Børnehuset Lille Dalby søger pædagog til børnehaven

apartmentHedensted Kommune placeHedensted calendar_month 

Vi søger en uddannet pædagog til børnene i børnehaven pr. 1. marts 2026.

Om jobbet og opgaverne

Alle børn er noget særligt, med hver deres stemme. Som pædagog er du en værdifuld person, der kan se det særlige og bruge det, som afsæt for at skabe en tryg, lærende og legende hverdag, sammen med børnene.

Da en af vores dygtige pædagoger har fået job som børnehaveklasseleder, søger vi en ny pædagog, der kan være med til at udvikle huset, sammen med børnene.

Som pædagog i Børnehuset Lille Dalby har du en høj grad af indflydelse på den pædagogiske praksis, og vi vægter at du som pædagog, bruger din pædagogiske dømmekraft, i samspil med kollegaer og forældre. Du er tilknyttet et team, der står for at tage godt imod dig, så du får en god indflyvning til kulturen i vores børnehus.

Du vil blive mødt af en stærk og tydelig forældregruppe, der aktivt er med til at udvikle børnehuset sammen med os. Vi arbejder med et værdisæt, hvor 'forældre gør en forskel', så det tætte samarbejde er afgørende for, om vi når i mål med vores fælles opgave - børnene.

Vi er aldersopdelt i børnehaven, og du vil blive tilknyttet gruppen med de 4-årige, og følge dem indtil de skal videre i skole.

Vores forventninger til dig

Vi søger en uddannet pædagog, som:

  • Er nysgerrig på børnenes nysgerrighed.
  • Er stærk i de relationelle kompetencer, og kan afstemme sig børnene og deres behov.
  • Ser forældrene som en stærk ressource, der naturligt inddrages i praksis.
  • Har en tydelig holdning til, hvordan naturen kan bruges, som læringsrum for børnene.
  • Har evnen og viljen til at tænke i utraditionelle løsninger.
  • Tænker, at børn skal udfordres forskelligt, og det pædagogiske læringsmiljø derfor må udvikles derefter.
  • Er nysgerrig på egen og andres praksis, og kan omsætte tanker og holdninger til pædagogiske mål og handlinger.
  • Ser sig selv, som en del af en større enhed.
  • Er du god til at trylle med en guitar, er det kun et plus.

Det vigtigste for os er at du, sammen med børn, forældre og kollegaer, vil være med til at gøre en forskel. Ingen kan alt, men sammen skaber vi de gode meningsfulde øjeblikke for børnene i Lille Dalby.

Derfor skal du vælge os

Vi er et børnehus, der vægter forskellighed. Vi har en fælles retning for det pædagogiske virke i huset, men der er god plads til, at du kan udfolde dig som person og pædagog, i vores pædagogiske fællesskab.
  • Du får forberedelsestid til at reflektere over og planlægge din praksis.
  • Du får en ledelse, der er tæt på og klar til at give dig sparring.
  • Sparring på din praksis fra vores TCLT pædagog.
  • Du får kollegaer, der gerne deler ud af deres faglighed.
  • Gode muligheder for at udvikle din pædagogiske faglighed, bl.a. med mulighed for at deltage på studietur i Reggio Emilia, Italien.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2026.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Er der ønsker til andet, skal det angives i ansøgningen.

Har du spørgsmål

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Niels H.S. Nielsen, tlf. 29 16 30 25 eller daglig leder Lisbeth Jacobsen, tlf. 50 56 22 12.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er fredag den 20. februar 2026, kl. 12.

Vi læser ansøgninger løbende, og indkalder løbende til samtaler. Vi venter gerne på den helt rigtige pædagog.

Når den rette pædagog er fundet, vil opslaget blive fjernet.

Om os

Børnehuset Lille Dalby er et børnehus, der er inspireret af den pædagogiske tænkning i Reggio Emilia. Vi har lytningens pædagogik og barnets stemme som et centralt udgangspunkt, i vores pædagogiske hverdag.

Børnehuset ligger i et skønt naturområde, med mange muligheder for oplevelser. Huset er bygget med tanke for miljøet, økologi og bæredygtighed.

Vi består af to huse, med 72 vuggestuebørn og 148 børnehavebørn.

På vores hjemmeside https://lilledalby.aula.dk kan du læse mere om tankerne bag huset.

apartmentHorsens KommuneplaceHorsens, 14 km fra Hedensted
Stillingsbetegnelse:Dagtilbud Højvang søger relations stærk pædagog til Børnehuset TyrstedlundStillingskategori:Pædagogik og undervisningAfdeling:Dagtilbud HøjvangArbejdssted:Dagtilbud HøjvangBørnehuset TyrstedlundHøjvangsalle 578700...
apartmentFredericia RealskoleplaceFredericia, 23 km fra Hedensted
Pædagog søges til Fredericia Realskole Har du lyst til at være med til at skabe de bedste rammer for børns trivsel og fællesskab? Fredericia Realskole søger en engageret og nysgerrig pædagog til en fast stilling på 35 timer om ugen med tiltrædelse...
apartmentFredericia KommuneplaceFredericia, 23 km fra Hedensted
Job hos os Opret jobagent Rekrutteringsproces Sådan søger du Sådan ansætter vi Vores arbejdsplads Tips til dig Kontaktinformation Log påMin profilMin profil Pædagog...