Pædagogisk personale søges til Hammerum Friskoles nyopstartede børnehave
Har du lyst til at være en del af vores nye børnehaveteam, hvor du får en unik mulighed for at være med i opstarten, og være med til at præge kulturen og forme hverdagen?
Hammerum Friskole starter børnehave den 1. august 2025, og vi søger tre engagerede pædagoger og to pædagogiske assistenter med tiltrædelse den 28. juli eller snarest derefter.
Hammerum Friskoles børnehave bliver et lille og overskueligt fællesskab med plads til 50-60 børn. Vi starter den 1. august med 30 børn og bygger vores virke på det Grundtvig-Koldske grundsyn. Vi ser det som afgørende for børns trivsel og udvikling, at de indgår i trygge og nære relationer, hvor de oplever sig mødt af de voksne.Samtidig skal hvert barn opleve at være en del af et fællesskab, hvor der er gensidig respekt.
Børnehaven er funktionsopdelt, hvilket betyder, at vores rum hver især tilbyder forskellige muligheder for leg og planlagte aktiviteter. Hvert barn er tilknyttet en primærpædagog og en fast spisegruppe. Musik, fortælling, sang og bevægelse er vigtige elementer i hverdagen – ligesom kreative udfoldelser og naturoplevelser vægtes højt.Vi har desuden adgang til friskolens bus, som gør det muligt at tage på ture og udforske verden uden for børnehaven.
Vi søger dig, der:
- Møder børn og forældre med varme og smil, nysgerrighed og respekt
- Er omsorgsfuld, nærværende og dygtig til at skabe relationer
- Trives i et tæt samarbejde med forældre, kolleger og ledelse
- Kan udvise initiativ og arbejde selvstændigt
- Er faglig bevidst og kan støtte op om gode og udviklende læringsmiljøer
- Har kompetencer eller interesser du kan bringe i spil f.eks. indenfor musik, teater, bevægelse, natur, håndværk, sprogarbejde eller specialpædagogisk viden.
Du bliver en del af:
- Hammerum Fri- og Efterskoles gode kollegafællesskab, hvor vi vægter en åben dialog, sparring og samarbejde
- En arbejdsplads med fokus på faglig- og personlig udvikling
- En arbejdsplads med stort engagement, nærvær og et stærkt fællesskab
- Et miljø med nye og rummelige lokaler
Vil du vide mere
På vores hjemmeside www.hammerumfriskole.dk kan du læse mere om børnehavens værdier og pædagogiske tanker. For yderligere oplysninger kan du kontakte daglig leder Karen Lisbeth Tommerup: 40586837, eller afdelingsleder Claus Rinder: 22501514.
Du er også meget velkommen til at komme på besøg.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fastansættelser på 32 eller 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 28. juli 2025 eller snarest derefter.
Børnehaven holder åbent fra kl. 6.30 - 16.30, og vi forventer at du både kan åbne og lukke.
Vi forventer, at du har lyst og mulighed for at deltage i enkelte planlægningsmøder i juni måned sammen med børnehaveteamet.Der er forældremøde i børnehaven den 24. juni kl. 19-21, hvor du har mulighed for at møde forældrene.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter aftale.
Ansøgning
Upload din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter i en samlet pdf til sekretær Solvejg Møller på dette link: www.kortlink.dk/2ptpv
Ansøgningsfristen er den 21. maj 2025. Vi afholder samtaler løbende.