens største udfordringer f.eks. reducere drivhusgasudledningerne og sikre et cirkulært materialekredsløb.
Du bliver en del af arbejdet med innovationsplatformen Fremtidens Forsyning, hvor vi sammen med eksterne eksperter og samarbejdspartnere undersøger, hvordan fremtidens forsyningsløsninger kan se ud. Du bidrager til at udvikle scenarier, koordinere aktiviteter og omsætte idéer til konkrete udviklingsforløb.

Samtidig bliver du involveret i projekter på tværs af HOFORs forretningsområder, hvor du bidrager til at udvikle, drive og evt. afprøve nye løsninger. Mere konkret bliver dine opgaver at: Bidrage til at udvikle fremtidsscenarier for innovationsplatformen Fremtidens Forsyning Lynetteholm - herunder koordinering og kvalitetssikring med konsulenter, mødeforberedelse, planlægning af større konference med eksterne aktører samt administrative opgaver Bidrage til udviklingen af metoder, processer og organisering af innovationsarbejdet Identificere og modne nye projekter inden for klima, ressourcer, natur og bæredygtig byudvikling Planlægge og facilitere workshops, netværksaktiviteter og udviklingsforløb for interne og eksterne interessenter Bidrage til pilotprojekter, hvor nye løsninger afprøves i praksis og vurderes i forhold til deres potentiale for at skabe værdi i HOFOR Udarbejde analyser, beslutningsoplæg og præsentationer til ledelse og samarbejdspartnere samt drifte kommunikationsopgaver i forhold med innovation Erfaring med innovation og interesse for bæredygtighed Du er relativt nyuddannet og har en kandidat inden for innovation, bæredygtighed, samfundsvidenskab, ingeniørvidenskab, byudvikling, design, business eller lignende.

Derudover har du 1-3 års erhvervserfaring fra innovation og projektledelse og har en stor interesse for grøn omstilling, forsyning og bæredygtig byudvikling. Derudover lægger vi vægt på, at du: Trives med at samarbejde med mennesker, der tænker og arbejder anderledes end dig selv Har erfaring med projektledelse, facilitering og koordinering.
Du motiveres af gode processer og at nå resultater Kan skabe fremdrift og overblik, også når opgaven endnu ikke er fuldt defineret Har kendskab til innovationsmetoder som innovationspipeline, Design Thinking, sprintforløb, scenarieudvikling eller lignende Kommunikerer professionelt på dansk – både skriftligt og mundtligt Vi forventer ikke, at du kommer med alle svarene.
Til gengæld håber vi, at du er nysgerrig, tager initiativ og har lyst til at lære sammen med dygtige kolleger og samarbejdspartnere. Dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen Du bliver en del af sektionen Strategisk Bæredygtighed & Innovation og får syv dygtige kolleger, der arbejder med nogle af samfundets vigtigste udfordringer inden for klima, ressourcer og natur og bæredygtig udvikling.
Vi er et ambitiøst og engageret team, og kombinerer høj faglighed med en uformel omgangstone. Du refererer til sektionsleder Maja Yhde, som lægger vægt på faglig udvikling, samarbejde og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.
Sådan bliver du vores kollega Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 10. juli 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen.
Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her. Derudover vil vi gerne bede dig om at besvare tre spørgsmål, som du stilles, når du uploader dit CV. Vi er nysgerrige på dig som person og opfordrer derfor til korte, konkrete og personlige svar.
Vi afholder 1. samtaler den 13. og 14. august 2. samtaler i uge 34 og forventer opstart den 1. oktober. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Maja Yhde på telefon 27952104 eller majyhd@hofor.dk. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”.
Hos os får du plads Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små.
Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med. HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
Inkluderende kultur og rekruttering I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces.

Undlad venligst at vedhæfte et billede. Application due10-07-2026 Start date Work hours Position category Position categoryBæredygtighed og CSR WorkplaceHovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København Homepagehttp://www.hofor.dk/ Contact Maja Yhde Sektionsleder E-mail 2795 2104 2795 2104 E-mail E-mail E-mail Follow us

apartmentHOFORplaceKøbenhavn
Innovationskonsulent til teknologi og udvikling Vil du være med til omsætte nye teknologier til konkrete løsninger i fremtidens bæredygtige forsyning? I HOFOR arbejder vi hver dag for at skabe fremtidens bæredygtige forsyning. Vi leverer drikkevand...
apartmentHospitunity ApSplaceKøbenhavn
Mojoe Dansktalende tjener – MOJOE Café København K | Fuldtid Fuldtidstjener til Mojoe i København K Vi søger en ny kollegaer til vores hyggelige café i Indre By! Vil du være en del af et varmt og engageret team midt...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
og sammenhængende rehabiliteringsforløb til gavn for den enkelte borger. Om Neurorehabilitering – Kbh 'NKBH' er for københavnere der, som oftest, har fået en erhvervet hjerneskade og har brug for rehabilitering og genoptræning på specialiseret og avanceret niveau...