Kandidatstuderende til kommunikation og administration

apartmentInstitut for Relationspsykologi ApS placeRoskilde calendar_month 

Er du kandidatstuderende? Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt miljø, hvor menneskelige relationer er i centrum? Så er det måske dig, vi søger til vores afdeling i Roskilde.

Om os

Hos Institut for Relationspsykologi arbejder vi med at styrke trivsel og udvikling gennem relationer. Vi er et hus fyldt med psykologisk faglighed, og vi søger nu en struktureret og kreativ studentermedarbejder, der kan støtte vores daglige drift og styrke vores digitale tilstedeværelse.

Jobbet

Som vores nye kollega får du et alsidigt arbejde med ansvar for både de synlige og de usynlige opgaver, der får kontoret til at køre smidigt. Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Digital kommunikation: Vedligeholdelse og opdatering af vores hjemmeside samt ansvar for vores sociale medier (Facebook og LinkedIn, nyhedsbrev), hvor du er med til at formidle vores budskaber.
  • Administration & Logistik: Håndtering af diverse administrative opgaver og praktisk koordinering.
  • Drift af afdelingen: Indkøb af kontorartikler, forplejning og andre fornødenheder samt lettere rengøring/oprydning, så her altid er rart at være for både klienter, kunder og kolleger.

Din profil

Vi forestiller os, at du læser på en kandidatuddannelse på RUC – meget gerne med kombinationen Kommunikation og Psykologi.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Formulerer dig fejlfrit og fængende på dansk.
  • Har teknisk snilde og måske kender til CMS-systemer og SoMe-værktøjer.
  • Er selvkørende, tager ejerskab over dine opgaver og ikke er bange for at tage fat – også på de praktiske opgaver.
  • Har en positiv indstilling og trives i et miljø, hvor vi passer på hinanden.

Vi tilbyder

Et studierelevant job på en meningsfuld arbejdsplads hvor du får indblik i den psykologiske branche. Du bliver en del af et uhøjtideligt fællesskab i vores afdeling i Roskilde, hvor din indsats gør en direkte forskel for dine kolleger.

Arbejdstid: Ca. 10 timer om ugen med stor fleksibilitet i forhold til dit studie og eksamensperioder.

Arbejdssted: Roskilde.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV via Ansøg-knappen senest den 31/5-2026 Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mail.

Læs mere om os på www.relationspsykologi.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentRoskilde KommuneplaceRoskilde
Leder til SCR Kommunikation i Roskilde kommune SCR Kommunikation i Roskilde kommune søger leder pr. 1. juli eller hurtigst muligt. SCR Kommunikation er et kommunikationscenter for voksne med tale-, høre- og synsvanskeligheder samt voksne med ADHD...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 32 km fra Roskilde
Søg jobbet Område: Drift og service Øvrige Ansøgningsfrist:  25.  05.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Kan du skabe kreativ kommunikation, der markedsfører musik, kunst og kultur til et bredt publikum? Kan du promovere...
apartmentErhvervsministerietplaceRoskilde
Studentermedhjælper til kommunikation og sociale medier hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Forbruger Europa) Vil du have et studiejob, hvor du arbejder hands-on med sociale medier – og samtidig gør en forskel for forbrugere i hele Europa...