Socialpædagog til botilbud med sovende rådighedstjeneste i Hellerup for mennesker med ASF

apartmentGentofte Kommune placeCharlottenlund calendar_month 

Brænder du for pædagogisk faglighed, vil du være med til at gøre en forskel for borgere med højt funktionsniveau på autismeområdet, og har du lyst til at være en del af et team som sætter borgeren i centrum? Så kan det være, at vi har jobbet til dig!

Vi søger en dygtig og engageret pædagog til bofællesskabet Skelvej - en del af CKB, Gentofte kommune.

Om os:

Center for Klub- og Bofællesskaber - CKB, består af et klubtilbud og fem botilbud, hvoraf Skelvej er vores længevarende botilbud for voksne mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser – ASF, efter ABL §105 og servicelovens §85. CKB er drevet af Gentofte Kommune, hvor alle seks tilbud er fysisk beliggende – læs mere om CKB, vores tilbud og f.eks. ydelsesbeskrivelser på ckb.gentofte.dk.

På Skelvej bor 10 voksne mennesker i egne lejligheder. Beboerne er alle mellem 20-50 år og deres funktionsniveau er moderat til højtfungerende.

Personalets primære opgave er at understøtte beboernes selvstændighed og trivsel gennem pædagogisk støtte og vejledning. Beboerne er alle i beskæftigelse i hverdagene og diagnosticerede med ASF og evt. andre komorbide diagnoser.

Vi søger en dygtig pædagog med interesse for målgruppen. Du bliver en del af et team bestående af seks pædagoger, hvoraf én kollega fungerer som faglig koordinator for teamet. Skelvej deler ledelse med de øvrige fem tilbud som er en del af CKB.

Ledelsen består af en Centerleder og en Souschef som har personaleansvar.

Vi tilbyder:

  • Et spændende, selvstændigt, varieret og meningsfuldt job
  • En organisation som vægter at være værdibaseret og samskabende
  • Indflydelse i teamet, stort råderum og ressourcer til aktiviteter samt ture ud af huset
  • Et kollegialt fællesskab, hvor der arbejdes målrettet med faglig udvikling og trivsel
  • Et inspirerende fagligt miljø med gode muligheder for fleksibilitet, sparring, faglig udvikling og et bredt samarbejde på tværs i Gentofte Kommune
  • Team-, og personalemøder, faglig supervision, fælles faglige- og sociale personalearrangementer
  • En attraktiv arbejdsplads med inspirerende beboere i skønne omgivelser

Vi lægger vægt på at du:

  • Er pædagog eller har lignende relevant uddannelse
  • Altid har fokus på borgernes trivsel og kerneopgaven
  • Kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • Kan arbejde med struktur, forudsigelighed og sikre sammenhæng for den enkelte borger
  • Er udviklingsorienteret og bidrager aktivt og engageret i det kollegiale samarbejde
  • Er fagligt velfunderet, har en stærk skriftlighed og ser dokumentation som et vigtigt fagligt redskab
  • Er respektfuld og loyal i samarbejdet
Timetal og arbejdstid:
37 timer pr. uge. Det pædagogiske arbejde ligger primært i eftermiddags- og aftentimerne når beboerne har fri. Da Skelvej er et døgntilbud, er der altid en medarbejder i døgntjeneste som fungerer som sovende rådighedsvagt fra vagtværelse fra kl.

22.30-06.30. Du kommer til at arbejde hver anden weekend i en fast 6-ugers rulleplan med ca. en døgntjeneste om ugen. Derudover kommer du til at være en del af dækningen i jul, nytår og øvrige helligdage.

Løn og ansættelsesforhold: Ansættelse pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt derefter

Løn fastsættes efter gældende overenskomst med SL og principperne i Ny Løn. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse indhentes straffeattest.

Spørgsmål:

Har du spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte faglig koordinator, Ea Andersen i tidsrummet mandag-fredag mellem kl. 9-15 på telefonnr. 2159 6126

Vi afholder to samtalerunder hhv. i uge 12 og 13.

Det er ikke muligt at søge denne stilling, da den ikke længere er aktiv.

Ok

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 11 km fra Charlottenlund
og aktivt fællesskab i grønne omgivelser ved Fuglebakken Station. Vi søger en socialpædagog, der brænder for at støtte borgernes udvikling og livskvalitet. Du vælger selv, om du vil arbejde hver 2. eller 3. weekend alt efter dit behov. Vi vægter indflydelse...
apartmentLyngby-Taarbæk KommuneplaceLyngby, 5 km fra Charlottenlund
Socialpædagog til Tværfagligt døgntilbud Har du lyst til at være en del af et tværfagligt døgntilbud, hvor pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere samarbejder tæt?Vi søger lige nu en nærværende og fagligt stærk socialpædagog...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 11 km fra Charlottenlund
på Amager søger en engageret og fagligt stærk socialpædagog med opstart snarest muligt. Om stillingen Du bliver tilknyttet én enhed med 12 borgere og indgår i dag- og aftentjeneste samt arbejde minimum hver 3. weekend. Vi tilrettelægger tjenesteplanen...