Operationel indkøber til 2-årig projektansættelse - vær med til at sikre effektiv drift og understøttelse af vores anlægsprojekter
Vi søger en operationel indkøber, som blandt andet får ansvaret for Energinets administrative procure-to-pay-proces. Bliv en del af Shared Service Center i Fredericia Som Operationel Indkøber bliver du en del af Energinets Shared Service Center, som består af seks afdelinger med dygtige og engagerede kolleger.
Her er høj faglighed, samarbejde og en stærk teamånd i centrum. Du indgår i et team af operationelle indkøbere, hvor vi servicerer hele organisationen med blandt andet indkøb, varemodtagelse, økonomistyring og administrative opgaver i SAP. Dine ansvarsområder i indkøbsarbejdet Du får ansvar for ét eller flere forretningsområder og bliver en vigtig samarbejdspartner på tværs af organisationen.
Din hovedopgave bliver at arbejde med indkøbsdisponering i SAP. Det indebærer blandt andet at: Oprette og følge op på indkøbsordrer Håndtere varemodtagelser og godkendelser i SAP Yde systemmæssig support til kolleger i forretningen Økonomistyre i samarbejde med projekterne Sikre at indkøbsprocesser understøtter både økonomistyring og gældende kommercielle og juridiske rammer I jobbet får du en bred kontaktflade, hvor du samarbejder tæt med både projekter og kolleger i forretningen, og hvor gode relationer er en vigtig del af at få opgaverne løst.
Vi leder efter dig, der kan skabe overblik og sikre en smidig indkøbsproces Vi søger en person, der kan trække på erfaring inden for operationelt indkøb, økonomistyring af indkøb eller lignende kompetencer. Du har en serviceminded og struktureret tilgang til dit arbejde, og du er samtidig proaktiv for selv at søge afklaringer og hensigtsmæssige løsninger.Du trives både ved at samarbejde med andre og ved at arbejde på egen hånd i systemerne. Du er nysgerrig på, hvordan netop dit område løbende kan forbedres i forhold til effektivisering og forbedret servicering til forretningsområdet, og bringer dette i spil til det fælles bedste.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os? Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 15. oktober. Sæt allerede nu et par forsigtige krydser i kalenderen 21. oktober, hvor vi holder 1. samtaler og 24. oktober, hvor vi holder 2. samtaler, begge i Fredericia. Vi tillader os også at holde samtaler løbende og lukke rekrutteringen før ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat inden da.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte gruppeleder, Pernille Hjorth på tlf. 2443 4823. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen.
Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her. Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi. I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver.
Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele, der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv. Work hours WorkplaceFredericia Contact Pernille Hjorth Gruppeleder +45 2443 4823 Application due15-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print