Ejendomsadministrator/kontormedarbejder - uddannet eller med bred erfaring fra området

apartmentGrundejerforeningen Strandgårdsparken placeIshøj calendar_month 

Vi er en grundejerforening i Ishøj med 515 rækkehuse fordelt på 29 ”gårdmiljøer”. Hvert gårdmiljø har legeplads, parkeringsareal og fællesskure.

Grundejerforeningen har yderligere 50.000 m2 fællesarealer, stisystemer, containerplads, varmecentral, og vi ejer stort set al lednings- og rørføring i vores område. Til dette har vi tre ansatte i driften og tre på vores containerplads. Vi minder derfor i drift og struktur på mange områder om et alment boligbyggeri.

Selvom du vil være den eneste medarbejder på kontoret, vil du i det daglige have tæt kontakt og samarbejde med grundejerne, driftsmedarbejdere, foreningens kasserer og formand samt tæt kontakt med bestyrelsen, som er din arbejdsgiver.

Kontoret er delvist åbent for personlige og telefoniske henvendelser mandag til torsdag. Herudover har bestyrelsen og driften deres daglige gang på kontoret. Du har mulighed for at sætte præg på dine arbejdstider, dagligdagen og fremtidige projekter.

Hvem er du, og hvad bringer du med?

Du er en erfaren ejendomsadministrator og gerne af foreninger. Din erfaring har givet dig en dyb forståelse for, hvordan man bedst styrer og optimerer de finansielle og administrative processer i en forening. Du er ikke bare en administrator; du er en rådgiver, en problemløser, og du tager aktivt del i at forme de foreninger, du arbejder med.

Du forstår betydningen af god kommunikation og kan tilpasse din rådgivning til bestyrelser med varierende grader af erfaring og viden.

Du har en empatisk tilgang til dit arbejde og forstår, at ejendomsadministration ikke kun handler om tal og regnskaber, men også om mennesker og deres hjem. Du er kendt for at yde en service, der går ud over det forventede, og du finder stor tilfredsstillelse i at hjælpe andre.

Vi forventer, at du behersker dansk flydende, både skriftligt og mundtligt.

På IT-fronten bruger vi OneDrive/Office 365, og vi forventer, at du er rutineret i begge dele.

Boligadministration og bogføring sker i EG Strato. Erfaring med dette, EG Bolig eller Unik Bolig er et krav.

Primære arbejdsopgaver, ikke prioriteret:

  • Administrative opgaver i forbindelse med salg og indflytning
  • Bogføring samt udfærdigelse af måneds- og årsrapporter
  • Varmeregnskab, som udarbejdes af Brunata, ud fra vores indberetning (Brunata On-line)
  • Løn (Dataløn)
  • Udfærdigelse af breve, skrivelser osv. til foreningens 515 medlemmer og mange samarbejdspartnere
  • Udfærdige skrivelser, lave undersøgende arbejde for bestyrelsen
  • Behandling af ansøgninger iht. lokalplan m.m. og vejledning af grundejere ifm. dette
  • Øvrig vejledning af grundejere
  • Opkrævning af kontingent samt restance- og rykkerstyring
  • Fakturering og betalinger
  • Almen ekspedition af mail og øvrige henvendelser
  • Print af publikationer m.m, og arkivering
  • Div. indkøb online (kontorartikler o.lign.)

Økonomiopgaver håndteres i nogle tilfælde i samarbejde med eksterne specialister, hvilket giver fleksibilitet afhængigt af dine kompetencer og interesseområder.” Vi benytter Visma Dataløn, som du kan introduceres til, hvis du ikke har erfaring med det program.

Løn og ansættelse

Vi tilbyder en rolle med reel indflydelse, fleksibilitet til at tilpasse dit arbejdsliv til din personlige situation.

Arbejdstid: 35-37 timer om ugen inkl. betalt frokost, fordelt på ugens 5 hverdage efter aftale. Der arbejdes for muligheden for hjemmearbejde.

Løn efter kvalifikationer og erfaring.

Der er mange personalegoder, såsom ekstra helligdage og omsorgsdage, sundhedsordning, ligesom du naturligvis får tilbudt kurser efter behov.

Der kan forventes meget få aftenmøder, som f.eks. den årlige generalforsamling, hvor du skal være behjælpelig med det praktiske.

Tiltrædelse: hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Din ansøgning vedlagt CV, som vi skal have senest 30. september 2025, men vi indkalder løbende til samtaler, skal du sende via knappen ”Ansøg”.

Ved spørgsmål vedr. opslaget kan formanden Trina kontaktes på tlf. 22 25 74 81.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

local_fire_departmentHaster

Ejendomsadministrator

apartmentRandstadplaceCharlottenlund, 21 km fra Ishøj
På vegne af en af vores kunder, søger Randstad en erfaren og fagligt stærk ejendomsadministrator til et vikariat på 3 måneder med start snarest muligt. Stillingen er placeret på kontoret i Gentofte, hvor du får en varieret hverdag med stor kontakt...
apartmentDreistStorgaard Advokater A/SplaceKøge, 21 km fra Ishøj
Mennesket først – juraen bagefter! Hos DreistStorgaard er vi 130 kolleger og har mange forskellige faglige kompetencer og specialer. Du bliver en del af vores team på 3 ejendomsadministratorer og 2 økonomimedarbejdere i Næstved...
check_circleNyt tilbud

Student til DEAS Legal

apartmentPHM Danmark ApSplaceRoskilde, 17 km fra Ishøj
Ansøg Del i dit netværk Om DEAS A/S DEAS A/S er en ejendomsadministrator med over 30 års erfaring. På vegne af private og institutionelle ejendomsinvestorer leverer DEAS A/S økonomisk og teknisk ejendomsforvaltning samt...