Erfaren jurist til Københavns Ejendomme - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Sagsbehandling

Politik og administration
Ansøgningsfrist:
  1. 09.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Er du jurist (eventuelt advokat) med stor erfaring inden for erhvervslejeret? Har du lyst til at arbejde med en af Danmarks største ejendomsporteføljer? Og kan du se dig selv i et spændende juridisk miljø med gode udviklingsmuligheder? Så håber vi, at du vil være vores nye kollega.

Om stillingen

Vi søger en jurist (eventuelt advokat) med stor erfaring inden for erhvervslejeret til vores juridiske afdeling i Københavns Ejendomme.

Du får ansvaret for dine egne sager, og du kommer til at arbejde med spændende juridiske arbejdsopgaver såsom
  • at udarbejde og forhandle erhvervslejeaftaler
  • at yde juridisk rådgivning til vores udlejningsforretning
  • fortolkning og opfølgning inden for erhvervslejerettens område
  • at udarbejde notater, indstillinger og beslutningsoplæg til brug for den politiske beslutningsproces i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

Vi tilbyder stor variation i arbejdsopgaverne og rig mulighed for både faglige og personlige udfordringer og udvikling.

Du vil blive ansat i et juridisk kontor med ca. 25 jurister (flere med baggrund som advokat), to erhvervsmæglere og tre studentermedhjælpere. Kontoret har et højt fagligt niveau, og vi lægger stor vægt på et godt sammenhold med gode sparringsmuligheder.

Det er vigtigt for os, at det er både sjovt, spændende og udfordrende at gå på arbejde.

Vi lægger vægt på et godt sammenhold med gode sparringsmuligheder, og det er vigtigt for os, at det er både sjovt, spændende og udfordrende at gå på arbejde.

Om dig

Du er cand.jur., cand.merc.(jur.) eller cand.soc. i jura med stor erfaring inden for erhvervslejeret og gerne med erfaring fra en offentlig organisation.

Vi vægter desuden, at du
  • besidder kommerciel og forretningsmæssig forståelse
  • har lyst til at indgå i et sparringsmiljø med kontorets andre jurister
  • kan bevare det gode humør og overblik i en travl hverdag
  • er én, der kan få tingene til at ske
  • har gode forhandlings- og samarbejdsevner også på tværs af fagmiljøer
  • kan formidle dig klart på skrift og i tale

Om os

Vores kontor har karakter af en intern specialiseret juridisk enhed, og vores primære arbejdsområde er privatretlige og kommercielle problemstillinger vedrørende Københavns Kommunes ejendomsbesiddelse i bred forstand. Dette inkluderer bl.a. sager om køb og salg af fast ejendom, udvikling af grunde og indgåelse af erhvervslejekontrakter, både når kommunen udlejer erhvervslejemål, og når kommunen lejer lokaler til kommunale formål.

Vi understøtter hele kommunen og har stor berøringsflade med kommunens øvrige forvaltninger, politikerne på Københavns Rådhus og med andre samarbejdspartnere, herunder øvrige grundejere, rådgivere og andre interessenter.

Vi fører som udgangspunkt vores egne sager ved domstolene, hvor kontorets jurister giver møde som rettergangsfuldmægtige.

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, som fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling i forhold til relevante kvalifikationer og anciennitet.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen inklusiv 0,5 times betalt frokostpause. Du får mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, og vi har flekstid.

Forventet tiltrædelse den 1. november 2025.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder René Lind Akselsen på 29 24 08 55 (eller e-mail jf3d@kk.dk) eller kontorchef Torben Pilgaard på 51 37 22 42 (eller e-mail c41g@kk.dk).

Søg via linket senest torsdag den 18. september 2025

Samtaler afholdes løbende.

Københavns Ejendomme

Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne.

Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk

apartmentBanedanmarkplaceKøbenhavn
Jurist til Fremtidens S-bane Vil du arbejde med de formueretlige discipliner og være med helt ind i maskinrummet, når den nuværende S-bane skal omlægges fra en traditionel bybane til et fuldautomatiseret førerløst transportsystem? Banedanmark...
apartmentSkattestyrelsenplaceKøbenhavn
Jurist til udvikling af Skatteforvaltningens fremtidige sagsbehandlingssystem Kan du spotte juridiske udfordringer i krydsfeltet mellem jura og it, og brænder du for compliance? Vil du være med til at omsætte forvaltningsjura til krav i udviklingen...
apartmentDansk JournalistforbundplaceKøbenhavn
NYESTE JOB 04.09.2025 Jurist søges til Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation - barselsvikariat 04.09.2025 Journalist/ redaktør 04.09.2025 Ny erfaren redaktør 03.09.2025 Alsidigt kommunikationstalent søges til DPU, Aarhus Universitet...