Pædagogmedhjælper til Regnbuen 37 timer ugentligt
Pædagogmedhjælper til Regnbuen 37 timer ugentligt.
Børnehuset Regnbuen søger en pædagogmedhjælper fra 20.oktober 2025.
Børnehuset Regnbuen søger pædagogmedhjælper 37 timer ugentligt til vores børnehavegruppe. Du være indstillet på at kunne blive tildelt vagter både her i Regnbuen og i vores afdeling i børnehuset Bulderby som ligger relativt tæt på og som vi samarbejder tæt med.
Pr. 1. maj 2026 sker der en fysisk sammenlægning af Regnbuen og Bulderby i Skolestræde 2-4.
Vi er et mindre børnehus med et vuggestueteam og en børnehavegruppe som kan udvides i antal. Vi har et dejligt lyst hus med en skøn ny legeplads og grønne omgivelser til ture og aktiviteter.
Vi søger en pædagogmedhjælper som har lyst til at bidrage aktivt, i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere, til at skabe nærværende, udviklende, trygge og sjove pædagogiske læringsmiljøer.
Vi søger dig som:
- Har overblik og overskud.
- Udviser ansvarlighed og føler sig forpligtiget.
- Er nysgerrige og løsningsorienteret.
- Har et godt humør og er fleksibel.
Vi kan tilbyde:
- En pædagogisk praksis i løbende udvikling.
- Kollegaer med mange års erfaring som de gerne vil dele.
- Indflydelse på den pædagogiske praksis – for vi lytter gerne.
- En positiv tilgang til vores arbejde.
Vi kan kontaktes på telefon 45 28 59 60, hvis du har spørgsmål til stillingerne.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.